Sundhedsministeren iværksætter omkalfatring af journaliseringsreglerne

Svendborgsagen får nu en helt håndgribelig konsekvens af betydning for den måde, læger og andre ansatte i sundhedsvæsenet udfører den del af deres job på, der handler om journalføring.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) har nedsat en arbejdsgruppe i regi af Styrelsen for Patientsikkerhed, der får til opgave at kulegrave og opdatere journalreglerne, så de passer til en moderne virkelighed. Endemålet er en nutidig bekendtgørelse om journalføring.

"Den konkrete sag (Svendborgsagen, red.) ligger i Højesteret, så det kan vi ikke foregribe. Men den har givet mig anledning til at kigge på dette her", siger Ellen Trane Nørby.

Arbejdsgruppens område bliver bredt og rækker langt ud over det spørgsmål, som er kernen i Svendborgsagen - om mundtlige ordinationer skal journalføres.

"Jeg kan også se, at journalføringsbekendtgørelsen er skrevet i en tid, hvor man f.eks. ikke arbejdede med digitale journaler. Og i dag ser flere og flere danskere deres egen journal, ligesom vi forventer, at der også på et tidspunkt vil blive mulighed for, at patienten kan kommentere ind i journalen", siger sundhedsministeren.

"Så det bliver den fagre nye digitale verdens krav. Data i realtid bliver også desto mere relevant at tage en diskussion af, når vi taler digitale journaler".

Helt overordnet er det arbejdsgruppens opgave at sikre det vanskelige begreb balance.

"Svendborgsagen har for mig været et eksempel på behovet for, at vi hele tiden drøfter og diskuterer det. Jeg kan sige klart og tydeligt, at jeg ikke ønsker en amerikanisering af sundhedsvæsenet i form af defensiv medicin og en udvikling, der gør journalen til et ubrugeligt arbejdsredskab", siger Ellen Trane Nørby.

Nogle læger mener, at styrelsens balance er tippet på en anden måde - nemlig fra læring over mod kontrol og straf?

"Sagen har rejst den type bekymringer, ja, og jeg tager det alvorligt. Vi skal sikre et lærende sundhedsvæsen. Men det ser jeg ikke som nogen modsætning til en stærk styrelse. Omlægningen til det risikobaserede tilsyn sikrer, at man kontrollerer der, hvor der er problemer frem for standardkontroller. Det betyder også langt større fokus på det organisationsbaserede, og ikke nødvendigvis det individuelle".

Efter Svendborgsagen mener nogle læger netop, at styrelsen går efter individer?

"Svendborgsagen er tilbage fra 2013, så man kan ikke sige, at den relaterer sig til dette her. Der var behov for opstraming i form af omlægningen til et risikobaseret tilsyn. Men den nye styrelse har måttet finde sine ben".

Der er også friske eksempler på politianmeldelser af læger. Er styrelsen ikke kammet over?

"Mit indtryk er, at man har talt om disse ting. Når man opbygger et nyt risikobaseret tilsyn, så lærer man undervejs i forhold til, hvad den rette balance er. Jeg synes, at der nu er behov for, at man kommer videre. I stedet for at beskylde hinanden for alt muligt, så at bruge kræfter i forhold til journaliseringsregler og det lærende tilsyn. Det oplever jeg også, at styrelsen arbejder på".

Men nogle læger er jo nærmest bange for at gå på arbejde nu?

"Jeg ser med bekymring på den frygt, som særligt yngre læger føler som følge af sagen (Svendborgsagen, red.) Der er behov for både at tale om det på den enkelte arbejdsplads - dygtige, fagligt stærke og kompetente medarbejdere skal ikke gå og frygte for at gå på arbejde - og overordnet at få sikre en debat om, at der ikke må skabes unødig bekymring i forhold til det danske sundhedsvæsen".

I eftermiddag er du indkaldt til samråd om Svendborgsagen. Hvad kommer du til at sige der?

"Jeg kommer til at gentage de ting, jeg har sagt allerede for flere måneder siden - at vi skal have en lærende kultur. F.eks. at vi skal se, hvordan vi kan styrke uth-kulturen, så vi kan lære endnu mere af de indberetninger. Vi skal sikre en stærk ledelse - det handler om organisering - så man ikke efterlader yngste mand yderst på posten. Det handler også om, som en række sundhedspersoner har gjort opmærksom på, at man skal kunne sige stop og sikre ledelsesmæssig handling. Og så kommer jeg til at fortælle om det arbejde, jeg har sat i gang om journalisering".

Der er ikke fastsat nogen deadline for, hvornår arbejdsgruppen om journalføring i Styrelsen for Patientsikkerhed skal afrapportere.

Svendborgsagen er berammet til behandling i Højesteret til marts næste år.