Sundhedsministeren vil give borgerne øget adgang til at se, om læger har begrænsninger i deres autorisation. Men Lægeforeningen er ikke tilfreds med udspillet.
Læger, der har fået begrænsninger i deres autorisation, får deres navn og årsagen til begrænsningen offentliggjort på Sundhedsstyrelsens hjemmeside i en liste over sundhedspersoner, der er under Sundhedsstyrelsens tilsyn – gabestokken også kaldet. Men det er ikke nok, mener Nick Hækkerup.
»Vi må og skal simpelthen have åbenhed om de fejl, som der bliver lavet i sundhedsvæsnet, og det er derfor, vi laver systemet om, så det fremover bliver nemmere for borgerne at se, om for eksempel en læge ikke har gjort sit job godt nok. På den måde kan vi som borgere, når vi for eksempel skal vælge egen læge, se, om de har stribevis af klagesager bag sig,« siger ministeren til BT.
Kort før jul sendte Sundhedsministeriet ændringsforslag til den nuværende bekendtgørelse om offentliggørelse i klage- og tilsynssager i høring.
Et af forslagene går ud på, at også lægen, der frivilligt har valgt at begrænse sin autorisation, skal figurere samme sted som læger, der er blevet sat under Sundhedsstyrelsens tilsyn. I dag kan de findes i det såkaldte autorisationsregister.
Men det er Lægeforening utilfreds med, siger næstformand Jette Dam-Hansen:
"Jeg mener ikke, at det er en farbar vej. Der er stor forskel på, om en læge frivilligt afskriver sig dele af autorisationen og om man har fået frataget autorisationen af myndighederne. Lægen, der frivilligt har gjort det, kan have gjort det af personlige årsager – fx sygdom. Når man dermed fraskriver sig at gøre et stykke arbejde inden for et bestemt felt, som man muligvis ikke kan udføre, så er man jo netop ikke en fare for patientsikkerheden. Så hvorfor er det, at det skal offentliggøres?”
Men vil det ikke fremgå, at det er derfor?
”Jo, men det kommer jo ikke andre ved, at man er syg. Jeg synes, det er dybt indgribende over for den enkelte læge, at det også skal offentliggøres i den slags tilfælde. Forslaget er udtænkt for at ramme en anden problematik, men man skal huske, hvad man får med også.”
Den anden problematik, som Jette Dam-Hansen, refererer til, har bund i sagen om en vagtlæge på Fyn, der havde haft 14 klagesager, herunder en meget omtalt sag, hvor han overså en blodprop hos en yngre kvinde, som hun døde af. Lægen trak sig frivilligt fra vagtarbejde og derfor blev hans navn ikke offentliggjort i Sundhedsstyrelsens liste over læger under tilsyn – gabestokken.
Men hvad siger du i det hele taget til, at sundhedsministeren vil øge borgernes adgang til oplysninger om lægers autorisation?
”Borgerne skal kunne have tillid til, at de læger, der har autorisation, gør et ordentligt stykke arbejde. Og vi har et system, der skal sørge for det, men vi skal have det til at fungere. Jeg mener ikke, at Sundhedsstyrelsen har været helt gode nok til deres tilsynsforpligtelse. Det er blandt andet et spørgsmål om ressourcer, fordi Sundhedsstyrelsen er blevet beskåret. Det må der rettes op på.”
Der er høringsfrist for bekendtgørelsen den 22. januar.
