Region Hovedstaden kommer lægerne i møde og vil arbejde for at indføre talegenkendelse i sundhedsplatformen.
En af de største ændringer for lægerne efter Sundhedsplatformens indtog på Herlev og Gentofte Hospital og Rigshospitalet har været, at de ikke længere skal diktere journalen.
Og lægerne skal fortsat ikke diktere, men Region Hovedstaden arbejder nu på at indføre talegenkendelse for at lette arbejdet for lægerne, siger koncerndirektør i Region Hovedstaden, Svend Hartling.
”Diktering vil vi stadig ikke, for så bevæger vi os væk fra tidstro data, og det er en præmis for selve systemet og for øget patientsikkerhed. Men talegenkendelse kan komme på tale. Vi vil gerne hurtigt se på og prioritere talegenkendelse, når vi er færdige med implementeringsbølgerne. Muligheden for talegenkendelse fylder tilsyneladende meget hos lægerne, men det har ikke været højtprioriteret hos os, bl.a. fordi der har været forskellige holdninger til talegenkendelse på de hospitaler andre steder i verdens som har indført it-systemet. Men nu sætter vi arbejdet i gang med at forberede systemet på, at lægerne kan bruge talegenkendelse,” siger Svend Hartling.
Diktering vil vi stadig ikke, for så bevæger vi os væk fra tidstro data, og det er en præmis for selve systemet og for øget patientsikkerhed. Men talegenkendelse kan komme på tale. Svend Hartling, koncerdirektør i Region Hovedstaden
Sammen med regionsdirektør Hjalte Aaberg var Svend Hartling inviteret til et ”dialogmøde” med overlægerne på Herlev og Gentofte Hospital i mandags, hvor mellem ca. 50 overlæger mødte op for at høre, hvad de to topembedsmænd kunne sige om fremtiden for sundhedsplatformen.
”I øjeblikket står vi i et vadested mellem implementering af systemet og drift af systemet og derfor også udvikling af systemet. Og derfor har vi meget brug for, at lægerne hjælper os med at få systemet forbedret. Sundhedsplatformen er en succes på den måde, at vi har valgt det rigtige system, som har kolossale muligheder. Men det har været sværere og mere vanskeligt end vi havde regnet med, så selv om systemet kører bedre og bedre, så er brugergrænsefladen for mange stadig et problem, og her skal vi have lægerne om bordet,” siger Svend Hartling.
Selve mødet med de kritiske overlæger var faktisk rigtig godt, siger Svend Hartling.
”Vi var skrappe ved hinanden, og vi var uenige om processen og kommunikationen i forhold til sundhedsplatformen, men jeg synes egentlig stemningen var god, og det er vigtigt, at vi husker hinanden på, at vi arbejder i samme region og mod det samme mål,” siger han.
Det var formanden for Overlægerådet på Herlev Hospital, Peter Sommer Ulriksen, der stod for dialogmødet, og for ham var det også vigtigt, at der blev bygget bro mellem embedsfolkene, der styrer systemet og lægerne, der bruger systemet.
”Afmagt og manglende engagement er faktisk det største problem. Og de følelser er kommet hos lægerne, fordi mange har følt, at de bare skulle bare tilpasse sig i stedet for, at ledelsen lyttede til, at det er et ufærdigt produkt. For systemet trænger i den grad til at blive ændret, og det at vi ikke kan diktere mere er et klart eksempel på en beslutning, der taget ved et skrivebord og ikke blandt folk der arbejder med systemet,” siger Peter Sommer Ulriksen og fortsætter:
”Derfor er det godt, hvis der kommer mulighed for talegenkendelse. Vi vil også gerne kunne diktere, så vi må finde en middelvej,” siger Peter Sommer Ulriksen.
Som en anden konsekvens af mødet er det nu også aftalt, at overlægerådene og regionen skal mødes fast for at skabe bedre dialog.
