Kommunale sundhedshuse skal sikre, at færre patienter bliver indlagt, og at færre bliver behandlet på sygehusene.
I 2025 skal der være 500.000 færre sygehusbesøg og 2025 40.000 færre indlæggelser.
Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til DR.
Det drejer sig ifølge DR om patienter med diabetes, hjertekarsygdomme, muskel-skelet sygdomme, angst, depression og lungesygdommen KOL, som med Lars Løkke Rasmussens sundhedsreform skal holdes ude af sygehuset og i stedet have deres behandling i kommunalt regi.
”Hvis vi ikke får kommunerne ind sammen med almen praksis til at løse hele opgaven med ældre medicinske patienter og kronikere, så kommer læsset til at vælte. Og så vil de fremskridt, vi har lavet, blive til tilbageskridt. Det, der ikke er svært, skal være nært,” siger Lars Løkke Rasmussen til DR.
Statsministeren fortæller ikke, hvordan han konkret vil sikre færre indlæggelser og sygehusbesøg.
Men i et tweet svarer han ”ja” til, at det kræver mange flere praktiserende læger at bygge en stærkere bro mellem sygehus, kommune og almen praksis.
Tidligere har regeringen foreslået 30 nye hoveduddannelsesstillinger i almen medicin. Socialdemokratiet vil i deres sundhedsudspil oprette 100.
Lægeforeningens formand Andreas Rudkjøbing er skeptisk overfor regeringens tal.
”Regeringen sætter nogle tal i spil, og umiddelbart er der grund til at være skeptisk overfor deres beregninger. 40.000 færre indlæggelser er et stort tal. Vi har ikke knækket koden for, hvordan kommuner kan undgå indlæggelser, og vi har behov for, at hele planen lægges frem, herunder hvordan beregningerne er lavet for færre sygehuskontakter og indlæggelser,” siger Andreas Rudkjøbing.
Andreas Rudkjøbing peger på, at det stigende antal ældre patienter medvirker til, at tallene bliver urealistiske, fordi skønnet på antal patienter med kroniske sygdomme er for lille.
”De indlæggelser, vi har, er ikke unødvendige. Vi har en voldsom vækst i antallet af patienter. 2025 kommer 39 procent flere 80-89-årige. Uden tilførsel af ressourcer kan vi ikke komme i mål med regeringens ambitioner,” siger Andreas Rudkjøbing.
Lars Løkke Rasmussen siger til DR, at de kronisk syge patienter skal behandles hos læger i lokale sundhedshuse landet over. Hvilke læger, Lars Løkke Rasmussen henviser til, fremgår ikke af de foreløbig læk fra sundhedsvæsenet. Men løsningen er ikke kommunale behandlingstilbud og alternative lægefællesskaber, siger Andreas Rudkjøbing.
Han peger på, at det afgørende er, at den lægelige kompetence kommer fra de praktiserende læger eller fra sygehusene.
”Vi skal holde fast i strukturen, vi har nu, hvor almen praksis er det vigtigste ben i det nære sundhedsvæsen. Vi skal ikke opbygge nye kommunale lægelige behandlingstilbud. Vi har behov for stærke faglige miljøer, og det får man ikke, hvis de bygges op ude i små kommuner. Sygehusene kan også på nogle områder tage ansvar for patienter på kommunale institutioner,” siger Andreas Rudkjøbing.
Lægeformanden er enig i, at det nære sundhedsvæsen skal styrkes, men det skal ske via en stærk almen praksis, siger han.
”Det er selvfølgelig afgørende, at det er attraktivt for almenmedicinere at slå sig ned som praktiserende læge. Skal man have knækket nøden med at varetage flere behandlinger, skal der uddannes langt flere almenmedicinere, dvs. flere uddannelsesforløb i almen medicin,” siger han.
Andreas Rudkjøbing ser frem til, at hele reformen bliver fremlagt, så indholdet fremfor små dryp og rygter om regionernes overlevelse bliver omdrejningspunkt for debatten.
”Jeg glæder mig til at se baggrunden for regeringens beregninger og få fokus tilbage på, hvordan vi an styrke det nære sundhedsvæsen. Der er stor enighed om, at det er vigtigt for at sikre en god balance immelem sygehussektor og det nære sundhedsvæsen.” siger Andreas Rudkjøbing.
Hvis kommunale lægelige behandlingstilbud er løsningen, er det vigtigt at kigger på, hvordan man sikrer høj faglig standard, siger Lisbeth Lintz, formand for FAS, foreningen af speciallæger. Og det gør man ikke ved, at der sidder en enkelt geriater ude i en kommune helt alene.
”Det vigtige er, at man tager udgangspunkt i, hvad der fagligt er brug for. For os er det vigtigste, at man ikke laver tilfældige løsninger, der giver dårlig kvalitet i forhold til den enkelte patient. Det skal give mening,” siger Lisbeth Lintz.
Lisbeth Lintz kender ikke til konkrete planer om at rykke speciallæger som geriatere, lungemedicinere, endokrinologer og reumatologer med patienterne ud af sygehusene og ind i kommunerne.
Vil der blive et behov for speciallæger i de kommunale behandlingstilbud, hvis en stor mængde patienter skal rykkes ud af sygehusene?
”Over tid vil der blive behov for speciallæger, når politikerne opdager, hvilke opgaver der følger med patienterne. Men vi har flere muligheder. Geriatere kommer allerede ud i udgående teams i mange kommuner. Og der er speciallæger i primærsektoren, fx de praktiserende speciallæger. De kan inddrages i højere grad i det nære sundhedsvæsen.”
Skal patienterne ikke være der, hvor den faglige ekspertise er højest?
”Det sagtens organiseres på en måde, så man samarbejder anderledes speciallægerne imellem, og så det betyder færre sygehusbesøg samlet set.”
