Skip to main content

Efter sommerferien, formentlig i oktober eller november, vil de praktiserende læger, embedslægerne, Sundhedsstyrelsen, politiets kørekortkontorer og Statens Bilinspektion blive pålagt yderligere arbejdsopgaver.

Justitsminister Lene Espersen har nemlig sammen med sine embedsmænd besluttet at bilister, der ønsker kørekortet forlænget ud over det 70. år, i fremtiden skal gennemgå en test for deres kognitive funktioner ud over den sædvanlige helbredstest.

Dette er dog blot første del af en flertrinsraket, hvor der også skal findes let håndterbar test for de ældre bilisters reaktionsevner.

Desuden skal der ifølge justitsministeren om muligt findes en løsning på det latente habilitetsproblem, der ligger i, at det er familielægen, der vurderer sin patients kørselsevner. Ligeledes skal det diskuteres og afklares, om det er rimeligt, at kørekortet generelt først skal fornyes ved det fyldte 70. år, og om det er rimeligt, at de praktiserende læger fortsat selv skal kunne fastsætte prisen for arbejdet med den udvidede sundhedsattest, eller om man skal pålægge amterne at forhandle en aftale med lægerne om et fast gebyr - mod at gøre konsultationen gratis for patienterne.

Uden om Folketinget

De nye regler skal ikke igennem den politiske vridemaskine i Folketinget, da justitsministeren har bemyndigelse til at ændre reglerne administrativt. De ældre skal i fremtiden selv korrekt udfylde deres personlige data og anføre dato og årstal under iagttagelse af enten den praktiserende familielæge eller dennes klinikpersonale, og så skal de gennemgå en mini-Mini Mental State Examination test (m-MMSE).

Store forskelle

Det er en undersøgelse over 14 måneder fra Sønderjyllands Amt om kørekortfornyelse i perioder med og uden m-MMSE, der er den videnskabelige hjørnesten i en udslagsgivende rapport om emnet fra Sundhedsstyrelsen.

144 praktiserende læger og 6.091 kørekortansøgere indgik i undersøgelsen. Tre gange flere (4,2 procent) blev anbefalet en vejledende køreprøve, efter at lægerne tog testen i brug. Andelen af ældre, der ikke fik fornyet kortet, steg fra 0,6 procent til 1,5 procent.

I en efterfølgende stikprøveundersøgelse vurderede 95 procent af lægerne, at testen er anvendelig i almen praksis. (Ugeskr Læger 2002: 164: 33-40).

Tre elementer

m-MMSE-testen består af tre elementer: Patienten, ansøgeren, skal på fri hånd tegne et ur med tal og store og små visere, der angiver tidspunktet 10 minutter over 11 (rumretningsopfattelse, opmærksomhed/koncentration, planlægningshukommelse/strategi, nærhukommelse, abstraktionsevne, talforståelse).

Derudover er der en hukommelsestest, hvor ansøgeren skal huske og senere gentage tre simple ord - eksempelvis æble, bord, mønt - under konsultationen.

Endelig er der en matematisk test, hvor der skal tælles baglæns fra 100 med intervaller på 7, en test, der dog kan erstattes af at stave ordet »SPAND« baglæns, hvis den ældre ikke kan eller vil tælle.

Bortset fra urskive-testen findes disse elementer også i den egentlige MMSE-test, der med 11 prøver er betydeligt mere tids- og ressourcekrævende.

Intensiveret jagt

Ændringen har været undervejs længe. Ældre »spøgelses«-bilister, der kører i den forkerte retning på motorvejene eller ikke overholder deres vigepligter er ofte at finde i både ulykkesstatistikkerne og mediernes rapporteringer om trafikuheld.

Med m-MMSE-testen er den intensiverede »jagt« ikke slut på de få ældre bilister, der på grund af svigtende åndsevner eller fysisk handicap ikke kan eller vil erkende, at de er til fare for sig selv og andre i trafikken. Justitsminister Lene Espersen siger:

»Den nye, obligatoriske prøve må ikke betragtes som nogen egentlig demenstest men udelukkende en screeningstest af de kognitive funktioner: Et nyttigt og nødvendigt instrument for lægerne. Det er i samfundets interesse at finde de få men farlige blister over 70 år.

m-MMSE-testen alene vil formentlig ikke kunne afsløre samtlige svage, ældre bilister. Derfor har jeg bedt Sundhedsstyrelsen undersøge, om det er muligt at lave en lignende simpel og let håndterbar model til løsning af de resterende problemer.«

Michael von Magnus, overlæge og chef for tilsynsafdelingen, bekræfter, at opfølgende elementer er drøftet, men indtil der foreligger et egentligt opdrag fra Justitsministeriet, vil han ikke kommentere yderligere.

Stort frafald

Med baggrund i det sønderjyske forsøg vil ca. 40 personer pr. 1.000 undersøgte på 70 år og derover fremover blive henvist til vejledende helbredsmæssig køretest. Deraf vil ca. 14 ikke opnå fornyelse af kørekortet, mens ca. 26 får lov til at køre videre.

Dermed skønnes ifølge oplysninger fra Statens Bilinspektion, at der på landsplan vil blive henvist til vejledende helbredsmæssig køretest 3.000-4.000 gange årligt. Og med de seneste erfaring forventer bilinspektionen, at antallet af ansøgere, der ikke får kørekortet ved køretesten vil stige, når der etableres en uddannelse/efteruddannelse. Formentlig vil op mod halvdelen af de henviste ikke opnå fornyelse på de givne nyeste præmisser, skønner bilinspektionen.

Ingen hetz

»Dette er ingen hetz mod de ældre bilister. I virkeligheden handler det hele jo om at beskytte dem selv og det samfund, de er en del af. Det er i alle interesse, også samfundets, at de ældre kører så længe som overhovedet muligt. Det giver både frihed og selvværd. Der er ikke tale om skærpede krav for at få fornyet kørekortet. Lægerne får blot et bedre redskab til at screene de uegnede bilister og skille fårene fra bukkene, og få afsløret f.eks. demens, før ulykken er sket,« mener kontorchef Ida Skovvig, hvis stab i Justitsministeriet skal udarbejde de nye ændringer i kørekortcirkulæret og -bekendtgørelsen og en ny, udvidet helbredsattest.

Ruster med årene

Rådet for Større Færdselssikkerhed er tilfreds med justitsministerens aktuelle udspil på trafikfronten.

Direktør René la Cour Sell finder det nødvendigt at frasortere de farlige bilister, men: »Vi skal holde de ældre i trafikken så længe som muligt. Langt de fleste har da også et realistisk billede af deres egen formåen og opgiver om nødvendigt enten frivilligt kørekortet eller holder sig fra trafikken i myldretiden, når det er mørkt og dårligt vejr.

Det gælder udelukkende om at få de svageste sorteret fra. Det er godt med erfaring, men den ruster med årene.

»Derfor er det også vigtigt, at de pårørende tager et ansvar, allerede før den ældre søger om fornyelse af kørekortet som 70-årig. Det er mest værdigt selv at tage beslutningen om at opgive kørekortet, for så er friheden og stoltheden intakt. Kan eller vil man ikke selv, må i første omgang familien tage over - den er jo trods alt tættest på og kan påvirke, selv om det kan være svært at komme ind på dette meget private og ømtålelige emne.«

I Alzheimerforeningen, der beklager ikke at have været med i høringsrunden, er socialrådgiver Ellen Thuesen, der sidde r i foreningens hovedbestyrelse og er formand for dens retsudvalg samt medlem af Det Etiske Råd med specialer i demente og familiers livsvilkår/retsstilling og samarbejde mellem demente og fagpersoner, enig i, at familien skal spille en aktiv rolle. Men den skal ikke stå alene med ansvaret.

Hårfin balance

»Vi mennesker holder ikke af at blande os, og her handler det om at finde den hårfine og individuelle balance mellem den ældres selvbestemmelse og personlige frihed på den ene side og familiens omsorg og bekymring og frygten for, at uskyldige skulle blive ramt af en uegnet bilist,« siger Ellen Thuesen.

»Nogle starter med at forbyde børnebørnene at køre med de svage ældre bilister. Det virker faktisk ret godt.«

Hun har i flere tilfælde heller ikke haft skrupler ved at give ængstelige slægtninge opskriften på at sabotere en bilmotor eller pifte en cykel, så den ellers hårdnakkede ældre ikke magtede at overskue at komme på værksted og derfor lod transportmidlet stå.

»Livets barske realiteter gælder også for de demente. Så hvis hverken familielægen eller den ældre vil se situationen i øjnene, eller både lægen og andre fagfolk har måttet give op, kan jeg ikke se noget forkert i, at familien til sidst går til politiet. Det er naturligvis et svært etisk dilemma. Både for lægen og familien.

Ingen af dem vil jo fornærme den ældre, der i ekstreme tilfælde kan blive så vred, at han eller hun isolerer sig og nægter at pleje omgang med de velmenende.«

Kæmpe problemer

De praktiserende lægers formand, Jørgen Lassen fra P.L.O., der også har været involveret i arbejdet omkring rapporten om de kognitive funktioner, hilser ligesom de fleste af sine kolleger den nye test velkommen. Men han forventer kæmpe problemer med de opfølgende tiltag.

»Især vil det betyde en voldsomt stigende arbejdsbyrde, hvis prøven flyttes til »neutral« læge. Man kan ikke undgå at skulle ulejlige ansøgerens egen læge, og alligevel er der risiko for, at megen inside-viden om patienten vil gå tabt.

Der er selvfølgelig både plusser og minusser, da familielægen har patienten som »kunde«, med de hensyn, det indebærer, for patienten kan jo bare skifte læge, hvis han er utilfreds, og en neutral læge kan se mere klinisk på situationen. Men det opvejer formentlig næppe den manglende indsigt i patientens situation, og han har jo krav på en fair »rettergang«,« siger Jørgen Lassen.

Han mener i øvrigt, at det måske var en god idé at nedsætte tidspunktet for den første helbredstest til kørekort fra 70 år til 65. Så vil man også følge de officielle statistikker. Som det er i dag, sker den første fornyelse ved 70 år, de næste ved 74, 76, 78 og 80 år, hvorefter det skal fornyes hvert år.

Fordobling af prisen

»Hvad angår prissætningen for helbredsattesten og testen, er det helt oplagt, at der sandsynligvis vil blive tale om en fordobling fremover, og den byrde skal alle de ældre jo bære, så længe der er »fri attest« på området og ingen overenskomst med amterne. Priserne i dag ligger generelt på mellem 250 og 300 kroner, men et realistisk bud på fremtiden vil nok ligge omkring de 500 kroner.«

En tilfældig udvalgt praktiserende læge, Kim Brockelmann fra Århus, bekræfter denne antagelse.

»Jeg har ikke ændret mit honorar på 300 kroner de seneste otte år, og med den øgede arbejdsbyrde vil et foreløbigt skud på 500 kroner nok være tæt på det realistiske,« siger Brockelmann. »I dag bliver helbredsundersøgelsen ofte lagt i forbindelse en almindelig konsultation, og det kan tidsmæssigt ikke lade sig gøre i fremtiden. Derfor vil endnu en konsultation også blive nødvendig.«

I Statens Bilinspektion er man endnu ikke nået ret langt i bestræbelserne på at få videreuddannet personalet til at få nøjere indsigt i de dementes specielle situation, når disse sendes til vejledende køreprøve.

Store sko

»Vi har prøvet at se, hvilken efteruddannelse, der er nødvendig, men problemet er meget komplekst, og vi er ikke nået ret langt,« erkender kontorchef Andreas Roost. »Staben råder generelt over en del års erfaring fra kørefærdighedsprøver, og vi er vant til at gå i store sko, så der ikke opstår nerver bag rattet. Men det er klart, at den nye procedure vil kræve, at vi bruger lidt mere tid. Vi skal nok have gang i en revision af uddannelsesplanerne afhængig af de andre myndigheders forventninger til vores indsats på området,« siger kontorchefen, der også er opmærksom på, at mange af de ældre er i stand til at kompensere for alderen ved bl.a. at køre efter færdselsreglerne, hvad angår fart og hensynsfuldhed og er forsigtige med at bevæge sig ud i trafikken i ekstreme situationer som myldretid, mørke og dårligt føre.

Sundhedsstyrelsens »Rapport fra arbejdsgruppe vedrørende forslag til vurdering af kognitiv funktion i forbindelse med kørekortfornyelsen fra det 70. år.« kan læses på http://www.sst.dk/publ/ Publ2003/koerekort.pdf