Anbefalinger om D-vitamin-tilskud hos ældre for at forebygge fald og frakturer er baseret på evidens fra populationsbaserede interventionsstudier, randomiserede kliniske undersøgelser i højrisikogrupper og metaanalyser [1].
Beslutningsgrundlaget for det anbefalede tilskuds størrelse hos mørklødede indvandrere er langt mere usikkert [2]. Henning Glerup kan derfor have ret i, at vi ved at anbefale et tilskud på 10 mikrogram D-vitamin daglig til mørklødede indvandrere muligvis ikke løser problemet med D-vitamin-mangel hos alle i denne gruppe. Anbefalingen er da også ledsaget af et forslag om at berige kosten med fra de nuværende 2,5-3,5 mikrogram/dag til 7,5 mikrogram/dag, således at indvandrerne må forventes at få et ekstra tilskud på 14-15 mikrogram/dag. Den samlede kapacitet til at danne D-vitamin i huden hos mørklødede er normal, men der kræves længere tids soleksposition. En række specielt yngre indvandrere og mænd kan således forbedre deres D-vitamin-status gennem soleksposition, hvilket der må tages hensyn til i anbefalingerne. Det er specielt hos de kvinder, der helt undgår sollys og/eller går tildækkede, at der kan opstå problemer. Manglende compliance, der er et stort problem hos denne gruppe, kan ligeledes medføre insufficient effekt. Endelig kan der være problemer hos de overvægtige, idet fedme uafhængig af pigmenteringsgraden reducerer biotilgængeligheden af D-vitamin og reducerer såvel plasma 25-OHD som plasma-1,25(OH)2D [3, 4]. Deponering af D-vitamin i fedtvævet under behandlingsforsøg kan desuden forventes at forsinke såvel det kliniske respons som ændringerne i plasma-25-OMD over tid. Arbejdsgruppen er velkendt med Zittermans artikel [5]. Et af problemerne er, at han i analysen af sammenhæng mellem D-vitamin-indtag og plasma-25-OMD ikke medinddrager udgangsværdien for plasma-25-OMD eller behandlingsvarigheden.
Det er som anført muligt, at et tilskud på 10 mikrogram/dag kombineret med en eventuel berigelse ikke har optimal effekt, så der fortsat vil være behov for individuel initial behandling af sværere tilfælde på klinisk indikation. Anbefalinger vedrørende forebyggende tilskud må imidlertid nødvendigvis rettes mod gruppen som helhed og ikke mod særlige risikopa-
tienter inden for gruppen. Den store udfordring vil bestå i at få gruppen af indvandrere til at tage tilskuddet dagligt gennem længere tid.
