Svendborg-læge kendt skyldig i grov forsømmelse
Den yngre, kvindelige læge, der tidligere i år blev frikendt, blev i dag dømt skyldig i landsretten. Derimod blev den medtiltalte bagvagt frikendt. Yngre Lægers formand er rystet over dommen.
Den yngre, kvindelige læge, der tidligere i år blev frikendt, blev i dag dømt skyldig i landsretten. Derimod blev den medtiltalte bagvagt frikendt. Yngre Lægers formand er rystet over dommen.
I alt 5.000 kroner i bøde. Sådan takserede landsretten i dag en yngre læges overtrædelse af autorisationslovens §75. Derimod blev den tiltalte bagvagt i samme sag frikendt.
Dommen betyder, at den yngre læge er dømt skyldig i "grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af sin virksomhed”.
Strafferammen er op til fire års fire måneders fængsel, men anklagemyndigheden havde ønsket bøde på 10-15.000.
De to læger blev begge frikendt i byretten Svendborg i april i år, så landsretten ændrede dermed kun dommen for den yngre, kvindelige læge.
Sagen er fire år gammel
Sagen tog udgangspunkt i en episode 5. august 2013 på FAM på Svendborg Sygehus, hvor en patient, kendt med periodevise mavesmerter, blev bragt ind af Falck. Han var i gang med et længere udredningsforløb for samme mavesmerter, men ved indlæggelsen var smerterne dog væk, og patienten blev beskrevet som klar og relevant med god farve. Undervejs i hele forløbet blev han triageret som grøn og dermed ikke en akut patient.
Da patienten desuden var kendt med insulinkrævende diabetes type to, gav den yngre læge en sygeplejerske mundtlig besked om at foretage en blodsukkermåling. Den ordre huskede sygeplejersken ikke, og den yngre læge indførte den ikke i journalen. Patienten blev indlagt i håb om evt. fremskynde et CT-undersøgelse i forbindelse med mavesmerterne, på trods af at patienten ikke virkede akut. De to tiltalte læger kaldte det samstemmigt en social indlæggelse.
Heller ikke på sengeafsnittet blev der målt blodsukker, selvom patienten blev sat til at faste, kastede op og samtidigt var ordineret insulin. Det blev ikke klart i retten, hvem der havde ordineret faste, da hverken læge eller sygeplejerske mente at have stået for ordinationen. Seks timer efter modtagelse blev han fundet ukontaktbar og med så lavt blodsukker, at det førte til svær hjerneskade. Patienten lå i koma indtil sin død 1. september - knap en måned efter. Som et uventet dødsfald blev det efterforsket af politiet, og det var deres efterforskning, der førte til en tiltale for de to læger.
I denne ulykkelige sag er der så mange systemfejl og strukturelle fejl, tidspres og procedurer, der ikke har været klare, så bekymrer det mig, at skylden peger på den yngste mand på dæk Camilla Rathcke, formand for Yngre Læger
Skærpet erklæring fra Styrelsen for Patientsikkerhed
I dommen blev der lagt vægt på, at den yngre læge ikke sikrede, at der blev målt blodsukker, at der manglede en plan for, hvordan patientens diabetes skulle håndteres f.eks. med hyppige målinger, og at hun ikke fulgte op på den mundtlige instruks om blodsukkermåling.
Bagvagten blev frikendt, fordi det ikke kunne forventes, at han som kirurgisk bagvagt burde have reageret, på trods af Styrelsen for Patientsikkerheds udtalelse om, at patientens symptomer hørte ind under basal lægefaglig viden, og at han derfor burde have reageret på den manglende blodsukkermåling.
Som afsluttende bemærkning sagde landsretsdommer Tine Vuust, at de tre dommere betragtede det som en ulykkelige sag, og at det var vigtigt for dem at fastslå, at den yngre læges fejl ikke havde direkte sammenhæng med patientens død.
Sagen blev af anklagemyndigheden anket på baggrund af en skærpet erklæring fra Styrelsen for Patientsikkerhed, der anbefalede en anke. Med dommen i landsretten er der sat endeligt punktum for sagen.
Yngre læger får brug for klare retningslinjer
Dommen i dag kom meget bag på formand for Yngre Læger, Camilla Rathcke, der er bekymret for alle de yngre læger, der hver nat og dag passer deres jobs rundt omkring i Danmark.
”Jeg er rystet over dommen. Det efterlader mange yngre læger i en usikker situation, hvor de ikke kan vide sig sikre på, at der er en seniorlæge, der rådgiver og er med til at tage ansvaret”, siger hun og fortsætter:
”Vi har brug for helt klare retningslinjer for, hvornår det er forvagten og hvornår det er bagvagten, der har ansvaret og for hvad. Ellers risikerer vi at yngre læger bliver så forsigtige, at det kommer i vejen for deres virke”.
Camilla Rathcke er desuden bekymret for, at dommen i landsretten vil skabe et alt for stort fokus på, at man som læge hele tiden skal være opmærksom på, at ens instrukser og ordinationer bliver udført.
”Jeg er bekymret for, at en masse yngre læger vil få behov for at konferere med deres bagvagt, hver gang de f.eks. har sat en plan i værk. Det er et tragisk dødsfald, men det er ikke hensigtsmæssigt, hvis det kommer til at aflede en masse unødigt arbejde. Heller ikke for patienterne, der risikerer at blive overbehandlet og udsat for alverdens blodprøver og tests, så lægen er sikker på at alle aspekter er dækket ind”, siger Camilla Rathcke.
Hun fremhæver, at vi i det danske sundhedsvæsen lægger vægt på at have et miljø og en kultur, hvor man lærer af fejl og ikke straffer, imens man naturligvis stadig har et ansvar. Hun er bange for, at yngre læger vil vige bort fra det ansvar med frygt for at blive gjort ansvarlig for fejl, der opstår i systemet. Og hun frygter, at dommen i dag kan føre til defensiv medicin og overbehandling af patienterne.
”I denne ulykkelige sag er der så mange systemfejl og strukturelle fejl, tidspres og procedurer, der ikke har været klare, så bekymrer det mig, at skylden peger på den yngste mand på dæk”, forklarer Camilla Rathcke.
Alligevel råder hun dem til at passe deres job, som de hele tiden har gjort, og ikke lade frygten komme i vejen.
”De yngre læger skal tage sig god tid, undersøge patient i dybden, huske at føre en grundig journal og så skal de konferere med deres bagvagt, når de er i tvivl”, siger hun.
Læs mere: