Sygemelding og fraværsmelding af gravide

Gennem årene har der været nogen usikkerhed om brug af begreberne »sygemelding« og »fraværsmelding«. Bl.a. har »fraværsmelding« undertiden været anvendt forkert, idet begrebet også har været brugt i tilfælde, hvor den gravide har måttet være hjemme i tilfælde af sygdom på grund af graviditeten. Den gravides dagpengeret er reguleret af Dagpengeloven (Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel). I Den sociale Ankestyrelses Vejledning nr. 185 af 18.09.1998 er der foretaget en nøje gennemgang af bestemmelserne i Dagpengeloven.

Den gravides rettigheder er endvidere reguleret af en række andre bestemmelser - herunder Funktionærloven (Lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer) og overenskomsterne på arbejdsmarkedet. Endvidere har EU-domstolen fastslået nogle principper for ligebehandling af mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.

Den korrekte håndtering af begreberne har økonomiske konsekvenser for den gravide, for arbejdsgiveren og for kommunen.

Lægeforeningens Attestudvalg tog foråret 2002 kontakt til Sundhedsstyrelsen med henblik på at drøfte problematikken og finde en løsning.

Lægeforeningens Attestudvalg, Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin er nu nået frem til en fælles forståelse.

Notatet, som har været fore-lagt Den sociale Ankestyrelse, erstatter afsnit 4.2.2 Den praktiserende læges indsats, side 101 og 102 i »Svangreomsorg 1998«.

Der er vedrørende afgrænsning af »sygemelding« og »fraværsmelding« først og fremmest taget udgangspunkt i Vejledning nr. 185 af 18.09.1998 fra Den sociale Ankestyrelse.

A. Uarbejdsdygtighed på grund af sygdom

1. Uarbejdsdygtighed på grund af sygdom

Der ydes efter Dagpengelovens § 5 dagpenge ved fuld eller delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom.

Der ydes efter Dagpengelovens § 5 dagpenge ved fuld eller delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom.

Det kan i den ansattes overenskomst være bestemt, at der i en periode ydes løn under sygdom. Arbejdsgiveren modtager efter »arbejdsgiverperioden« dagpengerefusion fra kommunen. Hvis arbejdsgiveren har dagpengeforsikring opnås dagpengerefusion fra 1. fraværsdag. (Tabel 1 ).

Lægelig dokumentation (samme regler som for ikke-gravide)

Efter Dagpengelovens § 7, stk. 2 kan arbejdsgiveren forlange en lægeerklæring af lønmodtageren. Den udfærdiges på blanketten Læ-geerklæring om Uarbejdsdygtighed, der er godkendt af Den sociale Ankestyrelse.

Der udøves i forbindelse hermed et skøn over sygdommens formodede varighed jf. Funktionærlovens § 5, stk. 4.

Når dagpengeforpligtelsen overgår til kommunen - herunder i tilfælde af anmodning om dagpengerefusion fra arbejdsgiver - kan kommunens dagpengeafdeling indhente dokumentation i form af LÆ 205 eller LÆ 215.

2. Uarbejdsdygtighed på grund af sygdom i forbindelse med graviditet

Der ydes efter Dagpengelovens § 12, stk. 2, nr. 1 dagpenge inden 4 uger før fødslen ved fuld uarbejdsdygtighed, hvis det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller fosteret.

Der ydes ligeledes dagpenge inden 4 uger før fødslen ved fuld uarbejdsdygtighed på grund af almindelige graviditetsgener, når generne medfører en tilstand, der gør kvinden uarbejdsdygtig i sit erhverv.

Der kan efter Dagpengelovens § 12, stk. 3, nr. 1 ydes nedsatte dagpenge under delvis fravær fra arbejdet, når lægen skønner arbejdet kun kan bestrides delvist på grund af sygeligt forløbende graviditet, der medfører risiko for kvindens helbred eller for fosteret.

Det kan i den ansattes overenskomst være bestemt, at der i en periode ydes løn under sygdom. Arbejdsgiveren modtager i så fald dagpengerefusion fra kommunen.

Visse symptomer under graviditeten - fx plukkeveer, molimina eller symptomer fra bevægeapparatet - kan være en følge af belastninger i arbejdet. Løftearbejde, stående eller gående arbejde eller andre fysiske belastninger er eksempler på arbejdsforhold, som kan overskride enten de generelle anbefalinger for gravides arbejde, som Arbejdstilsynet har fastsat, eller den enkeltes kapacitet under graviditeten. I disse tilfælde må der foretages en risikovurdering efter retningslinjerne beskrevet under afsnit B.

Lægelig dokumentation

Efter Funktionærlovens § 5, stk. 4 kan arbejdsgiveren af den ansatte forlange en lægeerklæring med skøn over sygdommens formodede varighed. Den udfærdiges på blanketten Lægeerklæring om Uarbejdsdygtighed, der er godkendt af Den sociale Ankestyrelse, og der markeres med kryds i rubrikken »graviditetsbetinget sygdom«.

NB: Graviditet uden for livmoderen anses for sygdom og giver derfor ikke ret til barselsdagpenge.

Uarbejdsdygtighed på grund af abort - spontan eller provokeret - giver ret til dagpenge fra kommunen efter barselsreglerne.

Kommunens dagpengeafdeling kan indhente nærmere oplysninger ved brug af LÆ 235. Lægen udfylder i denne punkt 1 og punkt 2.

B. Fravær på grund af arbejdets særlige karakter med risiko for fosteret eller graviditeten

Der ydes efter Dagpengelovens § 12, stk. 2, nr. 2 dagpenge inden 4 uger før fødslen, hvis arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret. Arbejdsgiveren betaler løn under fraværet, og arbejdsgiveren modtager dagpengerefusion fra kommunen.

Der kan efter Dagpengelovens § 12, stk. 3, nr. 2 ydes nedsatte dagpenge under delvis fravær på grund af arbejdets særlige karakter.

Bestemmelsen omfatter tilfælde, hvor risikoen principielt gælder enhver gravid kvinde, der er beskæftiget med det pågældende arbejde, således at risikoen er uafhængig af den enkelte kvindes helbred.

Dagpenge kan ydes, når der på grund af arbejdets karakter, herunder som følge af arbejdsstedets indretning, tekniske hjælpemidler, stoffer og materialer, er en risiko for fosterets udvikling og/eller graviditetens videre forløb. Det er en forudsætning, at denne risiko ikke umiddelbart kan fjernes ved arbejdshygiejniske foranstaltninger eller ved at flytte den gravide til anden passende beskæftigelse inden for samme virksomhed.

Risikofaktorerne i arbejdsmiljøet kan være af såvel kemisk, fysisk som biologisk art og skal vurderes både efter deres art og deres styrke.

Mulige handlinger

Hvis den gravide arbejder under forhold, der udgør en risiko for fosteret eller graviditeten, kan den gravide ikke fortsætte med arbejdet. Den gravide må i første omgang søges omplaceret, men hvis det ikke lader sig gøre, må hun fraværsmeldes.

Det er hensigtsmæssigt, hvis der på arbejdspladsen på forhånd er taget stilling til, hvorledes der skal forholdes, hvis en ansat bliver gravid. I de tilfælde, hvor en sådan forhåndsvurdering ikke foreligger, må der foretages en risikovurdering, og indtil denne foreligger, må den gravide fraværsmeldes.

Lægelig dokumentation

Det er vigtigt at slå fast, at den gravide ikke skal sygemeldes, når der på arbejdspladsen er forhold, der indebærer en risiko for gravide. Den praktiserende læge skal ikke udstede Lægeerklæring om Uarbejdsdygtighed i disse tilfælde, men der kan blive behov for at udstede LÆ 235 t il kommunens dagpengeafdeling.

Risikovurderingen er lægelig og kan udføres med bistand af Arbejdsmedicinsk klinik.

Risikovurdering udført på Arbejdsmedicinsk klinik

Det er vigtigt, at risikovurderingen kan gennemføres hurtigt af hensyn til stillingtagen til, om den gravide kan fortsætte arbejdet. Risikovurderingen kan foretages få dage efter den gravide er blevet henvist til Arbejdsmedicinsk klinik.

Arbejdsmedicinsk klinik udarbejder et journalnotat og som del heraf en konklusion, der kan udleveres til den gravide som dokumentation over for arbejdsgiveren. Denne konklusion må ikke indeholde helbredsmæssige oplysninger, idet der i så fald ville være problemer i forhold til § 11 i Lov om brug af helbredsmæssige oplysninger m.v. på arbejdsmarkedet. Det er imidlertid også tilstrækkeligt, hvis konklusionen fast-slår, om den gravide kan fortsætte arbejdet, eller om den gravide skal søges omplaceret - eller hvis dette ikke er muligt må fraværsmelde sig. Arbejdsmedicinsk klinik kan endvidere fremkomme med anbefalinger vedrørende bedring af arbejdsmiljøet, og evt. kontakte arbejdsgiveren efter aftale med den gravide.

Til den gravides egen læge fremsendes journalnotatet, idet oplysningerne heri kan være værdifulde i forbindelse med egen læges udstedelse af LÆ 235 til kommunens dagpengeafdeling.

Praktisk fremgangsmåde
Arbejdsplads med instruks vedrørende graviditet

Hvis der på arbejdspladsen på forhånd er taget stilling til, hvorledes der forholdes, når en ansat bliver gravid, følges dette regelsæt. Som regel vil der på forhånd være udpeget områder på virksomheden, hvor de gravide kan arbejde uden risiko. Hvis den gravide ikke kan omplaceres, skal hun umiddelbart fraværsmelde sig. Der skal ikke udstedes lægelig attestation til brug for arbejdsgiveren.

Arbejdsplads uden instruks vedrørende graviditet

I forbindelse med 1. svangreundersøgelse hos egen læge - eller evt. i forbindelse med konstatering af graviditeten - drøftes, om der er problemer med arbejdsmiljøet i forhold til graviditeten.

Hvis der er mistanke om dette, må lægen anbefale den gravide straks at fraværsmelde sig, medmindre omplacering til risikofrit arbejde er mulig. Lægen henviser samtidig patienten til Arbejdsmedicinsk klinik med henblik på risikovurdering. Lægen har endvidere mulighed for ved telefonisk henvendelse til Arbejdsmedicinsk klinik at få afklaret spørgsmål om arbejdsmiljø og graviditet.

Når der rejses mistanke om, at arbejdet kan skade fosteret eller den gravide, har den gravide selv ansvar for at meddele arbejdsgiveren, at arbejdet ikke kan fortsættes.

Den gravide fraværsmelder sig, hvis omplacering ikke er mulig. Denne fraværsmelding skal ikke dokumenteres af egen læge, men baserer sig på »tro-og-love« svarende til den initiale periode ved sygemelding.

Det videre forløb

Når arbejdsgiveren kontakter kommunen med henblik på dagpengerefusion, vil kommunen til den gravide fremsende anmodning om LÆ 235 vedlagt blanketten til denne attest. Den gravide får herefter udstedt LÆ 235 i egen læges konsultation.

Lægen udfylder punkt 1 og punkt 3. Hvis der på arbejdspladsen på forhånd er oplysninger om forhold, der kan udgøre en risiko for fosteret eller den gravide, oplyser lægen dette i punkt 3, og det oplyses endvidere, om der har været kontakt til BST, Arbejdsmedicinsk klinik eller Arbejdstilsynet.

Hvis den gravide har været på Arbejdsmedicinsk klinik, og lægen har oplysninger derfra, noteres det i punkt 3. Hvis oplysningerne endnu ikke er modtaget, anføres det tilsvarende. I begge disse tilfælde sættes kryds i rubrikken vedrørende kontakt til Arbejdsmedicinsk klinik.