Til kamp mod stigmatisering i psykiatrien

Mennesker med svære psykiske lidelser belastes tredobbelt: af symptomerne, af bivirkningerne af medicin og af stigmatiseringen. Problemet gør sig især gældende ved skizofreni. Hallucinationer og vrangforestillinger kan være ulidelige og kan have alvorlige konsekvenser. Bivirkningerne af medicin nedsætter livskvaliteten og kan være direkte farlige for helbredet (tænk på den betydelige overvægt, der ses med visse antipsykotika). Og stigmatiseringen, der følger af symptomerne og medicinbivirkningerne, udgør »en ekstra sygdom«, som kan umuliggøre et tilfredsstillende socialt liv. Stigmatiseringsproblemet er beskrevet i en god oversigtsartikel i dette nummer af Ugeskriftet [1]. Heri beskrives, hvem der stigmatiserer de psykisk syge: Det gør vi alle. Naboen, arbejdsgiveren, kollegerne, politikerne osv. Patienterne selv og deres pårørende er med til at vedligeholde stigmatiseringen ved ikke at vedkende sig og tale højt om sygdommen og ved at undlade at søge adækvat hjælp og behandling i tide - af frygt for at blive stemplet som en psykisk svækling. Men hvad værre er: Vi psykiatere og social- og sundhedspersonale er blandt dem, der stigmatiserer mest.

Psykiatrien er ellers inde i en positiv udvikling: Den medicinske behandling er blevet bedre og - ved fornuftig brug - mere bivirkningsfri end tidligere. De psykologiske behandlingsmetoder er forbedrede, også i relation til den svære skizofreni. Også stigmatiseringen undergår en positiv udvikling i disse år. F.eks. er pressens omtale af psykisk sygdom blevet mere nuanceret, om end der stadig er for stort fokus på det sensationsprægede. PsykiatriFondens og patient- og pårørendeforeningers oplysende virksomhed har bidraget til denne positive udvikling. Også det forhold, at mange kendte danskere i stigende grad offentligt har fortalt deres sygehistorie, har gjort det mere accepteret at være psykisk syg.

PsykiatriFonden starter i 2011 sin tredje landsindsats, Landsindsatsen om Skizofreni. Fondens tidligere landsindsatser mod henholdsvis depression og angst har bidraget til, at befolkningen har fået mere åbne holdninger til disse lidelser. Nu kommer turen til den svære og mere uindfølelige skizofreni, som er en væsentlig årsag til myter om psykiatriske patienters farlighed og mediernes sensationelle overskrifter. Kan vi få denne sygdom »legitimeret« på linje med angst og depression, vil det være et løft af dimensioner.

Parallelt med Landsindsatsen om Skizofreni iværksætter Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner en femårig afstigmatiseringskampagne med støtte fra SATS-puljer og TrygFonden. I efteråret 2010 blev der gennemført en form for baseline -evaluering, der resulterede i en rapport om stigma og psykiske lidelser [2]. Denne nye rapport støtter det i oversigtsartiklen [1] anførte, at psykiatriske patienter oplever stigmatisering, herunder dårligere behandling i sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet samt ringere adgang til velfærdsgoderne og arbejdsmarkedet, men i rapporten har man også fundet, at der i den danske befolkning er en relativt positiv holdning til mennesker med psykiske lidelser, mere positiv end det, der fremstilles i oversigtsartiklen [1], der bygger på udenlandske undersøgelser. Mange danskere er åbne om og villige til at omgås mennesker med psykisk sygdom. Men der er et udtalt ønske om mere viden om psykiske lidelser.

Afstigmatiseringsprocessen er i gang, men vejen er lang og belagt med indgroede myter og fordomme.

Mange gode kræfter samler sig i disse år om denne folkelige psykoedukation: Sundhedsstyrelsen, Danske Regioner, de psykiatriske selskaber, patient- og pårørendeorganisationer, PsykiatriFonden m.fl. Også politikerne er i princippet positive, om end det kniber, når det kommer til det bevillingsmæssige og lovgivningsmæssige.

Hvis denne afstigmatiseringsbølge kan flyde nogenlunde uhindret over landet, i de psykiatriske miljøer, i undervisningsmiljøerne, på arbejdspladserne og i medierne, skal frugten nok vise sig i løbet af de kommende år. Gevinsten ved afstigmatisering er stor - for individet, for familierne, for arbejdspladserne og for landet.

KORRESPONDANCE: Jes Gerlach, PsykiatriFonden, Hejrevej 43, 2400 København NV. E-mail: gerlach@post9.tele.dk

INTERESSEKONFLIKTER: ingen