Content area

|

Tjeklister før operationer og uddannelse af medicinstuderende giver mest patientsikkerhed for pengene

Patientskader koster sundhedsvæsenet dyrt, og løsningen er bl.a. tjeklister før operationer, uddannelse af medicinstuderende og bedre medicinhåndtering, viser ny undersøgelse.

Inge Kristensen er direktør for Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Foto: Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Af
Anders Heissel, ah@dadl.dk

Simple tiltag som tjeklister i forbindelse med kirurgi eller mere organisatoriske ændringer som bedre forståelse for patientsikkerhed blandt medicinstuderende kan afhjælpe de store udgifter, der er forbundet med patientskader i danske sundhedsvæsen.

I en ny rapport, der har undersøgt hvordan sundhedsvæsnet får mest patientsikkerhed for pengene, er 50 beslutningstagere og interessenter fra det danske sundhedsvæsen kommet med deres bud. Både når det kommer til enkeltstående og mere kliniske tiltag som tjeklister før operationer og tiltag, der på et mere overordnet niveau løser problemet med patientskader, forklarer Inge Kristensen, direktør for Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der sammen mellem VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, står for rapporten.

”Tjeklister til operationer er et enkeltstående tiltag, som giver stor effekt på patientsikkerheden, men undersøgelsen viser også, at der er kombinationen af flere tiltag, der skal til. Desuden skal kulturen, der skal bære øget patientsikkerhed igennem på længere sigt, komme via bedre uddannelse af bl.a. medicinstuderende og sygeplejersker, for patientsikkerhed fylder ikke meget på de uddannelser i øjeblikket. Læger og sygeplejerske skal i højere grad vokse op med at lære af fejl og kunne tale åbent om fejl”, siger Inge Kristensen.

Undersøgelsen sker på baggrund af en undersøgelse fra OECD fra sidste år, der viste, at 15 pct. af sundhedsvæsenet aktivitet og budget kan tilskrives håndtering af fejl og følger af patientskader. Fejl og patientskader koster dermed så meget, at området ligger nummer 14 på listen over globale sygdomsbyrder på linie med udgifterne til tuberkulose og malaria, ifølge OECD.

Der er ikke lavet danske undersøgelser, der viser, om udgifterne til patientskader overordnet også er 15 pct, men en dansk undersøgelse fra sidste år viste, at akutte patienter, der oplever en utilsigtet hændelse koster dobbelt så meget som patienter, der ikke har oplevet en utilsigtet hændelse.

Medicinhåndteringen er det største problem

Rapporten bygger på en spørgeskemaundersøgelse, hvor de 50 eksperter er blevet bedt om at vurdere effekt og omkostninger ved i alt 41 kendte patientsikkerhedsindsatser. Rapporten fremhæver bl.a. medicinhåndteringen i forbindelse med overgange forbundet med øget risiko for patientsikkerheden og forbundet med store udgifter. Og lige præcis medicinhåndteringen er det klart største problem for patientsikkerheden, siger Jan Mainz, professor og direktør for patientforløb, kvalitet og patientsikkerhed i Psykiatrien i Region Nordjylland og som har deltaget i undersøgelsen.

”Det største patientsikkerhedsproblem er inden for medicinområdet. Det handler både om dosering, polyfarmaci og interaktioner mellem lægemidler. Løsningen er at få it-systemer, der advarer lægerne, når dosering eller polyfarmaci er ved at opstå, for den slags advarsler får lægerne ikke i dag. Det kan ikke nytte, at vi indberetter utilsigtede hændelser og dermed gør det reaktivt. Vi er nødt til at gøre det proaktivt. Medicinhåndteringen går på tværs af alle specialer og sektorer og er dermed ubetinget det område, hvor vi kan gøre mest”, siger Jan Mainz.

Sådan får man mest patientsikkerhed for pengene i Danmark:

På det kliniske niveau:

1. Tjeklister i forbindelse med kirurgi og andre procedurer

2. Indsatser mod utilsigtede hændelser ved medicinering ved involvering af patienter i eget forløb.

3. Patientsikkerhedspakke til forebyggelse af venøse blodpropper

4. Patientidentifikationssystemer

5. Perioperative medicineringsprotokoller

6. Forebyggelse af dehydrering

7. Tryksårspakken

På det organisatoriske, nationale niveau:

1. Patientsikkerhed på grunduddannelserne (nationalt niveau)

2. Forbedringsarbejde i organisationen (organisatorisk niveau)

3. Opbygning af en positiv patientsikkerhedskultur” (organisatorisk niveau)

4. Involvering af patienter i eget forløb” (klinisk niveau)

5. En national elektronisk sundhedsplatform (nationalt niveau)

Undersøgelsen forløb i perioden 27. december 2017 til 9. januar 2018. Det elektroniske spørgeskema blev sendt via e-mail til 92 interessenter og beslutningstagere, som arbejder med patientsikkerhed i Danmark. De udvalgte eksperter kom fra alle organisatoriske niveauer af sundhedsvæsenet og fra alle fem regioner. I alt gennemførte 50 respondenter spørgeskemaet svarende til en svarprocent på 54 pct.

Kilde: Mere patientsikkerhed for pengene – men hvordan?

💬 0 Kommentarer

Right side

af Kristian Rørbæk Madsen | 21/04
6 kommentarer
af Alice Kunkel | 21/04
1 Kommentar
af Klaus Larsen | 18/04
2 kommentarer
af Elo Aagaard Rasmussen | 17/04
5 kommentarer
af Jan Peter Baark | 15/04
3 kommentarer
af Mogens Stubkjær Hüttel | 15/04
2 kommentarer
af Tem Salkvist Jørgensen | 13/04
1 Kommentar