Skip to main content

Torsio testis

Per Helligsø og Ole Nørskov, medlemmer af Lægeforeningens Lægeansvarsudvalg

7. jan. 2011
3 min.

Torsio testis er en akut forløbende sygdom, som kan være præget af diagnostiske vanskeligheder.

Hvis lidelsen miskendes, kan det få betydelige konsekvenser for patienten med tab af en sten og risiko for fremtidige fertilitetsproblemer.

Sundhedsstyrelsen har igennem årene været opmærksom herpå og har, i anledning af mange klagesager over manglende diagnose, to gange i henholdsvis 2003 (Ugeskr Læger 2003;165:2786) og 2009 (Vejledning nr. 9026 af 5. februar 2009) udsendt kliniske vejledninger med det formål at præcisere, hvordan tilstanden skal diagnosticeres og behandles i primærsektoren og i hospitalsregi.

Vejledningerne rummer ret præcise anbefalinger om patientmålgrupper (12-20 år), hos hvem der skal reageres på skrotalsmerter, ligesom den diagnostiske proces på sygehusene præciseres, og det betones, at hurtig indgriben inden for seks timer efter symptomdebut er vigtig. Det anføres også, at manglende diagnostiske hjælpemidler som f.eks. ultralyd ikke bør forsinke diagnosen og forhindre eksplorativ operation.

Trods vejledningen forekommer der jævnligt fejlbehandlinger, hvor man både i primærsektoren og på hospitalerne ikke har fulgt vejledningen med forsinket diagnostik til følge, hvilket medfører klagesager.

Eksempler

Patientklagenævnssag 0978029 offentliggjort den 20. maj 2010:

En 14-årig dreng med akutte skrotalsmerter uden objektive fund blev ikke indlagt akut af vagtlægen. Vagtlægen fik påtale, drengen burde være indlagt på anamnesen.

Patientklagenævnssag 0976016 offentliggjort den 20. februar 2010:

En 14-årig dreng havde højresidige mavesmerter strålende mod højre testikel. Vagtlæge A fandt drengen uden objektive fund. Fire timer senere, fandt vagtlæge B højre sten hævet til det dobbelte og indlagde patienten akut. På sygehuset konfererede forvagten med bagvagten, der ikke fandt, at smerterne var svære og derfor ikke kunne skyldes torsion. En ultralydsundersøgelse dagen efter viste torsion. Bagvagten fik påtale, men vagtlæge A blev frikendt pga. atypiske smerter og manglende objektive fund.

Patientklagenævnssag 0762606 offentliggjort den 20. september 2007:

En 23-årig mand med akutte venstresidige skrotalsmerter henvendte sig på skadestuen, hvor der ikke fandtes tegn på torsion, men betændelse i bitestiklen. Samme dag blev patienten henvist af en vagtlæge på mistanke om torsio testis, men der blev ikke ændret på behandlingen. Patienten blev set tre dage efter af en vagtlæge, som ordinerede anden antibiotika. Dagen efter blev patienten pga. tiltagende smerter vurderet igen på urologisk afdeling. Der blev ikke ændret i behandlingen. Samme aften blev patienten igen henvist på mistanke om torsion. Der blev ikke gjort yderligere, da man ikke havde adgang til ultralydsundersøgelse. Dagen efter viste en ultralydsundersøgelse torsion. Alle læger, bortset fra de to vagtlæger der henviste, fik påtale. Det var ikke formildende omstændighed, at patienten faldt lidt uden for den mest typiske alder.

Konklusion

Fejlbehandlinger og deraf følgende klagesager vedrørende torsio testis forekommer jævnligt. Det sker både i primærsektoren og på hospitalerne. Erfaringsmæssigt giver sager, hvor Sundhedsstyrelsens vejledninger ikke er fulgt, altid anledning til påtaler.

Enhver læge, som beskæftiger sig med akutte kirurgiske patienter, er forpligtet til at kende vejledningen og handle derefter. Vejledningens meget klare anbefalinger er lavet for at mindske antallet af miskendte tilfælde, og det er derfor vigtigt at følge vejledningen strikt.

Man skal desuden være opmærksom på, at selv om patienten ikke har en torsion, vil en fravigelse fra vejledningens fremgangsmåde kunne medføre påtale.

Fakta

Lægeforeningens Lægeansvarsudvalg bistår læger i klagesager og med andre juridiske problemer.

Medlemmer:

Overlæge Marlene Mohr, formand

Alment praktiserende læge Klaus Friis Andersen

Reservelæge Camilla Fenst

Overlæge Per Helligsø

1. reservelæge Kaare Mai

Overlæge Ole Nørregaard

Alment praktiserende læge Ole Nørskov

Speciallæge Niels Siebuhr

Reservelæge Mogens Ydemann

Kilder

Sundhedsstyrelsen Vejledning nr. 9026 af 5. februar 2009.