Transfusion i Danmark

Transfusionsforbruget af erytrocytposer var i Danmark omkring 70 pr. 1.000 indbyggere i 2007 - næsten det samme som i 2004. Dette forbrug er 50% større end forbruget i mange andre europæiske lande. Til sammenligning har Tyskland et årligt forbrug på omkring 50 pr. 1.000 indbyggere, og tallet for Frankrig og Holland var under 40 pr. 1.000 indbyggere i 2004 [1]. Det er meget svært at forestille sig, at vi i Danmark har forhold, der er så afvigende - herunder en bedre overlevelse - at det er nødvendigt med dette store forbrug. Desværre er vi ikke blevet bremset, da vi gennem mange år har været forkælet med et velfungerende donorkorps, som frivilligt og ulønnet har kunnet honorere vores efterspørgsel.

De umiddelbare bivirkninger ved transfusion er temmelig sjældne og oftest relaterede til menneskelige fejl ved selve proceduren. Men der er grund til at bekymre sig om de transfusionsbivirkninger, som gemmer sig i de »uheldige« forløb af sygdom og dens øvrige behandling. Der er massiv rapportering om øget risiko for recidiv efter operation for kolorektal cancer i forbindelse med transfusion [2], og der er tiltagende rapportering om, at transfusion med blod, der har været lagret i længere tid, øger infektions- og komplikationsrisikoen for nyligt opererede hjertepatienter [3]. Interessant for behandlere af andre patientgrupper er, at det faktisk er svært at vise en forbedring i vævsoxygenering ved transfusion på anæmiske patienter [4]. Det er påvist hos en lang række patienter, at der ikke er nogen risiko ved at reducere transfusionsforbruget, og det er overvejende sandsynligt, at man ud over at spare resurseforbruget omkring tapning og infusion af transfusionsblod kan reducere hændelser som f.eks. postoperative infektiøse komplikationer.

Sundhedsstyrelsen har for nyligt opdateret sin Vejledning om blodtransfusion. Der ligger en væsentlig skærpelse af indikationerne for anvendelse af erytrocyttransfusion i forhold til tidligere i oplysningen om, at der ikke er dokumentation for gunstig effekt af transfusion ved hæmoglobin over 6,0 mmol/l på en normovolæmisk patient. Dette fremhæves her bl.a. for at henlede opmærksomheden på en væsentlig årsag til det store blodforbrug i Danmark - nemlig overtransfusion. Dansk Selskab for Klinisk Immunologi varetager den faglige drift af en offentlig database med oplysning om transfusionspraksis, som gør det muligt at se blodforbruget fordelt på de enkelte diagnosekoder og kirurgiske procedurer [1]. Det er en stor hjælp for interesserede, som ønsker at kontrollere deres egen regions, hospitals eller afdelings blodforbrug - og overforbrug! Selv om databasen, der indeholder data fra 2001-2004, har været tilgængelig i længere tid, er der desværre ikke sket de store ændringer i transfusionspraksis. Det er derfor opmuntrende i dette nummer af Ugeskriftet at læse Pedersen et al's anvendelse af denne transfusionsdatabase til klarlægning af transfusionspraksis ved total hoftealloplastik i Danmark. Der er ingen tvivl om, at en del af landets ortopædkirurgiske afdelinger vil få lyst til at forstå de store individuelle forskelle, som rapporteres - og forhåbentlig også til at gennemgå afdelingens retningslinjer for transfusion. Patienter, der bliver opereret med total hoftealloplastik, overtransfunderes (hæmoglobin > 7 mmol/l) i mere end 50% af tilfældene. Det er dog ikke kun ortopædkirurgiske patienter, som overtransfunderes. At også patienter med medicinske diagnoser overtransfunderes, kan man få syn for i nævnte database.

Det er tidligere i Ugeskriftet - samstemmende med udenlandske resultater - vist, at hvis læger bliver bedt om at dokumentere en indikation forud for en blodtransfusion, vil transfusionsbehovet falde betragteligt (over 30%) [5]. Der er derfor god grund til at tro, at vi kan komme noget af vores kedelige transfusionsrekord til livs ved mere fokusering på indikation for transfusion. Med samkøring af databaser er der mulighed for, at mange forskellige specialers transfusionspraksis kan undersøges. Ved enkelte hospitalers og afdelingers audit kan der blive luget godt ud i de gamle dogmatisk prægede transfusionsregler, som utvivlsomt hersker. Det kan derfor godt anbefales at se endnu en gang på din afdelings transfusionsinstruks - og der er hjælp at hente i Sundhedsstyrelsens vejledning.

Korrespondance: Tommie Mynster, Kirurgisk Gastroenterlogisk Afdeling K, Bispebjerg Hospital. E-mail: mynster@dadlnet.dk

Interessekonflikter: Ingen