Skip to main content

Tre private firmaer skal drive lægepraksis i det midt-vestjyske

Firmaerne Nordic Medicare, lægevirksomheden Erland Andersen og Falck Healthcare har vundet driften af lægeklinikker i Lemvig, Balling og Sunds.

Anders Heissel, ah@dadl.dk

20. nov. 2014
2 min.

Tre private firmaer skal fremover drive tre lægepraksis i det midt-vestjyske.

Ifølge Region Midtjylland har firmaerne Nordic Medicare, lægevirksomheden Erland Andersen og Falck Healthcare vundet udbuddet om at skrive kontrakt på en fireårig aftale om drift af klinkkerne.

Metoden med udbud blev mulig med den nye sundhedslov, der trådte i kraft 1. september 2014, og regionen er den første, der benytter sig af mulighederne i sundhedsloven.

”Det er jo ikke nogen hemmelighed, at vi har været udfordret i forhold til at sikre lægedækning efter den gamle sundhedslov. Men udbuddets resultat gør mig optimistisk i forhold til at sikre lægedækningen fremover også andre steder i regionen, hvor vi ellers kunne få problemer i de kommende år,” siger Bent Hansen i en pressemeddelselse.

Udbuddets resultat gør mig optimistisk i forhold til at sikre lægedækningen fremover også andre steder i regionen, hvor vi ellers kunne få problemer i de kommende år. Bent Hansen (S), formand for Region Midtjylland

#

Før den nye sundhedslov kunne lægedækningen kun varetages af praktiserende læger, der efter overenskomst med regionen fik ansvaret for et område med et ydernummer.

Med aftalen med de tre virksomheder betyder, at Region Midtjylland har ydernumrene, mens virksomhederne påtager sig driften.

Formanden for de praktiserende læger i Region Midtjylland, Karsten Rejkjær Svendsen, ærgrer sig over, at det ikke lykkedes at få PLO’ere til at overtage de ledige ydernumre.

»Det er ærgerligt, at regionen ikke ønskede at gå i dialog med de PLO’ere , der var interesserede. Der var tre yngre almen medicinere, som bliver færdige som speciallæger om nogle måneder, som bød på driften i Sunds. Men dem ønskede man ikke at gå i dialog med omkring en løsning. Og vedrørende Lemvig var der en praksis, der ønskede at oprette en satellit-praksis, men med et nedsat antal patienter i en opstart, og det ønskede man heller ikke at lave en aftale om. Det er på godt jysk, rigtig træls at man ikke søgte de løsninger, som man havde meldt ud man ville prioritere først,« siger Karsten Rejkjær Svendsen til Dagens Medicin.

Referencer

LITTERATUR

  1. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.

  2. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.

  3. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.

  4. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.

  5. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.

  6. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.