Skip to main content

TV2 slæbes for Pressenævnet af PLO

PLO indberetter TV2 News til pressenævnet for offentliggørelse af lydoptagelse fra vagtlæge i Region Syd. Indtil sagen er afklaret, udleveres ingen lydfiler.

Vagtlægerne i Region Syddanmark udleverer ikke flere lydfiler, før de ved, at de ikke bliver brugt i medierne. Foto: Klaus Larsen
Vagtlægerne i Region Syddanmark udleverer ikke flere lydfiler, før de ved, at de ikke bliver brugt i medierne. Foto: Klaus Larsen

Kirsten Winding, winding@kirstenwinding.dk

25. aug. 2014
3 min.

Praktiserende Lægers Organisation indberetter nu TV2 News for at have overtrådt medieansvarsloven, da de den 29. juni i år viderebragte lydoptagelsen af en vagtlægens samtale med patienten Regina Holmegård. Det fortæller Peter Orebo Hansen, direktør i PLO.

Den 36-årige Regina Holmegård døde, efter at hun havde have været i telefonkontakt med vagtlægen i Region Syddanmark. Efterfølgende blev lydoptagelsen af hendes samtale med vagtlægen gengivet på TV2 News, og efterfølgende kunne offentligheden linke til lydoptagelsen via Fyens Stiftstidendes hjemmeside.

Tv-stationen havde fået lydoptagelsen af Regina Holmegårds kæreste, som havde fået den udleveret som en del af journalnotatet. Han kunne få lydfilen udleveret, fordi det i første omgang var ham, der havde ringet op til vagtlægen.

Det er fast procedure, at alle samtaler med lægevagten optages og gemmes i fem år. Og indtil nu har man fortolket Sundhedsloven sådan, at patienten kan få lydfilen udleveret sammen med journalmaterialet. Hvordan sådan en lydfil må bruges, siger loven ikke noget om.

”Kollegerne i lægevagten i Region Syd har haft det rigtig skidt med, at deres arbejde således kan offentliggøres, uden at de selv har mulighed for at give tilladelse til det. Flere af dem har simpelthen erklæret, at så vil de ikke have flere vagter,” fortæller vagtchef i Lægevagten Region Syddanmark, Ole Holm- Thomsen.

Folkedomstol

I denne uge holder vagtlægerne møde med Regionens Sundhedsudvalg, hvor blandt andet reglerne for offentliggørelse og fortolkningen af Sundhedslovens tekst er på dagsordenen.

”Det her handler ikke om, hvor vidt der er begået fejl eller ej,” forklarer Ole Holm-Thomsen. ”Det handler om, at lægerne ligesom alle andre skal have mulighed for at arbejde uden at føle sig overvåget. Vi ønsker derfor Sundhedslovens tekst præciseret sådan, at en eventuel offentliggørelse altid skal godkendes af begge parter.”

Formanden for PLO i Region Syddanmark, Birgitte Ries Møller, er enig:

”Mange vagtlæger føler sig utrygge i arbejdet og frygter, at de en dag kunne blive hængt ud i offentligheden og dømt af en folkedomstol. Jeg ønsker ikke, at det skal gentage sig, at en vagtlæge skal høre sig selv i radioen. Vi udleverer ikke lydfiler indtil dette er afklaret. Vagtlæger bør ikke være dårligere stillet retssikkerhedsmæssigt end andre. I kriminalsager aflyttes lydfiler på advokatens kontor, men udleveres ikke.”

Det er ikke første gang en vagtlæge føler sig hængt ud i offentlig gabestok. Det skete også for få år siden, hvor en lydoptagelse mellem en vagtlæge og en patient, der senere døde, blev offentliggjort på TV 2’s hjemmeside.

Referencer

LITTERATUR

  1. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.

  2. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.

  3. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.

  4. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.

  5. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.

  6. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.