Skip to main content

Tværfaglig status på antibiotika-resistens

På tværs af fakulteter og institutter arbejder forskere ved Københavns Universitet på at finde nye våben i kampen mod antibiotikaresistens. Og baggrunden er dyster: Om 10 år er formentlig alle danske svinebesætninger MRSA-smittede

Om 10 år er formentlig alle danske svinebesætninger MRSA-smittede. Imens er vi ved at løbe tør for antibiotika, der virker. Foto: Colourbox
Om 10 år er formentlig alle danske svinebesætninger MRSA-smittede. Imens er vi ved at løbe tør for antibiotika, der virker. Foto: Colourbox

Klaus Larsen kll@dadlk.dk

26. aug. 2014
5 min.

For tre år siden var 16 pct. af alle svinebesætninger smittet med multiresistente MRSA-bakterier.

En opfølgende undersøgelse er på vej, og den vil ifølge dyrlæge og afdelingsleder i Landbrug & Fødevarer Poul Bækbo vise, at op mod 50 pct. – og måske endnu flere – er smittet.

Og hvis det går, som det er gået i det sydlige udland, kan stort set alle besætninger være smittet om 10 år.

Det kunne man læse i en notits i dagens metroxpress tirsdag. En passende baggrund for det møde, der fandt sted i Danmarks formentlig smukkeste auditorium. Det tilhører Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Frederiksberg, den tidligere Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

Her samledes forskere og andre, som er involveret i det tværfaglige forskningscenter under Københavns Universitet, UC-Care, som har til formål at ”generere viden og redskaber til at bekæmpe antibiotikaresistens i mennesker og dyr”.

Molykylærsociologi

Samarbejdet handler blandt andet om at forske i nye antibiotika, der kan slå resistente bakterier ned, at finde nye vacciner, at gøre læger og dyrlæger bedre til at bruge de rigtige antibiotika – og undgå antibiotika, når det ikke er nødvendigt. Men også for eksempel at skabe overblik over de økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser af antibiotikaresistens.

Førende forskere fra fire fakulteter og mange institutter deltager: Samfunds-, Bio- og Sundhedsvidenskaberne samt Humaniora. Læger og dyrlæger – både klinikere og laboratiorieforskere, mikrobiologer, immunologer og farmaceuter; biologer, økonomer og sociologer.

På tirsdagens møde var formålet, at man kort kunne orientere hinanden om status i de forskellige arbejdsgrupper, man indgår i. Professor i almen medicin Lars Bjerrum var en af de mange, der kort gjorde status for den UC-Care-arbejdsgruppe, han leder, og hvori der også indgår dyrlæger.

”Vi samarbejder med dyrlæger – både de, der har med smådyr at gøre, men også de, der har med produktionsdyrene at gøre. Vi har sat fokus på urinvejsinfektioner, der er en hyppig infektion, og som ofte bliver overbehandlet med antibiotika – både hos mennesker og dyr. Formålet er, at vi skal finde ud af at gøre det bedre”, forklarer Lars Bjerrum i en formiddagspause.

Morgenens beretninger har handlet om esoteriske emner som mikro- og molekylærbiologi og immunologi, der formentlig gik hen over hovedet på økonomer, sociologer og sprogpsykologer i auditoriet. Også Lars Bjerrum havde ”lidt svært” ved at følge helt med, indrømmer han.

Kliniske aspekter i praksis

Om lidt skal han selv ind og fortælle om arbejdet i hans gruppe, der retter sig mod klinikken. ”Men Der er også andre sider i arbejdet”, forklarer Lars Bjerrum, der efter pausen skal fortælle om nogle af de kliniske aspekter – der også kan involvere sociologiske og psykologiske aspekter i mødet mellem læge og patient:

”Vi véd jo, at der i primærsektoren bliver skrevet mange ordinationer, både på den veterinære og den humane side, fordi klienterne eller patienterne kommer med et udtrykkeligt ønske om at få antibiotika. Den praktiserende læge, som måske er lidt usikker på diagnosen, lader sig påvirke og handler derfor ikke altid rationelt, når han lader sig lede af andre faktorer end de rent biologiske”, siger Lars Bjerrum.

”Det samspil undersøger vi faktisk ved at videofilme mange konsultationer i praksis. Det analyserer vi, ser på kulturelle og strukturelle forhold, og for eksempel ser en sociolog på reguleringsforhold i forskellige lande: Giver man tilskud til antibiotika, udskrives det over telefonen osv.? Nogle steder kan man faktisk købe antibiotika uden recept, selv om det ikke er legalt”.

”Vi skal gøre noget!”

Lægeforeningen er blandt UC-Care’s stakeholders, og foreningens formand, Mads Koch Hansen, havde fundet vej til auditoriet.

”Jeg håber, at UC-Care kan være med til at lægge nogle spor ud, der øger chancerne for at håndtere den situation, at lægen i sit arbejde stadig oftere støder på resistente bakterier”, forklarer Mads Koch Hansen om Lægeforeningens interesse i projektet.

”Vi skal gøre noget”, siger han med eftertryk. ”Udviklingen går i retning af flere resistente bakterier, og patienter bliver syge og dør af de. Derfor er vi involveret”.

I forvejen er Lægeforeningen tværfagligt involveret – nemlig med Dyrlægeforeningen:

”Der foregår en uhensigtsmæssig og høj brug af antibiotika, både i forhold til mennesker, men måske især, når det gælder dyr. Og det er den samme antibiotika, man bruger – over for de samme bakterier”, siger Mads Koch Hansen.

”Vi har en fælles udfordring, og spredningen af smitsomme sygdomme skal forstås i et helhedsperspektiv, i samspil mellem mennesker, dyr, natur og miljø. Det et det, der ligger bag One Health-samarbejdet mellem os og Den Danske Dyrlægeforening”.

- Er lægerne ved at have fået styr på deres antibiotikabrug? Hvor skal indsatsen prioriteres nu?

”Nej, vi må desværre erkende, at der er et meget stort forbrug – 90 pct. af antibiotikaen, der bruges til mennesker, bruges i primærsektoren, fortrinsvist til luftvejsinfektioner og urinvejsinfektioner. Og når man kigger efter kan man se, at det ikke altid er et rationelt forbrug – hverken den rigtige antibiotika, og nogle gange bruges det i for kort eller for lang tid. Så der skal der sættes ind”, siger Mads Koch Hansen.

”UC-Care handler om at finde nye veje til at angribe den antibakterielle behandling – også med andre midler end de gængse antibiotika, vi har i dag. For om relativt kort tid løber vi tør for antibiotika, der kan bruges til mennesker. Derfor bliver vi nødt til at se på andre muligheder, som f.eks. vaccine”, siger Mads Koch Hansen.

Referencer

LITTERATUR

  1. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.

  2. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.

  3. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.

  4. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.

  5. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.

  6. XxxXxx, XxxXxx,XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, XxxXxx, 2012;174:2920-1.