Type 2-diabetes - et sammenhængende sundhedsvæsen efterlyses

I dette temanummer diskuteres patofysiologien og behandlingen af type 2-diabetes. I Allan Vaags artikel illustreres de patofysiologiske defekter, der fører til type 2-diabetes, defekter der har inspireret til udvikling af nye lægemidler. P.t. opnår over halvdelen af patienterne ikke de mål, der er sat for den glykæmiske kontrol, hvorfor der er brug for nye antidiabetika som påpeget af Madsbad & Hermansen . Der er i de seneste årtier sket store fremskridt i behandlingen, hvilket har resulteret i en bedre overlevelse og færre sendiabetiske komplikationer som beskrevet af Bek og Persson & Rossing , og da incidensen af type 2-diabetes samtidig er stigende, vil antallet af patienter med denne sygdom vokse fra de nuværende ca. 280.000 til omkring 500.000 i 2020. Behandlingen af patienter, der har type 2-diabetes uden komplikationer, er »billig«, mens den bliver meget dyr, når der opstår komplikationer som hjerte-kar-sygdom, nyresvigt, nedsat syn og nødvendige amputationer af underekstremiteter. Der er derfor mange penge at spare ved en optimal behandling fra diagnosetidspunktet.

Hvem skal tage sig af alle disse patienter? I dag er organisationen omkring type 2-diabetes ofte tilfældig, som diskuteret i artiklen af Beck-Nielsen & Henriksen . Screening for diabetes udføres ikke efter retningslinjerne, og mere end 100.000 danskere går rundt med en ikkediagnosticeret diabetes. Den primære forebyggelse i kommunerne er ikke systematiseret, og det samme gælder livsstilsbehandlingen og undervisningen af patienterne, efter at de har fået diagnosen. Mange kommuner har således ikke levet op til deres del af forebyggelse og behandling. Langt hovedparten af patienterne følges i almen praksis, og p.t. er det noget tilfældigt, hvem der henvises til speciallæge med henblik på yderligere vurdering. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet et forløbsprogram og en stratificeringsmodel, hvori man anbefaler, hvem der bør følges i primærsektoren og i diabetesambulatoriet. Modellen er ikke implementeret og heller ikke operationel i den foreliggende form. Det er ofte vanskeligt at få overblik over patienternes medicinstatus, specielt hos patienter der følges i flere specialer. Kommunikationen mellem almen praksis og diabetesambulatoriet er også oftest mangelfuld.

I fremtiden må der satses på forebyggelse af type 2-diabetes samt screening for diabetes og kardiovaskulære risikofaktorer i risikogrupper. Det er i dag let at screene for diabetes ved måling af koncentrationen af glykeret hæmoglobin. Det er nødvendigt at fortsætte med at udvikle og implementere et tværsektorielt entydigt forløbsprogram for patienter med type 2-diabetes med en klar rollefordeling mellem kommuner, almen praksis og diabetesambulatorierne, som det diskuteres i artiklen af Drivsholm & Snorgaard . Som hovedregel bør den ambulante kontrol foregå hos egen læge, der også har tovholderfunktionen for behandling, screening og forebyggelse af de sendiabetiske komplikationer. Fælles elektroniske medicin- og journaloplysninger er en forudsætning for, at de forskellige sektorer i sundhedsvæsenet kan kommunikere effektivt i relation til behandling og status på komplikationer. Type 2-diabetes kan opdeles i flere undertyper, men uanset fænotype er den initiale behandling i de fleste tilfælde den samme og bygger på simple kliniske variable. Det er vigtigt, at de kliniske behandlingsvejledninger er evidensbaserede, simple og letforståelige.

Som beskrevet i artiklen af Zander et al er en speciel sårbar gruppe de etniske minoriteter fra ikkevestlige lande. Det er en gruppe, der vil vokse i fremtiden, og som ofte er karakteriseret ved dårlig glykæmisk kontrol og nedsat komplians, samt ved ikke altid at passe ind i forløbsprogrammerne. For denne gruppe og andre svage grupper er det speciel nødvendigt med en velfungerende organisation, der kan tilbyde en individuelt tilpasset støtte, så grupperne ikke bliver tabt i systemet. Et sammenhængende sundhedssystem for patienter med type 2-diabetes synes fortsat at være et stykke fra målet, men der er ikke tvivl om, at der arbejdes i den rigtige retning.

Korrespondance: Sten Madsbad , Endokrinologisk Afdeling, Hvidovre Hospital, Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre. E-mail: Sten.Madsbad@regionh.dk

Interessekonflikter: ingen