Udbrud af influenza A/H1N1

Den 24. april 2009 udsendte World Health Organisation (WHO) en meddelelse om forekomsten af syv tilfælde af influenza A/H1N1 (tidligere betegnet svineinfluenza) i USA. Udbruddet var startet i Mexico den 18. marts, og der havde været 854 tilfælde med 59 dødsfald i landet. Den 29. april 2009 hævede WHO`s generalsekretær pandemivarslet fra fase 4 til 5 af 6 mulige som udtryk for menneske-til-menneske-smitte i to lande i en af WHO`s regioner. Fire uger efter den første WHO-meddelelse havde 41 lande rapporteret om mere end 11.034 influenzatilfælde, heraf 3.892 bekræftede tilfælde i Mexico med 75 dødsfald. I Danmark vakte det betydelig opmærksomhed, da Sundhedsstyrelsen den 1. maj 2009 gav meddelelse om det første tilfælde i Danmark, som var påvist hos en kvinde, der netop var hjemvendt fra New York.

Fremkomsten af nye influenzatyper rejser naturligt spørgsmålet om, hvorvidt vi kan forvente en ny pandemi og i givet fald, hvor omfattende den vil være, og hvor svære tilfældene vil være. I forrige århundrede havde vi tre store influenzaepidemier:

Den spanske syge 1918-1919, asiatisk influenza 1957-1958 og Hong-Kong-influenza 1968-1969.

Den spanske syge var langt den alvorligste med en dødelighed omregnet til den nuværende befolkning på 26.000 sammenlignet med en overdødelighed i den sædvanlige sæsoninfluenza på 1.000-1.400 personer. De efterfølgende pandemier var mildere med en dødelighed svarende til eller lidt over sædvanlig sæsoninfluenza. Det nye influenza A/H1N1-virus er en helt ny stamme, som er en rekombination af en amerikansk svineinfluenzatype, der har været kendt siden 1998, og en eurasiatisk svineinfluenza. Den nye rekombinant indeholder gener fra såvel humant og fugle- som svineinfluenzavirus.

Det er første gang i historien, at vi har mulighed for at følge udviklingen af en influenzaepidemi i realtid. Dag for dag informeres vi løbende, om udviklingen i sygdomstilfælde samt dødelighed og aldersfordeling. Især aldersfordelingen af influenzatilfældene vil give en indikation af, hvorvidt tidligere H1-udbrud har medført delvis immunitet mod det nye virus. De første meddelelser fra Mexico tydede på en høj dødelighed, men baseret på mere pålidelige tal fra USA, Canada og Europa vurderes dødeligheden nu at være på ca. 0,15%, hvilket svarer til dødeligheden efter sæsoninfluenza. Smitsomheden synes foreløbig at være på niveau med sæ-soninfluenza.

Det nationale beredskab mod en uforudsigelig influenzapandemi bør - som det danske - være fleksibelt. Tiltagene på nuværende tidspunkt, hvor vi ikke har smittespredning i Danmark, går ud på at vinde tid og derfor være opmærksom på importerede tilfælde og begrænse smittespredning fra disse. Tidspunktet er i den forbindelse gunstigt, idet influenzatransmission på den nordlige halvkugle fortrinsvis finder sted i vintermånederne. Det er derfor sandsynligt, at vi undgår en sommerepidemi, men risikerer en epidemi den kommende vinter.

Ingen pandemiplaner kan forhindre en pandemi, men samfundet har aldrig været bedre rustet til at begrænse følgerne af en pandemi. Få dage efter fremkomsten af influenza A/H1N1 blev virus identificeret og informationerne gjort universelt tilgængelige. Vi har udviklet tests til hurtig påvisning af virus. Vi ved, at virus er følsomt for oseltamivir og zanamivir, og vi har et har et betydeligt beredskabslager af specielt oseltamivir. Vi har bedre antibiotika til behandling af bakterielle komplikationer, og vi har et velfungerende hospitalsvæsen samt muligheder for vaccination af en stor del af befolkningen. De første vigtige skridt til fremstilling af en vaccine er begyndt, og vi har i Danmark indgået en aftale om at få leveret vaccine, der sikrer, at vi kan vaccinere risikogrupper og særligt udsatte, når og hvis WHO erklærer pandemi (fase 6). Levering af vaccinen vil kunne begynde 4-6 måneder efter start af produktion.

Influenza A/H1N1 har potentialet til at fremkalde den første influenzapandemi i dette århundrede, men vi har aldrig været bedre forberedt, end vi er i dag, og vi har aldrig haft bedre muligheder for at begrænse følgerne af pandemien.

Korrespondance: Jens Ole Nielsen , Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital. E-mail: jonielsen@dadlnet.dk

Interessekonflikter: Ingen