Skip to main content

Uddannelseskrisen inden for mave-tarm-kirurgi

Professor Søren Laurberg & professor Jacob Rosenberg

1. nov. 2005
4 min.

Uddannelseskrisen i mave-tarm-kirurgi er velkendt, og mange mener, det væsentligste problem er for kort arbejdstid. En strikt 37 timers arbejdsuge er for kort, men de fleste har en arbejdsuge på 40-50 timer. En yderligere forlængelse af arbejdstiden vil ikke i sig selv forbedre uddannelsen, idet muligheden for træning i elektiv kirurgi primært er betinget af antal operationer, procentdel, der anvendes til uddannelse, og antallet af yngre kirurger.

Der er kun tre elektive operationer, som i større omfang er egnede til kirurgisk træning: laparoskopisk kolecystektomi, operation for lyskebrok og resektion af colon. Der er maks. 4.000 galdeoperationer, 9.000 hernieoperationer og 2.000 colonresektioner til uddannelsesformål om året i Danmark. Vi mener, at hver yngre kirurg burde have en ugentlig dag til disse operationer i 40 uger om året.

Hvis man i en indlæringssituation kan foretage enten tre galdeoperationer, seks hernieoperationer eller to colonoperationer pr. dag (måske højt sat), er det let at udregne, at der kan være: 4.000:3:40 + 9000:6:40 + 2000:2:40 yngre kirurger under uddannelse = i alt 96 yngre kirurger. Efter en femårig uddannelse som speciallæge vil man således skulle have udført 200 galdeoperationer, 100 colonoperationer og ca. 400 hernieoperationer. Er et sådant volumen virkelig nødvendigt for at opnå tilstrækkelige færdigheder? Det er vanskeligt at svare på, men antallet af colonoperationer svarer nogenlunde til det, som man i det amerikanske system forventer, at man skal foretage i løbet af et år under uddannelse til kolorektalkirurg. I den nye uddannelse til speciallæge i Danmark er der ingen omtale af operativ volumen, men kun anført, at man skal opnå kompetence til forskellige operative behandlinger. Det er udtryk for, at evnen til at udføre en given operation kræver forskellig volumen hos forskellige individer, men det kan også meget let være en sovepude for, at man i uddannelsesforløbet kun tilbyder relativt få operationer, og man med let hånd uddeler godkendelse som speciallæger.

Tilstedeværelse af maks. 100 yngre kirurger (fra introduktion til speciallæge) vil kræve en betydelig reduktion i det nuværende antal kirurger under uddannelse. Dette kan kun ske ved at reducere betragteligt i antallet af afdelinger, der har akut vagt, idet antallet af yngre læger stort set udelukkende bestemmes af vagtberedskabet. Ca. ti enheder med akutte patienter (optag ca. 550.000) på landsplan ville have ti yngre kirurger i hver enhed, og disse ville alt efter uddannelsesniveau gå i mellemvagt (7-8) eller bagvagt (2-3). Dette ville give travle akutte enheder, hvor uddannelsessøgende kirurger vil få en stor operativ volumen i vagten, i modsætning til i dag, hvor en weekendvagt ofte med ganske få operative indgreb giver en hel uges afspadsering. Denne model er langt fra dagens virkelighed. I København er der syv afdelinger med akut kirurgi, hvor ovenstående peger på to. I Århus er der fire afdelinger, hvor der er plads til halvanden. I Nordjyllands Amt er der tre, hvor dette peger på én. Det er muligt, at akut kirurgi kun ti steder trods alt vil være i underkanten. Man må tage hensyn til områder med stor ældrebefolkning med høj komorbiditet (København) og områder, der er tyndt befolket.

Store akutte enheder kræver grundig planlægning med en speciel fysisk indretning, hvor patienterne samles i særlige afsnit. Et specielt setup med akut endoskopifunktion til øvre gastrointestinal blødning, flere operationslejer til akut kirurgi i dag/aftenperioden og kompetente kirurger (måske både til øvre og nedre abdominalkirurgi) i forlænget dagarbejdstid, øget bemanding på operationsgang og anæstesiafdeling etc. er en nødvendighed. Store akutte afdelinger er etableret flere steder i udlandet med positiv effekt på uddannelse og dermed rekruttering til kirurgien. Der vil fortsat på disse afdelinger være et stort behov for yngre læger, som ikke skal være kirurger. Læger i turnusstilling eller sideuddannelse til andre specialer inkl. almen medicin eller endog medicinske speciallæger vil være en uundværlig del af dagligdagen, hvor der er vigtige ikkeoperative arbejdsopgaver.

Dansk Kirurgisk Selskab har foreslået funktionsbærende enheder (FBE) med et optag på 250.000-300.000 personer. For tiden foregår der akut kirurgi, der dækker et betydeligt mindre optageområde. Dansk Kirurgisk Selskab bør revurdere FBE's optageområde for at sikre en forbedret rekruttering og uddannelse af yngre læger og beskrive nødvendige fysiske og logistiske forudsætninger for en stor akut kirurgisk enhed. Vigtige produkter af en sådan drastisk omstrukturering af den akutte kirurgi vil være, at den akutte behandling vil foregå på et højt fagligt niveau, at der vil ske betydelig forbedring af den kirurgiske uddannelse, bedre rekruttering til kirurgien og endelig frigørelse af betydelige midler til udvikling.



Korrespondance: Søren Laurberg, Kirurgisk Afdeling L, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital, DK-8000 Århus C. E-mail: soeren.laurberg@aas.auh.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet.