Faget arbejdsmedicin er inde i en vigtig udvikling på grund af store ændringer på arbejdsmarkedet. Derfor blev der i maj 2001 indbudt til en perspektivkonference om udfordringer for fremtidens arbejdsmedicin. Konferencen var arrangeret af Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin (DASAM), Amtsrådsforeningen og Viborg Amt. I alt deltog 130 engagerede personer, der afspejlede arbejdsmedicinens brede berøringsflade, fra Bedriftssundhedstjenesten (BST), Arbejdstilsynet (AT), socialforvaltninger, forskningsinstitutioner, almen praksis og forvaltninger til politikere og arbejdsmarkedets parter.
Dårligt arbejdsmiljø og dårligt helbred hænger sammen, og de socialt dårligst stillede har fortsat de dårligste job, konstaterede amtsborgmester og formand for Amtsrådsforeningens Sundhedsudvalg Bent Hansen, som åbnede konferencen. Han mente, at samfundet har et ansvar for arbejdsmiljøet, og stillede samtidig spørgsmålstegn ved, om arbejdsmedicinere blander sig nok i samfundsdebatten. Dette blev fulgt op af kredschef i AT Hasse Mortensen, som efterlyste, at de arbejdsmedicinske klinikker (AMK) udnyttede det frirum, de har til at være provokerende ildsjæle og medvirke til bredde og fornyelse i debatten om sunde arbejdspladser.
Arbejdsmedicinsk forskning i Danmark foregår primært på de arbejdsmedicinske klinikker, på Arbejdsmiljøinstituttet og på universiteterne. Der findes et velfungerende forskningssamarbejde, som fører til, at de enkelte mindre forskningsgrupper bindes sammen i netværk af en størrelse, der giver forskningen en dynamisk fremdrift og høj kvalitet. Arbejdsmarkedets parter udtrykte ønske om at bevare og udbygge disse forskningsnetværk, således at det høje kvalitetsniveau bevares samtidig med den lokale forankring i amterne. Problemet er, at der mangler basismidler til forskning fra amterne og midler i frit udbud, både korte og langsigtede midler. Jens Peter Bonde påpegede, at alle arbejdsmedicinske klinikker burde samarbejde om et arbejdsmedicinsk overvågningsprojekt, for at sikre valide oplysninger om variation af hyppigheden af arbejdsbetingede sygdomme over tid.
Arbejdsmedicinens vigtigste formål er at forebygge, og arbejdsmedicinere har gode muligheder for at forebygge ud fra enkeltsager, fortalte Inger Schaumburg. I hver enkelt patientudredning bør der tænkes forebyggelse på personniveau (vejledning om fremtidige arbejdsforhold, arbejdsfastholdelse etc.), på arbejdspladsniveau (forbedring af arbejdsmiljøforhold, gravidpolitik etc.) og om muligt på samfundsniveau (kontakt til producenter eller myndigheder fx vedrørende produkter med indhold af allergener).
Fleksibilitet er et nøgleord på arbejdsmarkedet, og der afprøves i øjeblikket mange nye organisationsformer. Professor Jørgen Winkel, Arbeidslivsinstitutet i Sverige, fortalte, at for medarbejdere kan down-sizing og out-sourcing have stor betydning, idet opgaver udføres decentralt, måske i enmandsfirmaer i eget hjem, med ændringer af arbejdets karakter til følge, hvilket i nogle undersøgelser har vist at øge sygeligheden knap seks gange.
»Det rummelige arbejdsmarked«, samarbejde på tværs med andre arbejdsmiljøprofessionelle og forebyggelse set fra arbejdsmarkedets parters synspunkt var emner for temadrøftelser. Kombinationen af viden om sygdom og arbejdspladskendskab giver gode muligheder for helhedsvurderinger, som der er et stor behov for bl.a. i kommunerne i forbindelse med dagpengesager. Afdelingsleder Peter Wilhart fortalte om Brørup Kommunes projekt om arbejdsfastholdelse i samarbejde med BST og AMK. Fra flere sider blev der udtrykt behov for arbejdsmedicinsk ekspertise. I det lokale samarbejde mellem BST, AT og AMK har muligheder for fælles personale (delestillinger) været afprøvet flere steder. Der var et udbredt ønske om, at klinikkerne fortsat skulle beskæftige sig med sygdom hos enkeltpatienter, undervisning og formidling samt forskning, således at patienterne, sundhedsvæsenet og virksomhederne kan få uvildig og troværdig rådgivning.
Arbejdspladsen er en vigtig platform for forebyggelse og sundhedsfremme, også mht. livsstilsvaner, men der bør samtidig tages hånd om de arbejdsmæssige belastninger. Sundhedsfremme kan reducere sygefravær, øge medarbejdertilfredshed og forbedre arbejdpladsens image.
Arbejdsmedicin fungerer i et meget konfliktfyldt felt, sagde professor Uffe Juul Jensen, som afsluttede konferencen. Han hævdede, at arbejdsmedicinere også har en kulturel opgave og bør fremme tænkningen i fællesskaber og modvirke den øgede individualisering, som vanskeliggør arbejdsmiljøarbejde. Læger har i tidligere tider arbejdet med udgangspunkt i en alliance mellem lægekunst og folkets sunde sans, et projekt som i vores tid har trange kår.
Reprints: Inger Schaumburg, arbejds- og miljømedicinsk afdeling, Skive Sygehus, DK-7800 Skive.
*) Inger Schaumburg (tidligere formand), Niels Ebbehøj (fg. formand), Torben Sigsgaard, Sigve Christiansen, David Sherson, Jane Frølund Thomsen & Vivi Schlünssen.