Uenigheder mellem læger og patienter om genoplivning

Spørgsmålet om en patient, der har fået hjertestop, skal forsøges genoplivet, er fuld af dilemmaer. En ny undersøgelse, der bliver offentliggjort i Ugeskrift for Læger mandag, viser, at læger og patienter ofte vil have forskellige holdninger. Lægerne Lena Saltbæk og Erling Tvedegaard, Nefrologisk Afdeling, Herlev Hospital, der står bag undersøgelsen, mener derfor, at patienter og læger åbent skal drøfte, om patienten ønsker genoplivning for at nå til en afklaring. Det skal indgå som rutine ved nogle typer indlæggelse og der bør være nationale retningslinjer for det, mener de to læger.

Undersøgelsen er gennemført på Herlev Hospital, der for et par år siden var rammen for en række mediehistorier om "dødskoder." Historierne handlede om, at personalet i visse meget syge patienters journal skrev "minus 2222", hvilket betød, at der ikke skulle ringes efter genoplivningsteamet ved hjertestop.

Reglerne siger, at patienter har ret til at fravælge en behandling, hvis det sker på et velunderbygget grundlag. De siger også, at det er lægen, der bestemmer, hvilken behandling, der skal tilbydes.

Men i praksis er området fuld af gråzoner og vokser sig nemt til et dilemma, hvilket også afspejles i undersøgelsen. Den viser, at læger og patienter er enige om, at patienter skal inddrages i beslutningen. 86 pct. af de adspurgte patienter og 88 pct. af lægerne mente det.

Men så hører enigheden også op. De er slet ikke enige om, hvorvidt den endelige beslutning om genoplivning eller ej skal træffes af patienten eller lægen. 74 pct. af patienterne ønsker selv at afgøre det. Mens 83 pct. af lægerne mener, at de skal afgøre det.

Dertil kommer, at læger og patienter heller ikke altid er enige om, hvorvidt der skal gøres forsøg på genoplivning eller ej. I undersøgelsen, er der i 30 pct. af tilfældene uenighed mellem læge og patient om der skal forsøges genoplivning.

Nationale retningslinjer

Man ved fra tidligere undersøgelser, at godt halvdelen af danske medicinske afdelinger aldrig eller sjældent diskuterer beslutningen om genoplivning ved hjertestop med de patienter, der er i stand til det. Kun otte procent af afdelingerne havde i 2007 en skriftlig instruks om det.

Erling Tvedegaard mener, at den nye undersøgelse aktualiserer et stort behov for at afdelingerne bliver åbne og diskuterer spørgsmålet med patienter tidligt i forløbet.

"Hvis der kommer en patient ind, og man vurderer, at det kan blive aktuelt med eventuel genoplivning, så skal den diskussion tages fra starten. Spørgsmålet skal afklares. Ligesom man spørger om patientens holdning til blodtransfusion, skal man spørge om holdningen til genoplivning, det kan godt afdramatiseres. Vi kan som læger forklare, i hvilke tilfælde vi vil være tilbageholdende med at forsøge genoplivning. Så skal man give patienten tid til at tænke over det. Og så når man frem til en afklaring."

På Herlev Hospital skriver man ikke længere "minus 2222" i journalen. Nu skriver man " minus EHM" der betyder ekstern hjerte massage. Det skrives på grundlag af en samtale mellem læge og patient eller pårørende, hvis det overhovedet er muligt, oplyser Erling Tvedegaard.