Skip to main content

Ulla Tørnæs er ny uddannelses- og forskningsminister

Efter mindre end et år på posten overlader Esben Lunde-Larsen (V) nu posten som uddannelses- og forskningsminister til Ulla Tørnæs (V). Lettelse i lægelige forskerkredse.

Foto: Ullatoernæs.dk
Foto: Ullatoernæs.dk

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

29. feb. 2016
3 min.

Danmarks nye uddannelses- og forskningsminister er Ulla Tørnæs (V). Hentet hjem fra Bruxelles og Strasbourg, hvor hun siden 2014 har været medlem af Europaparlamentet.

I Europaparlamentet blev hun valgt som næstformand for Social- og Beskæftigelsesudvalget og stedfortæder i Udvalget for det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. Ydermere er Ulla Tørnæs medlem af parlamentets Delegation for Forbindelserne med Landene i Sydøstasien og Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer, ligesom hun er stedfortræder i Delegationen for Forbindelserne med USA.

Umiddelbart er der således ikke så megen uddannelses- og forskningspolitik at spore der.

Det er der heller ikke på lokalt plan. Ulla Tørnæs kom ind i byrådet i Holstebro i november 2013 og blev formand for kommunens Social- og Sundhedsudvalg.

cv'et står dog også "undervisningsminister" - en post hun havde fra 2001-2005. Det smager lidt af fugl. Men hvad angår højere uddannelser og forskning, fremstår den nye minister som et ret så ubeskrevet blad.

De miljøer, der beskæftiger sig med forskning og uddannelse har således ingen pejling af en eventuel ny linje.

Mads Skipper, formand for udvalget for forskning og uddannelse i Lægeforeningen, noterer sig, at Ulla Tørnæs har ministererfaring og således er en "tungere" politisk profil end sin forgænger. Den tyngde håber han at se anvendt til forskningens og uddannelsernes fordel.

"Selv om det selvfølgelig stadig er den samme statsminister og den samme regering, så håber jeg, at den nye minister vil se mere positivt på at prioritere forskning og uddannelse end det aftryk, Esben Lunde-Larsen har sat", siger Mads Skipper,

"Jeg synes, han har været hård både ved universiteterne og forskningen".

Det er især finanslov 2016, Mads Skipper her tænker på. Den gav sig bl.a. udslag i en beskæring af forskningsmidlerne med 1,4 mia. kroner.

Det første store emne, den nye minister kommer til at se nærmere på, bliver formentlig Forsk 2025 - dvs. den forskningsstrategi, der skal afløse Forsk 2020. Den skal diskuteres over de kommende måneder og vil give en indikation af den nye minsters tanker og ideer om det nye ressortområde.

"Erfaren og stærk minister"

Formand for De Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), Henrik Ullum, peger på, at det kan være en fordel at hente en minister ind, som har tilbragt nogle år på afstand af det danske politiske miljø.

”Hun vil kunne komme med et internationalt perspektiv. Man kan sagtens forestille sig, at hun vil kunne se, hvordan Danmark skal kunne klare sig i konkurrence og samarbejde med andre europæiske lande, og hvordan den danske forskning skal kunne spille op til europæisk forskning”, siger han.

”Vi skal jo gerne hente EU-midler hjem, og det kan man bedst, hvis man er stærk på hjemmebane”.

Betyder det noget, at Ulla Tørnæs ikke specifikt har erfaring med området?

”Nej – politikere er jo generalister. Det vigtigste er, at det er nogen, der forstår perspektiverne. Vi er godt tilfredse, hvis hun har helikopteroverblikket”.

Henrik Ullum er tydeligt ubegejstret for den afgående ministers indsats.

”Det har været en tid, hvor der ikke har været fokus på det faktum, at Danmark skal leve af viden, og det gælder jo i høj grad også på sundhedsområdet, hvor vi har en stor både medicinal- og medikoteknisk industri, der hele tiden peger på, at vi har brug for dygtige forskere”.

Det blik har Esben Lunde-Larsen ikke haft, mener LVS-formanden.

”Det har været et svært halvt års tid for forskningen med beskæringer på Det Frie Forskningsråd, Innovationsfonden og universiteterne og ændrede beskatningsregler for de almennyttige fonde. Nu kommer der en erfaren og stærk minister, og det er der brug for. Vi håber, hun får den øvrige regerings og Folketingets opbakning”.

Læs også: Forskningsmiljøerne rammes af en bølge af sparekrav