Skip to main content
Aktuelt

Vagten skal kulegraves

Journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk

11. mar. 2011
4 min.

Der sker store omvæltninger på sygehusene i disse år. Bør det også føre til ændringer i overenskomsterne?

Det skal nu undersøges. Det er et af resultaterne af årets overenskomstforhandlinger mellem Yngre Læger, Overlægeforeningen og RTLN (Regionernes Takst- og Lønningsnævn).

De nye strukturer med forløbspakker og de kommende fælles akutmodtagelser griber ind i lægernes arbejdstider og arbejdsliv i det hele taget. Der er således krav om aften- og natarbejde for læger. Men der er ikke enighed om, hvor stort behovet er, viste det sig ved overenskomstforhandlingerne. Heller ikke om, hvad lægerne skal have for det, hvis de skal gå mere i vagt, og hvor hyppigt det skal være.

Et af stridsspørgsmålene var også, om et evt. stigende behov kan opfyldes inden for de nuværende overenskomster. Spørgsmålene blev skudt til hjørne og skal nu undersøges i to udvalg, der har knap et år til at løse opgaverne.

Herefter kan emnerne tages op igen ved forhandlingerne i 2013. Hvis det viser sig, at der i overenskomsterne er barrierer, der forhindrer behovet i at blive dækket, har parterne forpligtet hinanden til at arbejde for at fjerne dem.

To analyser

Kravene og perspektivet er forskelligt hos Overlægeforeningen og hos Yngre Læger. Derfor bliver der også to undersøgelser. En i forhold til yngre læger og en i forhold til overlæger. Den ene hedder »Arbejdstilrettelæggelse - nu og i fremtiden« (YL). Og den anden hedder »Hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse nu og i fremtiden«.

Uagtet de subtile forskelle i titlerne, skal begge analyser afdække det nuværende vagtmønster og det fremtidige behov.

Formand for Yngre Læger, Lisbeth Lintz siger:

»Analysen vil forhåbentlig bibringe alle en fælles forståelse, så vi får det samme billede. Det har vi ikke i dag.

Regionerne mener ikke, at overenskomsten fungerer ude i virkeligheden på afdelingerne. Det gør vi, men arbejdsgiverne er bare ikke gode nok til at bruge overenskomsten, f.eks. ved at lade læger arbejde til kl. 18«.

Et af stridsspørgsmålene er lægers deltagelse i vagtarbejdet.

»Vi er der allerede døgnet rundt. Men regionerne vil have flere frihedsgrader og ønsker bl.a., at vi er der hver anden dag til kl. 22, og de vil fjerne reglerne om fællesvagter«, siger Lisbeth Lintz.

Regionerne vil ifølge Jens Stenbæk, chefforhandler i RTLN, have større frihed til at trække lægerne ind:

»Vi er konstant blevet mødt med et krav om øgede tidsbegrænsninger på lægedækningen for aften og nat, hvor regionerne har behov for frihedsgrader, der kan optimere patientbehandlingen på disse tidspunkter«.

Få håndøre

Forhandlingerne havde ikke mange håndører på bordet at spille om, og der var ikke mange økonomiske tilbud fra regionerne i diskussionerne om vagter. Et centralt emne i forhandlingerne mellem Overlægeforeningen og RTLN var - ud over vagthyppighed - hvad der er normal tjenestetid for overlæger, dvs. hvornår slutter en »normaldag« (hvor man kan gøre det hele, operere, have ambulatoriearbejde m.v.) - kl. 16 eller 21 eller hvad? Også det blev skudt ind i analysearbejdet.

Formanden for Overlægeforeningen, Erik Kristensen, er glad for den forestående undersøgelse:

»Det helt væsentlige er, at vi får en helhedsvurdering af arbejdstilrettelæggelsen i det samlede sygehusvæsen. Man har hidtil taget områder ud, hvor man har ændret i tilrettelæggelsen af arbejdet, f.eks. akutmodtagelserne og kræftpakkerne. Og det har betydet, at regionerne har haft en forventning om, at de kan bruge en speciallæge to gange. Vi kan ikke arbejde om aftenen i en FAM og dagen efter i et ambulatorium. Nu får vi analyseret, hvad konsekvensen ved at have en speciallæge i tilstedeværelsesvagt er for resten af sygehuset«.

Erik Kristensen peger på, at undersøgelser viser, at der er masser af speciallæger i vagt i dag. »Efter min mening giver overenskomsten tilstrækkelig mulighed for det. Og hvis behovet ikke er dækket, er det regionernes ansvar at sætte flere i vagt«.

Hvis analysen viser, at der er barrierer i overenskomsten, er parterne forpligtede til at gøre noget ved det.

»Det gør vi selvfølgelig - forudsat at vi er enige om definitionen af, hvad en barriere er«, siger Erik Kristensen.

OK - det kom der ud af det

Yngre Læger

  • Uændret løn i 2011.

  • 1. jan. 2012 forhøjes den årlige grundløn:

  • reservelæger, trin 1 og 2: 2.023 kr.

  • 1. reservelæge: 2.273 kr.

  • afdelingslæger: 3.497 kr.

  • Det lille varslingstillæg forhøjes til 918,82 kr. pr. gang.

  • Revision af udetjenesteaftalen.

  • ATP forhøjes fra 2.462 kr. til 3.240 kr.

  • Samlet resultat 3,43 procent.

  • Det midlertidige, centralt aftalte, decentrale funktionstillæg bliver permanent.

  • Læger i hoveduddannelsesstillinger kan tage deres individuelle kvalifikationstillæg med, når de skifter stilling og region.

FAS

  • Lægelige chefer og overlæger får en forhøjelse af den pensionsgivende grundløn med 2.900 kr. fra 1. januar 2012. (Det er oven i den generelle lønforhøjelse på 2,61 procent).

  • Honorarlønnede sygehuslæger får en forhøjelse af den pensionsgivende grundløn med 5.300 kr. fra 1. januar 2012. Honorar til speciallægekonsulenter stiger også.

  • Forhøjet pensionsbidrag til lægelige chefer fra 17,5 procent til 18,3 procent.

  • Betalingen for effektivt arbejde på vagt forhøjes med 2,80 kr. til 435,90 kr.

Læs mere om OK 11 på www.laeger.dk