Varm luft til forskningen

Tal er noget af det mest taknemmelige, vi har, og i forslaget til den nye finanslov når regeringen nye højder med kreativ brug af de mange tal. Ifølge lovteksten bliver forskningen i Danmark i de kommende år - perioden 2004-2007 - forgyldt med ekstra fire milliarder kroner, en god milliard om året. Bag det skjuler sig den kendsgerning, at regeringen blot undlader at gennemføre de besparelser, som tallene sidste år lagde op til. Så resultatet er i virkeligheden, at de offentlige bevillinger til forskning kommer til at ligge fast med ca. 9,5 mia. kroner om året. Sandheden er, at det er udtryk for svagt faldende bevillinger, fordi det vil være en støt faldende del af en voksende samfundskage. For forskningen på sundhedsområdet specielt er der lagt op til egentlige nedskæringer.

Således kan det glade budskab fra en regering meget hurtigt vise sig at indeholde megen tristesse og varm luft. Det ligger under alle omstændigheder klart, at forslaget til finanslov for 2004 ikke bringer Danmark nærmere til det såkaldte Barcelona-mål om i 2010 at anvende én procent af nationalproduktet til forskning og udvikling. Forskningsbevillingen på 9,5 mia. kroner svarer til 0,7 procent, og hæves dette beløb ikke gradvist, vil det altså betyde, at procentdelen falder gradvist frem mod 2007. De, som har magten til den tid, skal så i et snuptag finde ekstra fire milliarder til forskningen. Vejen til Barcelona bliver lang.

Det er dog intet at regne imod ambitionen om, at det offentlige søger at balancere medicinindustriens kolossale indflydelse på sundhedsforskningen ved at hæve de statslige bevillinger. Ganske vist bliver bevillingen til specifik forskning i sygdomsbekæmpelse og -forebyggelse hævet med otte (8) millioner næste år til 150 mio. kroner, men derefter falder kurven brat til 104 mio. i 2007, hvis de nuværende tal fastholdes. Ganske vist vil der også være penge til sundhedsområdet fra den store kasse på omkring 6,5 mia. kroner til almen videnskabelig udvikling, men samlet er det ikke noget signal om, at sundhedsforskningen får større midler. Tværtimod lægger det op til, at opgaven i stigende grad overlades til industrien, der allerede bruger næsten fire gange så meget på sundhedsvidenskabelig forskning som det offentlige.

Det er et klart signal fra politikerne om, at de ikke er indstillet på at afhjælpe de skævheder, der opstår på grund af industriens dominans på forskningsområdet. Det er naturligvis godt, at industrien vil forske, men industrien vil af helt legitime årsager gå ind i udviklingsprojekter, der har kommercielle udsigter, og det vil være meget »pille-orienteret«. Det betyder, at patientgrupper, der ikke udgør et tilstrækkeligt markedspotientiale, bliver ladt i stikken i udviklingen af nye lægemidler.

Dertil kommer den latente trussel mod den frie forskning. Det er allerede flere år siden, at de videnskabelige redaktører på verdens førende lægevidenskabelige tidsskrifter advarede mod, at industriens dominans var en synlig trussel, og uanset at industrien har anfægtet metoderne i to undersøgelser fra Copenhagen Trial Unit på Rigshospitalet, så har de begge mere end antydet, at måden resultater behandles og offentliggøres på, er farvet af, hvem der finansierer forskningen bag.

Efter Lægeforeningens opfattelse kommer sundhedsvidenskabelige landvindinger med hensyn til patientbehandling netop ud til den enkelte patient i et samspil mellem det offentliges ofte mere grundforskningsorienterede forskning og medicinindustriens mere anvendelsesorienterede forskning. Men retningen i årets forslag til finanslov bringer os stadig længere væk fra dette ideal, til skade for grundforskningen og til skade for dem, der fejler noget, der ikke er penge i.