Vejen til verdens bedste job

Onsdag startede det første kuld vordende læger på medicinstudiet i Aalborg. Det er ikke nogen hemmelighed, at Lægeforeningen af flere grunde har frarådet at sprede lægeuddannelsen fra tre til fire fakulteter. Men nu er det nordjyske lægestudium en realitet, og jeg vil ønske både de studerende og universitetet til lykke med den nye uddannelse.

Selv startede jeg på Aarhus Universitet i 1989 med et gennemsnit på 9,4 efter den gamle karakterskala. Det var mindstekravet dengang, og det forslår jo overhovedet ikke i dag, hvor kravet på samme matrikel var 10,1 til årets ansøgere. Mine yngre kolleger har haft pli nok til ikke at drille mig med det, og jeg bilder også mig selv ind, at jeg er lige så kvalificeret som de studiekammerater, der kunne præstere en endnu højere studentereksamen. Det er dog ikke min personlige baggrund, der er årsagen til, at jeg gerne vil starte en debat om, hvordan vi i fremtiden kan sikre en bredere rekruttering end i dag. Faktisk mener jeg, at det vil være sundt for faget.

Selvfølgelig skal lægestudiet stadig kunne tiltrække mange studenter med de højeste gennemsnit. Men når tiden på universitetet en dag er forbi, venter en virkelighed, hvor der stilles en bred vifte af krav til, hvad vi skal kunne som læger. Det er kun få forundt både at være topforsker, fantastisk til at kommunikere med patienterne, en markant profil i samfundsdebatten osv. De fleste af os må vægte noget højere end andet, og det understreger behovet for, at vi rekrutterer studerende med forskellige kompetencer og baggrund. Naturligvis skal medicinstuderende være studieegnede, men det kan man også være uden at have et gennemsnit på over 10.

Arbejdet som læge har i generationer været et maskulint domæne og et fag, som primært rekrutterede nye udøvere fra samfundets øverste lag. Det første er der blevet lavet om på. Godt og grundigt endda. I dag er de fleste overlæger stadig mænd, men ser vi på de yngre lag af læger, så er langt de fleste kvinder. For 125 år siden vakte Nielsine Nielsen opsigt som landets første kvindelige akademiker og læge. I dag er hendes medsøstre i klar majoritet i de medicinske auditorier.

Det er ubetinget godt, at kvinder har taget lægefaget til sig. Men det er også vigtigt, at vi stadig har mænd i faget. Ikke for deres egen skyld, men fordi det har betydning, at vi som fag forstår og er i kontakt med hele befolkningen. Alt andet lige er det en fordel for en stand nogenlunde at spejle sammensætningen i befolkningen, og det gør vi ikke, hvis et køn står for langt over halvdelen af de nye læger i en sektor, som i forvejen har en majoritet af kvinder ansat. Diskussionen kender man også fra folkeskolens efterspørgsel efter mandlige lærere og direktionsgangenes mangel på kvinder.

I dag skiller medicinstudiet på Syddansk Universitet (SDU) sig ud. For det første optages langt flere studerende via kvote to end på de tre andre universiteter. For det andet vurderes kvote to-ansøgerne på baggrund af først en multiple choice-test og dernæst en personlig samtale. Efter alt at dømme betyder den optagelsesprocedure, at færre dropper studiet end på de øvrige lægeskoler.

Det øgede optag via kvote to betyder også, at flere unge mænd får muligheden for at studere medicin, da det almindeligvis er kvinderne, der har de højeste gennemsnit fra studentereksamen. Det er en konstruktiv måde at finde motiverede studerende og at få en flok kommende læger, som kan noget forskelligt.

Jeg vil som nævnt gerne lægge op til debat om de store udviklingslinjer i faget. Det kommer til at tage noget tid. Her og nu vil jeg gerne sige til de nye studerende, at I skal glæde jer til alt det, som I nu skal i gang med. Måske er jeg lidt farvet af min egen baggrund - det kan ikke fuldstændig udelukkes - men jeg er ikke i tvivl om, at I fået en adgangsbillet til verdens mest spændende job.