Skip to main content

Vejledning om lægers anmeldelse af Svær Akut Respiratorisk Syndrom (SARS)

Jens Kristian Gøtrik/Michael von Magnus

1. nov. 2005
2 min.

Vejledningen er udarbejdet i tilslutning til Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 616 af 27. juni 2003 om lægers anmeldelse af Svær Akut Respiratorisk Syndrom (SARS).

Anmeldelse

En læge, der får en patient med SARS til behandling, skal straks anmelde tilfældet både telefonisk og skriftligt.

Visitationsreglerne for SARS er, at en person mistænkt for SARS skal indlægges på en nærmere udpeget infektionsmedicinsk afdeling. Som følge heraf påhviler anmeldepligten den behandlende læge på infektionsmedicinske afdeling.

Telefoniskanmeldelse

Anmeldelse af patienter med mistænkt SARS skal først ske telefonisk til embedslægeinstitutionen.

Dette skal ske straks, når en patient isoleres på mistanke om SARS.

I dagarbejdstiden skal anmeldelse ske telefonisk til embedslægeinstitutionen nærmest patientens opholdssted.

Uden for dagarbejdstiden skal anmeldelse ske telefonisk til den vagthavende embedslæge:

Øst for Storebælt på telefon: 70 22 02 68

Vest for Storebælt på telefon: 70 22 02 69.

Embedslægeinstitutionen skal telefonisk straks anmelde tilfældet videre til Statens Serum Institut, Epidemiologisk afdeling.

Skriftliganmeldelse

Efterfølgende skal tilfældet indberettes skriftligt på Sundhedsstyrelsens formular 1515 til embedslægeinstitutionen nærmest patientens opholdssted med kopi til Statens Serum Institut, Epidemiologisk afdeling.

Opfølgende orientering

Af hensyn til embedslægernes iværksættelse af foranstaltninger i relation til nære kontakter skal den infektionsmedicinske afdeling holde embedslægeinstitutionen telefonisk orienteret om status for diagnosen: Hvis diagnosen afkræftes skal patienten af-meldes. Hvis videre undersøgelser bekræfter diagnosen, skal diagnosen omklassificeres til sandsynlig SARS, ellers fastholdes diagnosen mistænkt SARS.

Af hensyn til den nationale og internationale overvågning melder embedslægeinstitutionen også ændringer i status for diagnosen telefonisk videre til Statens Serum Institut, Epidemiologisk afdeling.

Endelig skal embedslægeinstitutionen oplyse Statens Serum Institut, Epidemiologisk afdeling om antallet af nære kontakter til indekspatienter med diagnosen sandsynlig SARS.

Anmeldekriterier

Klinisk diagnose forenelig med SARS og relevant eksposition, eller

påvisning af SARS coronavirus, eller

klinisk diagnose forenelig med SARS og påvisning af specifikke antistoffer.

Indhentningafopdateretinformation

Den seneste opdatering af områder med lokal transmission af SARS fremgår af WHO’s hjemmeside www.who.int.

Der sker en løbende revision af klassifikationskreterierne for diagnosen SARS. Den seneste opdatering vil fremgå af Statens Serum Instituts hjemmeside www.ssi.dk og EPI-Nyt.

Sundhedsstyrelsen, den 27. juni 2003