Vejning af nyfødte - for en sikkerheds skyld?

Alvorlig hypernatriæmi pga. dehydrering en uge efter fødslen (1). Børnene kunne være døde eller være blevet hjerneskadede. Hvordan kan det ske med vores system med fødeafdelinger og sundhedsplejersker? Hvorfor kunne man ikke bare veje barnet for at se, om det havde tabt sig? Hvorfor kan man ikke bare veje alle børn - for en sikkerheds skyld?

Etablering af brysternæring er en radikal proces, ud i nyt land - for mor og barn. Søge- og suttereflekserne skal køres ind. Brystvorterne skal hærdes. Mælken skal i maven og luften i lungerne. Mælkeproduktionen skal oparbejdes. Fostrets søvn-vågen-rytme skal blive til spædbarnets sove-sult-sutte-mætheds-sove-rytme. Mælken skal løbe til, når barnet vil sutte. Moderen skal lære at sove til lyden af barnet og til at vågne ved den. Barn og mor skal sammen lære det første sprog.

Det lyder svært, men lykkes naturligvis som regel. Robuste biologiske og psykologiske mekanismer er på spil. De virker, for selv de yngste og mest forarmede mødre i hver en krog af verden og på globalt plan er befolkningstilvæksten et af de største problemer. Men en sag er befolkningstilvæksten, en anden er at holde den perinatale mortalitet på promilleniveau. At sikre at alt er under kontrol, når en familie beslutter sig til at få barn.

Det er svært at få amningen under kontrol. Det er svært at vide, hvor meget mælk barnet får - selv for moderen. Man kan ikke bare bestemme, at barnet skal have mere. Man ved ikke nøjagtigt, hvad den enkelte moders mælk indeholder, hverken af proteiner eller kalorier.

Men WHO anbefaler amning - og kun amning, indtil barnet er seks måneder. Der er flere grunde. På verdensplan er den vigtigste grund, at det er det sikreste for barnet. For fattige familier med dårlig hygiejne er flaskeernæring farlig. Et af de argumenter, der også er relevant for den rige del af verden, kommer fra Danmark, hvor det viste sig, at IQ var højere, jo længere barnet var blevet ammet (2). En simpel forklaring kunne være, at modermælken indeholder de langkædede polyumættede fedtsyrer, som spædbarnet skal bruge til udvikling af nethinde og hjerne (3). Disse kan tilsættes modermælkserstatning, men modermælk indeholder tusindvis af komponenter, og modermælkserstatning kan derfor kun erstatte modermælken i grove træk. Modermælk er mere end ernæring: Rå mælk indeholder antigener, antistoffer og aktive immunceller, og der er mange mulige mekanismer for varig påvirkning af barnets immunsystem (4) og derved for at mindske barnets risiko for at udvikle atopi og autoimmune sygdomme.

Hvis børn skal ammes i seks måneder, er det nødvendigt, at familien får tillid til, at amningen fungerer uden tæt kontrol - at den så at sige fungerer af sig selv. Selv om Danmark ligger flot i ammestatistikken på verdensplan, lykkes det kun for ca. halvdelen af mødrene at amme i fire måneder. Den almindeligste grund til at gå over til flaske er usikkerhed om, hvorvidt barnet virkelig får nok.

Der er altså en konflikt. Vi vil gerne sikre, at nogle enkelte nyfødte ikke bliver alvorligt dehydrerede, og vi vil gerne tillade, at en velfungerende og tryg amning etableres hos det store flertal. Konfliktens mekanik er: Dehydreret? → vejning → tilskud af vand eller modermælkserstatning → usikkerhed → kortere ammevarighed. Problemet er ikke nyt, men får en ny vinkel i takt med, at ambulante fødsler bliver almindelige. Hvordan opnår vi det bedste fra to verdener? Den professionelle og dagliglivets.

Ester Garne foreslår rutinemæssig vejning i slutningen af første leveuge. Det er en simpel ydelse for den professionelle. Det kræver en egnet vægt, men måske kunne en barnevægt blive en del af børnefamiliens udstyr, og måske kunne vejning blive et redskab for familien, som det nu er for de professionelle. I nutidens danske dagligliv er der kun lidt egenerfaring om nyfødte børn, men der er stor opmærksomhed. Et alternativ til vejning ville være bedre information om kliniske tegn på dehydrering. I begge kasuistikkens tilfælde var der tørre bleer. Et normalt 7-9 dage gammelt barn tisser 300-400 ml om dagen. Det kan let mærkes, når bleerne vejes i hånden. Rutinemæssig vurdering af barnets diurese kunne blive et redskab for familien, ligesom det nu er for de professionelle.

Forsøg kunne give os mere viden. Betydningen for amningens varighed kunne belyses ved randomisering af familier eller evt. distrikter til rutinemæssig vejning af barnet i slutningen af sidste leveuge vs. information om rutinemæssig vurdering af diurese vs. ingen intervention. Den ville være værd at kende - for en sikkerheds skyld.