Vi er også nervøse, nej bange ... for fremtiden i almen praksis

Det var en befrielse at læse Kurt Dam Sørensen og koll.s indlæg i UfL nr. 20.

Det var en artikel som i høflige og moderate vendinger gav vores bestyrelse et hint om vores virkelige holdninger, som slet ikke er i overensstemmelse med enquetten eller den reele virkelighed.

Vi har gennem den seneste tid forespurgt kollegaer i forskellige amter om deres holdninger til fremtiden, og det står klart for os, at såfremt bestyrelsen i P.L.O. ikke snart finder fodslag med de menige medlemmer om vores ønsker og krav til en ny overenskomst, er der basis for at danne en ny forening.

Lægeforeningen er en forening, hvor fremtoningen altid har været værdighed, høflighed og ydmyghed.

Disse holdninger begunstiger imidlertid ikke mere vores fremtid, specielt ikke vore nye kollegaers fremtid med store goodwill-betalinger og hårdt arbejdspres til en ringe aflønning, når vi sammenligner os med andre tilsvarende erhverv: advokater, revisorer og edb-konsulenterne. Deres timelønninger og dækningsbidrag er rundt regnet det dobbelte af vores.

Der lægges større og større arbejdsbyrder og et større og større ansvar ud i almen praksis, vi bliver forelagt den ene guideline, vejledninger, retningslinjer og kontrolskemaer efter hinanden, samtidig med at vi får at vide, at vi ikke har forstand på at behandle depressioner, astma, diabetes, hjertesygdomme osv.

Almen praksis er imidlertid af helt afgørende betydning for økonomien i sundhedsvæsenet, idet vi sidder som gatekeepers og skal sortere patienterne til behandling i almen praksis, hos speciallæge eller til indlæggelse/henvisning til sygehusvæsenet.

Løsningen er derfor, at vi i almen praksis får den fornødne arbejdsro og den fornødne honorering til at kunne varetage disse opgaver; det er nødvendigt, at honoreringen giver mulighed for at ansætte kvalificeret personale til at hjælpe med disse opgaver: blodprøvetagning, vejledning i diabetes- kontrol og hjertesamtaler, samtaler med psykiatriske patienter, altsammen opgaver som lægen ikke nødvendigvis altid skal udføre.

Løsningen er et større grundhonorar fx 400 kr. pr. konsultation plus tillægsydelser - hvis vi så har 3-4 patienter pr. time - vil vores honorering nå op på siden af fx edb-konsulenternes.

Vi må forsøge at have en fælles holdning til:

• at ansætte professionelle forhandlere til at gennemføre en ny overenskomst

• at kræve at vore nuværende forening stiller med ovennævnte minimumskrav (eller lignende, strengere krav)

Alternativt opsige overenskomsten eller lave en ny lægeforening og herefter forhandle nye samarbejdsvilkår.

Svar