Vi har brug for et stærkt og hurtigt tilsyn

Formand for Lægeforeningen

Når en læge er til fare for patientsikkerheden, så skal patienter og læger kunne regne med, at både arbejdsgivere og sundhedsmyndigheder tager bekymringerne alvorligt og hurtigt følger op. Det er indlysende og helt afgørende for, at patienterne kan have den nødvendige tillid til sundhedsvæsenet.

Så enkelt er det. Baggrunden er en konkret sag, som har fyldt meget i medierne, og hvor der er gået alt for lang tid, inden myndighederne greb ind. Sundhedsstyrelsen har selv beklaget sagsforløbet, hvor læger, som var dybt bekymrede over en kollegas behandlinger, blot oplevede tiden gå, uden at der blev grebet ind. Derfor er det svært at være imod, når sundhedsministeren har bedt om en vurdering af, hvordan Sundhedsstyrelsen varetager sin tilsynsopgave.

Men det er også fair, at man i en mere generel vurdering af det spørgsmål medtager, hvilke betingelser politikerne giver Sundhedsstyrelsen for at arbejde. Sundhedsstyrelsen har gennem de seneste år været udsat for omfattende omstruktureringer, og der er blevet skåret ned på antallet af medarbejdere.

Samtidig har Sundhedsstyrelsen fået en række nye opgaver. F.eks. skal styrelsen nu føre et meget detaljeret tilsyn med private klinikker, som hvert tredje år kontrolleres for, om de følger reglerne for patientinformation og journalføring, og om de efterlever faglige instrukser, hvis der findes nogen på deres område.

Sundhedsstyrelsen kan ikke sidde på skulderen af hver enkelt læge eller sygeplejerske og kontrollere, at han eller hun behandler patienterne, som de skal. Det er hverken realistisk eller ønskeligt. Det afgørende er, at kræfterne bruges rigtigt. F.eks. bidrager det næppe konstruktivt til noget som helst, at private klinikker nu skal kontrolleres meget intensivt. Det betyder, at tiden bruges på at kontrollere det store flertal, hvor alt er i orden, frem for på de grelle sager.

Der er brug for et tilsyn, som reagerer hurtigt og effektivt, når patienter, sygeplejersker og læger slår alarm. Det er vigtigt ikke kun i den konkrete situation, men også for tilliden hos de sundhedsprofessionelle til, at det faktisk nytter at henvende sig til Sundhedsstyrelsen. Den tillid er helt afgørende for et sikkert sundhedsvæsen. Man kunne også ønske, at regionerne tager deres del af ansvaret for de uheldige sager. De bør også reagere, hvis læger opfører sig på en måde, så man får mistanke om, at de ikke behandler patienterne forsvarligt.

Det er taknemmeligt at skælde ud på Sundhedsstyrelsen, og der er indimellem også grund til det. Men hverken sundhedsvæsenet eller politikerne kan undvære en stærk styrelse, og derfor er det også på tide – i en konstruktiv ånd – at vurdere, hvad der skal til for at styrke tilsynet. Det kræver, at Folketingets politikere lever op til deres entydige ansvar for de rammer, som Sundhedsstyrelsen skal fungere i, og overlader tilsynet med Sundhedsstyrelsen til sundhedsministeren.