Skip to main content

»Vi har sundhedsmæssigt spillet fallit i yderområderne«

Peder Fabricius har i tre år været vicesygehusdirektør på Nykøbing F. Sygehus. De sidste halvår har fusionen med SUH Køge vendt op og ned på arbejdsdagene – men drivkraften er fortsat indignationen over svigtet af yderområderne.

Foto: Nils Lund Pedersen

Af Jens Nielsen jen@dadl.dk

20. feb. 2024
6 min.

06.00 Vækkeuret ringer. Det er ret forskelligt, hvornår jeg skal op – det afhænger af, hvor jeg skal hen. Vi bor 10 km syd for Roskilde, og skal jeg til Nykøbing, skal jeg lidt tidligere op – men i dag skal jeg til Køge. Efter fusionen i sommer skifter mine dage utrolig meget. Nogle dage er jeg i Roskilde, nogle i Køge og nogle dage i Nykøbing – og regelmæssigt også i Sorø og alle mulige andre steder – og lige nu er det næsten håbløst at være synlig nok på alle matrikler. Fusionen har taget en meget stor del af min tid siden august, og officielt er den trådt i kraft her fra årsskiftet, men vi har stadig meget arbejde foran os. Indimellem kan jeg godt savne en mere fast rytme, men mon ikke tingene på et tidspunkt finder et leje?

06.10 Vi bor på en nedlagt landbrugsejendom, og efter morgenmad og inden afgang lukker jeg vores seks høns ud og sørger for, at de har mad og vand. Vi har ellers ikke husdyr, og jorden er bortforpagtet, men i min fritid bruger jeg en del tid på at vedligeholde bygninger, passe have og holde hegn. Den fysiske udfoldelse er en fin afveksling til det ellers noget inaktive arbejdsliv, jeg har.

07.15 Afsted i bilen mod mit kontor på SUH Køge.

Jeg har egentlig aldrig haft en karriereplan om at ende som leder, men tilbage i 2014 stod min afdeling uden cheflæge, og det kørte ikke særlig godt. Jeg overvejede at søge væk, men under sommerferien blev jeg udpeget som den, man kunne henvende sig til med ledelsesmæssige spørgsmål – det havde man bare glemt at fortælle mig! Funktionen som leder af afdelingen fortsatte nogle uger efter ferien, og så tænkte jeg, om jeg skulle prøve at blive – og nogle måneder senere søgte og fik jeg stillingen som cheflæge.

07.45 Ankommer til kontoret. Tjekker mails og ser på belægningsoversigten. Vi har generelt rigtig høj belægning, og det er blevet en fast rutine lige at se, hvordan situationen er på hospitalet – det er godt at være lidt på forkant, inden dagen for alvor går i gang.

Efter første COVID-bølge og seks år som leder ville jeg prøve noget andet – og var også i nogle måneder tilbage i klinikken og det lungecancerområde, som har været mit hovedområde. Men så blev jeg opfordret til at søge stillingen som vicedirektør på Nykøbing – og det var så spændende og sjælden en mulighed, at jeg slog til. Jeg ville gerne være med til at præge tingene til det bedre i en del af landet, der virkelig er udfordret. Og på trods af mange vanskeligheder i området så har det været tre virkelig gode år med godt samarbejde i ledelsen og et personale, der er dedikeret ud over det almindelige. Foruden faglig kvalitet har vi lagt stor vægt på trivsel og kompetenceudvikling. I 2022 vandt vi Arbejdsmiljørådets Arbejdsmiljøpris for vores psykiske arbejdsmiljø. Så der er sket mange gode ting.

08.00 Fælles introduktion for nye medarbejdere – et relativt nyt koncept, der har kørt i Roskilde og Køge, hvor vi som samlet sygehusledelse står for en stor del af introduktionen af medarbejdere, der er startet inden for de seneste tre måneder. Det varer tre timer og er blevet evalueret ret flot. Men det er tidskrævende, og jo flere vi er i ledelsen, jo sværere bliver det at koordinere, så vi overvejer, hvordan det skal køre fremover.

11.00 Nu har jeg en time til at foretage nogle telefonopkald om driftsnære ting og få fulgt op på nogle af de mails, der er tikket ind. På sådan en helt almindelig dag får jeg vel 60-70 mails, så bare det at forholde sig til dem er et relativt stort arbejde. Har vænnet mig til ikke at spise frokost. Det falder aldrig rigtig belejligt, så et par stykker frugt er, hvad det bliver til. Til gengæld spiser jeg som en hest om aftenen.

12.30 Der har ikke været holdt nogen reception for vores hospitalsdirektør, Ricco Dyhr, efter han er tiltrådt som direktør for det nye fælles sygehus, men nu skal det være, så vi overrasker ham med en lille happening. Nogle medarbejdere fra Nykøbing har fået lavet en papmachéfigur af ham i fuld størrelse, som vi overrækker ham – så kan han være flere steder på én gang.

13.30 Møde med cheflægen for vores nuklearmedicinske afdeling. Vi har kapacitetsudfordringer på vores PET/CT-skanninger, og derfor har vi købt ti ugentlige tider på OUH. Men vi har ikke fået udnyttet tiderne særlig godt, for det er svært at få patienter i kræftudredning til at tage til Odense midt i deres meget komplicerede udredningsforløb. Så vi skal finde en anden model, så vi kan udnytte tiderne bedre.

14.00 Skulle have haft et Teams-møde om regionens program for bæredygtige akutsygehuse og specialer, men det er blevet aflyst. Jeg er ejer af et klinisk spor, der ser på, hvordan man kan styrke samarbejdet mellem specialer på forskellige sygehuse, så man i højere grad varetager et populationsansvar. Det lyder jo indlysende – men det er kompliceret. Aflysningen betyder, at jeg til gengæld får tid til at forberede morgendagens møder, bl.a. vores sygehusledelsesmøde, der altid ligger mandag og torsdag, og det er dejligt – det kommer jeg ellers typisk til at sidde med om aftenen.

15.30 Kører til en workshop arrangeret af Fonden for Innovation og Erhvervsfremme i Region Sjælland, FIERS, hvor jeg skal fortælle om rammerne i området omkring Nykøbing F. Sygehus. Vi vil gerne udvikle området som en slags living lab og se, hvordan vi i højere grad kan lave noget offentligt-privat samarbejde hen over sektorgrænserne, og på dagen deltager nogle store aktører på sundhedsområdet. Jeg synes virkelig, at vi i det offentlige er sundhedsmæssigt spillet fallit i yderområderne. Der er jo en enorm ulighed i sundhed, og de her samarbejder er et forsøg på at udjævne den og skabe sundhed tættere på borgerne. Men grundlæggende synes jeg, det er en offentlig opgave, så når vi laver de her samarbejder, så er det i fraværet af offentlige løsninger.

20.30 Workshoppen er afsluttet med en middag, og jeg kører hjemad.

21.00 Hjemme – og når lige at snakke lidt med min kone, der er overlæge på Dermatologisk Afdeling i Roskilde, og min ældste datter, der er mellemlandet hos os, inden hun rejser ned til et studiejob i Bruxelles.

22.00 Går i seng og læser lidt i en rejsebog, der er skrevet af en god ven, der som en af de eneste danskere har rejst i alle verdens lande. Men det varer nu ikke særlig længe, inden trætheden overmander mig, og jeg slukker lyset.