»Vi læger skal huske ikke at tilbyde behandling for enhver pris«

Hvilket andet speciale ville du skifte til, hvis det skulle være?

Min baggrund er onkologien, medicinsk onkologi. Skulle jeg skifte, ville jeg vende tilbage til den brede interne medicin. Her på Bornholm med kun ét hospital er den brede orientering vigtig, da vi modtager patienter inden for alle diagnosegrupper. Jeg er meget bekymret for den stigende specialisering. De fleste medicinske patienter fejler rigtig mange sygdomme samtidig. Der er behov for, at en speciallæge har ansvaret for det fulde overblik.

Hvornår gjorde du sidst en forskel som læge?

I sin tid, da jeg så en 16-årig pige med krampeanfald. Alle sagde epilepsi. Men jeg insisterede på at se hjertekardiogrammet, der var blevet taget på skadestuen, og som var blevet væk. Til sidst blev det fundet, og det viste en ventrikulær takykardi, som den helt nyansatte forvagt havde beskrevet som muskeluro. Et nyt elektrokardiogram viste langt QT-syndrom, der kan forårsage pludselig død og være familiært betinget. Patienten fik efterfølgende en implanterbar kardioverter-defibrillator (ICD)-enhed, familien blev undersøgt, mor og bror blev sat i behandling med betablokker som profylakse mod arytmi. Måske er det derfor min skyld, at de er i live.

Hvilken læge har betydet mest for din faglige udvikling?

Ledende overlæge Erik Jungersen, da jeg var turnuslæge på Medicinsk Afdeling her på Bornholm. Han åbnede mine øjne for, hvor spændende intern medicin er. Og det er nok også hans skyld, at jeg blev onkolog, da han var meget interesseret i kræft. Han var vellidt hos alle og en dygtig kommunikator, når det gjaldt patienter i svære situationer. Jeg tænkte, sådan vil jeg også være. Og håber jeg er blevet.

Hvad var mest interessant på arbejdet i går?

En svær samtale med en ældre kvindelig kræftpatient. Hun har tarmslyng på grund af ovariecancer og har været i aktiv kemobehandling på Rigshospitalet. Nu er hun så dårlig, at fortsat behandling er urealistisk. Jeg snakkede med hende om, at det vil gøre mere skade end gavn. Vi blev derfor enige om, at behandlingen ophører, og planlægger nu at få hende hjem, hvor hun gerne vil dø. Både hende selv og sønnen var så lettede over, at nogen turde sige det. Hun havde ikke selv villet sige nej til den behandling, som de - i hendes verden - kloge læger tilbyder, men hun var så lettet, da jeg havde sagt det. Vi læger skal huske ikke at tilbyde behandling for enhver pris.

Hvilken sundhedshistorie har senest gjort dig vred?

Den om de hemmelige koder på Herlev. Sådanne historier giver patienter og pårørende så stor en mistillid til sundhedsvæsenet. Jeg kan godt forstå, at journalister skal sælge historien, men det kan have omkostninger for den enkelte læser/seer, som de i det mindste skal være sig bevidst.

Hvilken kollega har du senest glemt at rose?

Jeg forsøger at være en rosende person, synes jeg selv, og jeg prioriterer det højt. Det håber jeg, at de fleste oplever.

Hvis du fik tre måneders ferie, hvad ville du så gøre?

Tage derhen, hvor der ikke er deadlines eller møder. Enten på en øde ø, hvor jeg ville isolere mig med masser af bøger eller en storbyferie. Jeg ville tømme hovedet fuldstændigt for problemstillinger relateret til sundhedsvæsenet.