Et forskningsprojekt i Silkeborg skal de næste par år vise, om der i det nære sundhedsvæsen kan skabes et alternativ til indlæggelse på fælles akutmodtagelse, når kronisk syge akut får det værre.
Skal den kronisk syge patient automatisk køres til akutmodtagelsen ved akut opblussen af sygdommen? Ikke nødvendigvis, mener de på Diagnostisk Center i Silkeborg, hvor man sammen med Universitetsklinikken for Innovative Patientforløb nu gennemfører forskningsprojekt Fleksible Indlæggelser for kronisk syge patienter.
»Man kan sige, at vi med dette prikker lidt til akutkonceptet«, siger ledende overlæge Agnete Hedemann Nielsen.
Faktaboks
»Konceptet med fælles akutmodtagelser er fantastisk godt til patienter, som man ikke ved, hvad fejler. Men hvorfor skal en kronisk syg patient i Silkeborg køres til akutmodtagelsen i Viborg ved en opblussen af sygdommen? Patienten skal jo ikke udredes, vi kender diagnosen, og vil patienten så ikke være bedre stillet ved at komme i direkte kontakt med den afdeling, hvor vi kender patienten og patienten kender os? Det er det, vi gerne vil finde ud af«.
Hvad bliver så anderledes ved Fleksible Indlæggelser? Et eksempel: En patient med KOL sidder en aften hjemme i stuen og får akut forværring af sin sygdom, måske med store problemer med vejrtrækning. Patienten kontakter vagtlægen, der vælger at rekvirere en ambulance og få patienten kørt til akutmodtagelse. Patienten undersøges, behandles og udskrives måske næste dag.
Samme eksempel med Fleksible Indlæggelser: Patienten med KOL får åndedrætsbesvær og finder det kort med telefonnummer, han har fået på hospitalet. Han ringer og får direkte kontakt med en sygeplejerske på lungeafdelingen. Her kender de ham, han får omgående en ambulant tid på lungeafdelingen og kan efter behandling komme hjem i sin egen seng. Den ambulante stabilisering af tilstanden kan eventuelt klares i en særlig hvilestol, der både kan være stol og seng.
»I nogle tilfælde kan patientens situation klares i hjemmet. Vi har i Fleksible Indlæggelser et godt samarbejde med kommunens akutteam, og vi kan ved henvendelse fra patienten vurdere, at hjælpen kan klares af dette akutteam. Omvendt kan akutteamet vurdere, at den pågældendes situation er blevet så forværret, at det kræver behandling på sygehuset«, siger Agnete Hedemann Nielsen.
Hun forventer, at resultatet af projektet vil vise færre indlæggelser, og det tyder de foreløbige tal da også på. Den første måned ringede 43 patienter, der havde KOL og havde oplevet akut opblussen af deres kroniske sygdom. Af dem blev kun de ni indlagt, de fem direkte og de fire efter kontakt til iltsygeplejerske eller akutteamet. Resten kunne hjælpes med vejledning til selvbehandling, det kommunale akutteam eller sygehusets udkørende iltsygeplejerske.
»Fleksible Indlæggelser er et tilbud til de patienter, der er så relativt syge, at vi i forvejen kender dem fra vore ambulatorier, og altså ikke de patienter, hvis tilstand fint håndteres i almen praksis«, siger Agnete Hedemann Nielsen.
Foreløbig er Fleksible Indlæggelser et tilbud til en begrænset gruppe patienter, men den ledende overlæge håber, at projektet på længere sigt kan give de praktiserende læger nye muligheder, så der ikke altid skal tænkes akutmodtagelse, når en kronisk patient akut får det værre.
»Vi tror på, at patienterne vil opleve større kvalitet i behandlingen samt større sammenhæng og smidighed mellem indsatsen fra egen læge, sygehus og det kommunale akutteam. Det skal projektet selvfølgelig vise, men det er de meldinger, vi allerede nu får fra patienterne«, siger Agnete Hedemann Nielsen.
Fakta
* Efter en indkøringsperiode med start i august 2015 gennemfører Diagnostisk Center i Silkeborg i samarbejde med Universitetsklinikken for Innovative Patientforløb fra den 1. januar 2016 ph.d.-projektet Fleksible Indlæggelser.
* Tilbuddet gives først til 200 patienter, der har KOL og ved akut forværring kan henvende sig direkte til lungeafdelingen. Siden er fulgt/følger patienter med leversygdomme, tarmlidelser og hjerteproblemer.
* Projektet ventes at give større tilfredshed, højere kvalitet og færre indlæggelser, fordi stabilisering/behandling kan ske hurtigt og i det nære sundhedsvæsen, hvor den kroniske patient i forvejen er kendt.
