PROFIL - Per Fink har viet sit faglige liv til at behandle patienter med funktionelle lidelser. Trods hæder og priser er det til tider opad bakke. Han er nogle patienters skydeskive og bruger megen tid på at ”korrigere nonsens”.
Per Fink, leder af Forskningsenheden for Funktionelle Lidelser på Aarhus Universitetshospital fandt sit ’kald’ under sin turnus på medicinsk afdeling på Horsens Sygehus i firserne.
En ung kvinde i trediverne blev indlagt ”mere end 100 gange”: ”Lægerne nærmest flygtede – vi kunne ikke sætte en diagnose på hende, og jeg blev derfor optaget af, hvordan vi kunne hjælpe hende. Hun fik jo en elendig behandling. Dengang var der ikke noget navn for hendes kvaler, og jeg stødte først på begrebet funktionelle lidelser, da jeg fik kontakt til engelske forskere. I Skotland har man testet navnet, og patienterne fandt, det var en udmærket betegnelse. Og lige nu har vi ikke noget, der er bedre”.
Per Fink er landets eneste professor i funktionelle lidelser, har modtaget flere forskningspriser både i USA og i Europa, og afdelingen er anerkendt som en af verdens førende inden for sit felt. Og forleden præsenterede han sammen med 16 andre lægelige kolleger og forskere fra forskellige specialer et konsensuspapir for Folketingets sundheds- og ældreudvalg: ’Det er på tide at tage de funktionelle lidelser alvorligt’. Formålet er at booste og geografisk sikre behandlingen af de skønsmæssigt 300.000 danskere, der er blevet ramt af en funktionel lidelse og ekstra udsat for ”stigmatisering, hån og manglende alvor”.
Ikke desto mindre bekæmper flere patientforeninger selve begrebet funktionelle lidelser og oplever sig ’psykiatriseret’. Patienter og pårørende har på de sociale medier og sågar foran klinikken på Nørrebrogade i Aarhus demonstreret med megafoner, bannere og skældsord af værste skuffe.
”Folk har spurgt mig, hvordan jeg dog kan holde det ud? Men kritikken fylder ikke ret meget i hverdagen, og hvis jeg ikke skulle tale denne patientgruppes sag, hvem skulle så? Patienter med funktionelle lidelser ville være ilde stedt, hvis ikke der fandtes klinikker som vores.
Om det er psyke eller soma – det er jeg ikke så optaget af. For hvad skal vi bruge det til? Vores klinik er forankret i somatikken. Vores patienter er ikke psykiatriske patienter, men bliver henvist fra f.eks. infektionsmedicinsk eller reumatologisk afdeling. Men det kan da godt irritere mig, at jeg skal bruge tid på at korrigere så meget nonsens”.
Faktaboks
Heller ikke lægestanden har marcheret i takt: ”Men grundlæggende er vi ikke så uenige. Nogle kolleger er ikke opdaterede på feltet og har nogle forældede forestillinger om, at det er indbildt, eller at patienterne bare har ondt i livet. Og det er uheldigt. Vi møder generelt megen opbakning. Både hos vores ledelse og i regionen. Men også i fagkredse, hvor de fleste klinikere gennem mange år har efterlyst behandlingstilbud til denne gruppe”.
Jesper Mehlsen er leder af Synkopecentret på Frederiksberg hospital og en af medunderskriverne bag den aktuelle kampagne: ”Jeg tror i høj grad Per er blevet misforstået. Han er genuint interesseret i det her område og gør, hvad han kan så godt som muligt på sit felt”.
Ifølge endnu en medunderskriver, Frede Olesen, leder af Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, fortjener Per Fink ”en cadeau for at formidle viden om funktionelle lidelser til både behandlere og lægfolk”: ”Jeg tror, han indimellem er skuffet og ked af at have mødt så stor modstand fra de patientgrupper, han er dedikeret til at hjælpe”.
Per Fink er opvokset i et præstehjem nær Ringkøbing i et ikke udpræget akademisk miljø. Her lærte han at gå til hånde, og da han som ”bette” spurgte moren, hvad en videnskabsmand egentlig lavede, og hun svarede, at det var en, der aldrig holdt op med at gå i skole, trak det ikke.
Ja, faktisk blev han erklæret uegnet til gymnasiet og tog derfor ud for at se verden ved at tage hyre på et af ØKs skibe. Efter studentereksamen på Aarhus Akademi overvejede han at læse psykologi, men kunne lige så godt ”tage hele pakken og læse medicin”.
Hænderne er godt skruet på Per Fink, der restaurerer det hus, familen købte for nogle år siden. Senest har han anlagt espalier ”til konen” og i weekenden satte han reoler op. Han går til fitness, cykler til og fra job og får ’blæst hjernen ud’ under en løbetur.
Når man går i front, må man ikke miste pusten.
