Det er nødvendigt, at kvalitetsudvikling og -sikring indgår som en naturlig del af hverdagen. Ellers giver det ikke nytte og værdi. Det er endvidere vigtigt, at sundhedsvæsenet er troværdigt over for patienter, organisationens interessenter, de sundhedsfaglige professioner og organisationens medarbejdere i forhold til kvaliteten af de ydelser, der leveres [1, 2].
Den Danske Kvalitetsmodel er ved at være på trapperne, men Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren (DSKS) er bekymret for tidsplanen.
I økonomiaftalen for 2002 blev det aftalt, at alle landets sygehuse inden udgangen af 2006 skulle være kvalitetsvurderet efter et fælles sæt standarder og indikatorer i Den Danske Kvalitetsmodel [3]. Tidsplanen er skredet, og kvalitetsvurderingen vil efter den nye tidsplan skulle finde sted i 2008.
Organisationen bag modellen er først begyndt at tage form fra juni 2005 med ansættelsen af Karsten Hundborg som direktør. Der er endnu ikke fundet en ekstern samarbejdspartner, og i skrivende stund er modellen endnu ikke sendt i udbud.
Det er nødvendigt, at Den Danske Kvalitetsmodel bliver en succes fra begyndelsen, og at den findes relevant og anvendelig i den kliniske hverdag. Det er vigtigt, at det sundhedsfaglige personale oplever, at det er værd at yde den ekstra indsats, der kræves, og at patienter, borgere og politikere oplever, at de resurser, der anvendes på kvalitetsudvikling, ikke er spildt på en umulig opgave.
Det forudsætter, at der gives tilstrækkeligt med resurser og opmærksomhed til udvikling og implementering af standarderne og indikatorerne samtidig med, at der følges op på de resultater, der fremkommer. Udviklingen og implementeringen af valide standarder og indikatorer er en stor opgave, der kræver mange resurser. Opgaven må ikke undervurderes. Den Danske Kvalitetsmodel fordrer, at klinikere og personale fra landets sygehuse både deltager aktivt i udviklingen af standarderne og i den efterfølgende implementering af disse. Inddragelsen af den viden og erfaring, som findes rundt om på landets sygehuse er af afgørende betydning for den efterfølgende forankring af standarderne og indikatorerne. Udgangspunktet for Den Danske Kvalitetsmodel skal være et højt, men realistisk ambitionsniveau. Ser man på de eksisterende danske kvalitetsprojekter, der skal indgå i modellen, er det i forvejen en udfordring at få disse forankret i den kliniske hverdag. Problemer og erfaringer herfra bør indgå som et naturligt grundlag i overvejelserne om, hvad man realistisk kan forvente at implementere inden for den korte tidsfrist.
Indsamlingen af data er essentiel for at give et meningsfuldt og retvisende billede af kvaliteten. Erfaringerne fra eksisterende kvalitetsprojekter viser, hvilke problemer der fortsat er uløste i indsamlingsfasen. Det forventes, at man med elektroniske patientjournaler (EPJ) løser denne problematik, men så længe EPJ ikke er standard på landets sygehuse, forbliver rapporteringen en manuel opgave, der skal udføres af det kliniske personale i hverdagen.
DSKS er bekymret for, om der er taget tilstrækkeligt højde for denne problematik i udviklingen af Den Danske Kvalitetsmodel samt, om der er sikret tilstrækkeligt med resurcer til at gennemføre en kompetent udvikling af standarder og indikatorer inden for den givne tidsperiode.
Det nødvendiggør et aktivt valg fra både det politiske, det administrative og det fagprofessionelle niveau at sikre, at de nødvendige ressourcer frikøbes til denne opgave. Det er endvidere nødvendigt, at der ansættes tilstrækkeligt med kompetente medarbejdere i instituttet bag Den Danske Kvalitetsmodel, således at den nødvendige support og hjælp er til stede til de fagfolk, der nu skal i gang med udarbejdelse af standarder og indikatorer samt den efterfølgende implementering i praksis. Tiden må være inde til at finde fælles kræfter for at bringe kvalitetsudvikling ind som en fast del af hverdagen af hensyn til personalet, budgetterne og ikke mindst patienterne.
Korrespondance: Jeppe Ottosen, Sundhedssekretariatet, Bornholms Regionskommune, Ullasvej 23, DK-3700 Rønne. E-mail: jeppe.Ottosen@bcsygehus.dk
Interessekonflikter: Ingen angivet
Referencer
- Krøll V, Kjær ML, Mainz J. Mens vi venter på Den Danske KvalitetsModel. Ugeskr Læger 2005;167:1406.
- Krøll V, red. At lede efter kontinuerlig kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Ringkjøbing: Ringkjøbing Amtskommune, 1995.
- Aftale om den kommunale økonomi for 2002. Finansministeriet, 2001. www.fm.dk /jan. 2006.