»Vi vil gerne have tiden med patienterne tilbage«

Forvagten kigger patienterne direkte i øjnene i en fjerdedel af den aktive arbejdstid. Halvdelen af tiden går med indirekte patientrelaterede opgaver som eksempelvis journalarbejde, informationsindsamling, koordinering og opfølgning på patientkontakt.

Det viser en undersøgelse, som Yngre Læger har foretaget, af 24 lægers tidsforbrug målt på 13 afdelinger i hele landet.

»Vi har jo længe vidst, at vi har mindre tid med patienterne end tidligere, men jeg tænkte sgu alligevel ,hold da op`, da jeg så resultatet. Nu har vi har det sort på hvidt«, siger formand for Yngre Læger, Lisbeth Lintz, og fortsætter:

»Vi vil gerne have tiden med patienterne tilbage, for vi synes, vi kan gøre det bedre i forhold til den direkte patientkontakt og sikre en ordentlig kommunikation. Det bør være sådan, at når vi forlader patienten, har vi informeret om alt det, som vi har et behov for. Og patienterne har fået stillet alle de spørgsmål typisk i forbindelse med behandlingen, som de har på sinde. Begge parter skal efterfølgende føle, at der har været en god læge-patient-kontakt. Sådan er det desværre ikke altid i dag«.

Ifølge formanden for Yngre Læger handler det ikke om tid til at »hyggesnakke med patienten«. Men om at højne patientsikkerheden og kvaliteten i behandlingen.

Undersøgelsens resultat stemmer godt overens med hendes egne oplevelser. Forvagterne pisker rundt mellem afdelingerne, op og ned ad trapper, tilser en patient hér, så en dér. Skal læse op på patienten i journalen. Og når lægesekretærstillinger er nedlagt, fører det til opgaveglidning, hvor forvagter så også skal booke røntgenbilleder, bestille blodprøver og finde ud af, hvordan patienten kan få en tid i ambulatoriet.

»Der har måske været en umiddelbar økonomisk besparelse ved den organisering, men jeg er ikke i tvivl om, at der er et kvalitetstab og sikkert også et økonomisk tab. Lægerne har mindre tid til kommunikation og objektiv undersøgelse og bruger meget tid med at forsøge at udfylde den rolle, lægesekretærerne som en blæksprutte i midten tidligere varetog«, siger Lisbeth Lintz og fortsætter:

»Derfor er netop også de mange mere eller mindre unødige registreringer og spildtiden ved computere et kæmpestort irritationsmoment i dagligdagen«.

Væk med unødig spildtid

Time and Clock-undersøgelsen blev blandt andet iværksat, da der i efteråret opstod en mediestorm, hvor læger krævede et opgør med unødig spildtid, registreringshelvede, dobbeltarbejde, store tidsrøvende it-problemer og bureaukrati. Alt det arbejde, som læger føler, stjæler vital tid fra den direkte patientbehandling.

»Vi mener selvfølgelig ikke, at lægerne ikke skal bruge tid på dokumentation. Men det er en tanke værd, om vi ikke har nået smertegrænsen og kan organisere os bedre både til lægernes og patienternes bedste. Det håber vi, regionerne også kan forstå og vil inddrage i arbejdet med at kvalitetsløfte indsatsen på de danske hospitaler«, siger Lisbeth Lintz.

Undersøgelsen viser, at 8 pct. af tiden går med at vente på grund af it-bøvl eller »flaskehalse« i arbejdsgangene.

Speciallæge i børnesygdomme, Morten Staberg, skrev en kronik i Politiken, der startede debatten om lægers tidsforbrug.

Han mener, at meget af den for ham unødige dokumentation eksempelvis i forbindelse med Region Hovedstadens dobbeltakkreditering ligger i selve journalskrivningen, som ifølge undersøgelsen tager meget af lægens tid:

»Journalerne skal indeholde bestemte mere eller mindre relevante punkter og informationer. Det er her, en af de store tidsrøvere ligger. Det betyder, at man for det første skal spørge patienterne om en lang række ting, som ikke altid er relevante i situationen, derefter skal det skrives ned, og næste gang nogen skal læse journalen, tager det oceaner af tid at finde de relevante informationer blandt alt det irrelevante«, siger han og understreger, at han ikke har noget imod gode, standardiserede journaler, men de skal tilpasses de enkelte situationer, og her skal lægen og den enkelte afdeling vises et vist råderum.

Han er træt af lappeløsninger og mener, at der bør gås radikalt til værks:

»Det hele bliver vendt på hovedet i øjeblikket. I virkeligheden burde man starte helt forfra med at kigge på og definere, hvad lægens kerneydelser er. Det er jo netop kontakt med patienter, planlægning af udredning og behandling samt egen dygtiggørelse og undervisning af kollegaer. Derefter bør man målrettet maksimere den tid, lægen bruger på disse ydelser - selvfølgelig mens man tager hensyn til, at kvalitet og sikkerhed bevares«, siger han.

Tag Bent på ordet

Regionernes formand, Bent Hansen, efterlyser konkrete eksempler på "bureaukratiske procedurer, som man bør holde op med". Han siger, at han vil gøre noget ved det. Så I kan få bedre tid til patienterne. Men politikere siger så meget. Lad os tage ham på ordet. Og levere den efterlyste dokumentation. Send eksempler snarest til Yngre Læger, yl@dadl.dk, der så tager det med under armen.

Baggrund for undersøgelsen

• FADL-vagter fulgte i november 2011 læger i forvagt (enkelte i mellemvagt) igennem et døgn på 13 afdelinger.

• Tidsforbruget blev målt på 9 opgavekategorier.

• De 13 afdelinger var: 6 medicinske, 2 akutafdelinger, 3 kirurgiske, 1 onkologisk samt 1 børneafdeling.

• To afdelinger var i Region Hovedstaden; seks i Region Sjælland; tre i Region Syddanmark; en i Region Midtjylland og en i Region Nordjylland.

• Der blev registreret 24 vagter: 11 Dagvagter, 13 aften-nattevagter

• Der blev fulgt: syv KBU læger, otte i introstilling, syv i hoveduddannelsesstilling og to var uklassificeret.

Kilde: Yngre Læger, »Time and Clock«-studie 2012