Videnskab er Lidenskab

I forlængelse af udstillingen »Videnskab er Lidenskab« på Science Museerne ved Aarhus Universitet har lederen af den medicinsk historiske afdeling, Morten Skydsgaard, og kollegaen Kristian Hvidtfelt Nielsen sammen med andre videnskabshistorikere, hovedsageligt fra universitetets Center for Videnskabsstudier, udgivet en bog med samme titel. Bogen er overskuelig med syv kapitler om emner, der afspejler aktuelle sider af forskning i almindelighed og biomedicinsk forskning i særdeleshed: formidling, ligestilling (mellem kønnene), dyreeksperimenter, uenighed, fordybelse, konkurrence og finansiering.

Hvert kapitel tager udgangspunkt i et interview eller en samtale med en konkret forsker, hvoraf de fleste er eller har været ansat på Aarhus Universitet. Det mærkes, at bogen ikke mindst er inspireret af ikoniske, nyligt afdøde Jens Chr. Skou. Det er både forståeligt og hensigtsmæssigt. For ikke alene var Skou universitetets første og eneste nobelpristager med fast tilknytning til Aarhus. Skous egen forskning, holdninger til forskning og lange forskerlivs historie beskriver også grundlæggende sider af god videnskab, som er værd at tage ved lære af. Jf. Einsteinefterfølgeren ved Princeton Universitet, Freeman Dyson, der har sagt »Science is a human activity, and the best way to understand it is to understand the individual human beings who practice it«.

Bogen er veldisponeret på sine 152 sider, smukt trykt, rigt illustreret og velskrevet. Den er utvivlsomt også en glimrende guide til personer, som måtte være interesserede i udstillingen uden nødvendigvis selv at være biomedicinske forskere. For sidstnævnte er der måske ikke så meget nyt i bogen. Men den kunne i øvrigt godt lægge op til en diskussion om, hvem der bedst formidler netop lidenskaben ved forskning. Er det aktive forskere eller egentlige formidlere som videnskabshistorikere og videnskabsjournalister?