Videreuddannelsen holder flyttedag

Opgaven med at videreføre den lægelige videreuddannelsesreform vil fra nu af i højere grad blive lagt ud til de tre nye uddannelsesregioner og det Nationale Råd, der har det overordnede ansvar for, at Speciallægekommissionens anbefalinger føres ud i livet.

Det sker i forbindelse med, at Sundhedsstyrelsen nedlægger sit 1. Kontor, der hidtil har haft ansvaret for bl.a. speciallægeuddannelsen, og fordeler dets opgaver på to helt nye afdelinger.

Det har ført til spekulationer om, at Sundhedsstyrelsen nedprioriterer arbejdet med at implementere videreuddannelsesreformen, men det er der på ingen måde tale om, forsikrer medicinaldirektør Jens Kristian Gøtrik.

Han siger, at nedlæggelsen af 1. Kontor og opsplitningen af dets ansvarsområde sker i forbindelse med, at Sundhedsstyrelsen har vedtaget fire hovedindsatsområder - en proces, der har

været under forberedelse gennem længere tid.

Gøtrik: En styrkelse

Jens Kristian Gøtrik forklarer omstruktureringen med et ønske om at udnytte ressourcerne bedst muligt ved at lægge beslægtede opgaver sammen. Det er endt med en opdeling i fire faglige hovedområder:

• Folkesundhed

• Tilsyn og overvågning

• Planlægning

• Dokumentation

»I relation til 1. Kontor har vi rent opgavemæssigt placeret enkeltperson-relaterede opgaver - autorisationsudstedelse og lignende - til det område, der kommer til at hedde Tilsyn og overvågning, som skal ledes af Michael von Magnus«, forklarer Jens Kristian Gøtrik.

»Den anden del er det mere overordnede, herunder hele speciallægeuddannelsesreformen. Det er en planproces eller udviklingsopgave, lige som prognose- og dimensioneringsarbejdet, både på lægeområdet og en række andre uddannelser. Det ser vi i sammenhæng med de øvrige planlægningsopgaver, vi i øvrigt har: specialeplanlægning og kapacitetsplanlægning i sundhedsvæsenet. Den afdeling kommer til at sortere under Eva Hammershøy, som altså får ansvaret for videreuddannelsen«.

Jens Kristian Gøtrik peger på, at den konkrete udmøntning og drift af videreuddannelsesreformen i stigende grad skal varetages af Det Nationale Råd og de tre regioner, mens Sundhedsstyrelsen vil koncentrere sig om »de store linjer, rammerne, normfastsættelserne osv.«.

Medicinaldirektøren afviser, at der er tale om en nedprioritering af videreuddannelsesområdet:

»Tværtimod synes jeg, det er en styrkelse, at man begynder at se det i sammenhæng med specialeplanlægningen og kapacitetsplanlægningen. Når man fx ude i amterne diskuterer kapacitet til hjertekirurgi, skal det også ses i sammenhæng med, hvor mange uddannede speciallæger, man har, og på det fremtidige behov for at uddanne speciallæger på området. For mig at se er der en god og naturlig sammenhæng mellem en uddannelsesplanlægning og -udvikling, og en strukturplanlægning«.

Hvor autonomt bliver Det Nationale Råd? Skal styrelsen ikke styre længere?

»Det er autonomt i den forstand, at det har en formand, som er udpeget af ministeren, mens Sundhedsstyrelsen sekretariatsbetjener rådet. Det Nationale Råd afgiver råd til Sundhedsstyrelsen, der udfører tingene efter den rådgivning, der nu gives. Det bliver der ikke lavet om på«.

Det Nationale Råd: Vi klarer det

Omstruktureringen kommer ikke bag på formanden for Det Nationale Råd, dr.med. Gert Almind. Han har også hørt, at omstruktureringen har vakt bekymring hos nogle, men opfatter den ikke som en nedprioritering.

»Jeg har været holdt venligt orienteret om det, der var i gang og haft flere møder, både med medicinaldirektøren og Karsten Bech«, siger Gert Almind.

Karsten Bech var gennem mange år chef for 1. Kontor og var stærkt involveret, både i Speciallægekommissionens arbejde og den efterfølgende implementeringsfase, men har netop fået en ny, ledende stilling i sundhedsvæsenet. Hans jobskifte var formentlig med til at fremskynde processen.

Gert Almind understreger, at det sekretariat, som skal betjene Det Nationale Råd, i sin helhed er flyttet til Eva Hammershøys kontor:

»De fire personer, det drejer sig om, vil stadig være samlet. Og det er en aftale, at de fire også vil være dem, Sundhedsstyrelsen bruger. Jeg oplever ikke, at videreuddannelsen er blevet nedprioriteret«, siger han.

»Og jeg har fået tilsagn om, at det ikke vil være tilfældet«.

Gert Almind siger: »Det er selvfølgelig et tab af viden og erfaring, at Karsten Bech er holdt op. Der kan ikke være to meninger om, at han er en af landets bedste på dette område, og jeg er ked af ikke længere at have ham som sparringspartner«.

Uanset, om Sundhedsstyrelsen havde omstruktureret eller ej, var tidspunktet kommet til at lægge ansvaret for videreuddannelsesreformen ud i regionerne, siger Gert Almind.

»Det betyder ikke, at vi er færdige. Vi er nået lige dér til, hvor vi afgiver en masse ting fra det centrale hold«.

»Guderne skal vide, at det har givet en masse besvær. Men den reform er så vigtig, at jeg har lovet at være med til at skabe den kontinuitet, der skal til for at tingene kører videre«, siger Gert Almind, der har haft »drønende travlt« i de sidste to uger, og som også i de kommende uger har kalenderen fyldt med møder, hvor der bliver god brug for hans erfaring og viden.

»Men det skal løses. Og det kan vi også«.

Usikkerhed i regionerne

Sekretariatschef for videreuddannelsen i Region Syd, Steen Tinning, finder det helt rimeligt at lægge mere af ansvaret ud til regionerne. Men han mener, det er for tidligt at sige, om regionerne vil have de nødvendige ressourcer; det afhænger af, om regionerne vil blive pålagt flere opgaver, end der hidtil har været lagt op til.

»Mange af de opgaver, der mangler nu, handler om implementeringen i praksis. At få tingene ud på gulvet. Det er det, vi arbejder med, og som vi hele tiden har regnet med, og derfor er klædt ganske godt på til«, siger Steen Tinning.

»Men der er også nogle store usikkerhedsmomenter«, siger han.

»Det ene drejer sig om helt konkrete ting, hvor vi endnu ikke (den 19. november, red.) har diskuteret med Sundheds-styrelsen, hvor snittet skal være mellem de opgaver vi og Sundhedsstyrelsen skal varetage«, siger Steen Tinning.

»Der er diskussionen om de teoretiske kurser, og hvordan samarbejdet med specialeselskaberne om kurserne skal foregå. Hvilken rolle ønsker Sundhedsstyrelsen på det område i fremtiden? Det ved vi ikke nok om endnu. Er der ændringer i forhold til det hidtil aftalte? Eller skal vi videreføre processen? Hvad med inspektorordningen - vil man beholde den i Sundhedsstyrelsen, eller er det også noget, man ønsker at decentralisere? Hvem skal uddanne folk til § 14-vurdering? Hidtil har Sundhedsstyrelsen haft førerkasketten på en lang række områder, og vi er usikre på, om man stadig ønsker at vider eføre den decentralisering, der har fundet sted og er planlagt, eller vil lægge opgaver ud, der går videre end det, vi egentlig var skruet sammen til. Noget kan virke meget rimeligt at lægge ud til os. Men vi har brug for en meget hurtig afklaring«.

Steen Tinning nævner andre udestående problemer, ikke mindst overgangsordninger for de læger, der befinder sig på forskellige niveauer i speciallægeuddannelsen.

Tvivl om signalet

»Den anden store usikkerhed handler om signalværdien«, fortsætter Steen Tinning:

»Når du nedlægger en afdeling, som har været selvstændig, indeholder det et signal om, at du nu lægger lægeuddannelsen i samme kontor som hele det øvrige sundhedsfaglige uddannelsesområde. Som så mange andre er vi usikre på, om det er et signal, eller om man - Sundhedsstyrelsen og ministeriet - har den samme opfattelse af, at vi laver en god speciallægeuddannelse«.

Har I fået en tilkendegivelse fra Sundhedsstyrelsen af, at der ikke er tale om en nedprioritering af videreuddannelsesreformen?

»Nej, vi har ikke hørt nogen officielle meldinger. Vi har fået at vide, at en del af de planlagte møder er aflyst, og vi ved, at Karsten Bech er hørt op og hans kontors opgaver lagt over til Eva Ham-mershøy. Men vi har ikke fået den officielle meddelelse om, hvordan det nu skal struktureres, og hvem der fx har ansvaret for inspektorordningen osv.«.

Så I venter i spænding?

»Vi er ret anspændte, ja. Men vi regner nu med at få en snak med Sundheds-styrelsen om ikke ret længe, og at der kommer en afklaring. Før den kommer, er det svært at sige, om vi er klædt godt nok på. For skal vi påtage os flere opgaver, har vi nok brug for lidt forstærkning, fagligt og mandskabsmæssigt«, siger Steen Tinning.