Skal samtlige KBU-læger fremover i almen praksis, får især psykiatrien problemer. De to regioner på Sjælland efterlyser en ændret struktur, så de unge læger kan blive eksponeret for tre specialer. Gerne over 18 måneder.
Fremover skal samtlige KBU-læger ud i almen praksis i stedet for 80 pct. som nu. Sådan lød en af anbefalingerne fra regeringens Lægedækningsudvalg, og Sundhedsstyrelsen er nu i færd med at undersøge, hvordan og hvornår den kan implementeres.
Men ændringen skaber voldsomme problemer for de specialer, som KBU'erne så ikke længere skal opleve. De 20 pct., der hidtil ikke har skullet i almen praksis, er blevet placeret især i psykiatrien, men også i andre specialer med rekrutteringsbesvær efter devisen, at kan man få de unge til at interessere sig for disse specialer, er chancen større for, at de vælger dem senere hen, når de skal i gang med speciallægeuddannelsen.
De to sjællandske regioner i Videreuddannelsesregion Øst, som uddanner op mod halvdelen af KBU-lægerne, efterlyser nu en anden model.
»Vi mener, at KBU-lægerne meget gerne skal mindst tre steder – psykiatrien, almen praksis og også et speciale inden for akutområdet. Hvis grundideen er, at man skal lære at fungere som læge og lære vores sundhedsvæsens opbygning godt at kende, så bør man også være i de store områder, som dominerer«, siger koncerndirektør Svend Hartling, Region Hovedstaden.
»Vi synes, at 3 x 4 måneder er nok til at nå at få kendskab til de områder. Vi synes, det er den optimale løsning«.
Men kan der ikke opnås opbakning til den model, så ser Region Hovedstaden gerne en forlængelse af KBU fra de nuværende 12 til 18 måneder.
»Hvis 3 x 4 møder meget stor modstand, så ser vi hellere 3 x 6 måneder«, siger Svend Hartling.
Vi skal passe på med ikke at sejre os selv ihjel, hvor vi løser problemet med lægedækning i almen praksis men skaber et andet for vores allersvageste patienter. Michael Dall, direktør på OUH-Svendborg Sygehus, og medlem af Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse
Region Sjælland er også fortaler for den lange model.
»Den udvikling, der er sket i vores sundhedsvæsen, kalder i stigende grad på generalistkompetencer. Det er rigtig vigtigt, at alle yngre læger som minimum får 3 x 6 måneder, så de får kompetencer både inden for det akutte område, almen medicin og et somatisk speciale eller psykiatri«, siger Preben Cramon, sundhedsfaglig chef i Region Sjælland.
At psykiatrien fremhæves, skyldes ikke blot de alvorlige rekrutteringsproblemer, men også hensynet til samspillet med somatikken.
»Ligesom det er vigtigt med almen medicin og de akutte kompetencer, så er det meget vigtigt at have psykiatriske kompetencer, for næsten lige meget hvilket speciale de unge læger ender med at vælge, så møder de mange patienter med psykiatriske diagnoser«, siger Preben Cramon.
De to regioner har meldt deres overvejelser ind til Danske Regioner og ligeledes selv – i regi af Videreuddannelsesregion Øst – nævnt ønsket om en KBU-reform i deres høringssvar til Sundhedsstyrelsen, som har bedt om en evaluering af, hvornår videreuddannelsesregionerne kan implementere de 100 pct. KBU-forløb i almen praksis.
Specifikt beder regionen om mulighed for at afprøve ideerne.
»Videreuddannelsesregionen vil (...) anbefale, at der gives øget mulighed for fleksibilitet således, at der kan gennemføres forsøg med både kortere ansættelsesperioder for den enkelte delansættelse og forsøg med længere ansættelser sv.t. 3 x 6 måneder«, som der står i høringssvaret.
De to øvrige videreuddannelsesregioner – Nord og Syd – har ikke udtrykt et lignende ønske i deres svar til Sundhedsstyrelsen, men de er enige i, at der er et problem for især psykiatrien ved en omlægning fra 80 til 100 pct. KBU i almen praksis.
»Vores tilgang – og det, der står i vores høringssvar – er, at almen praksis og psykiatri begge er store, vigtige områder. F.eks. har vi Danmarks femtestørste by, Esbjerg, som ikke kan få praktiserende læger, og derfor må vi lytte til Lægedækningsudvalget«, siger Michael Dall, direktør på OUH-Svendborg Sygehus, som sidder i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse som repræsentant for Videreuddannelsesregion Syd.
»Men udvalget undgår at forholde sig til psykiatrien, og den har mindst lige så store problemer i Syd. Hvis man ikke kan rekruttere til psykiatrien, så ender de psykiatriske patienter ude i almen praksis. Så vi skal passe på med ikke at sejre os selv ihjel, hvor vi løser problemet med lægedækning i almen praksis men skaber et andet for vores allersvageste patienter«.
Så hvad har I anbefalet Sundhedsstyrelsen?
»Vi mener, at vores problemer er endnu større i psykiatrien (end i almen praksis, red.), og at vi derfor må indføre de 100 pct. i almen praksis over en årrække, når rekrutteringen til det psykiatriske område er stabil«.
Samme anbefaling kommer fra Videreuddannelsesregion Nord, som omfatter både Region Nordjylland og Region Midtjylland.
»Vi har skrevet, at specielt i Region Nordjylland har vi brug for en lidt længere implementeringsperiode på nogle år«, siger sekretariatschef Berit Bjerre Handberg.
Også her er der stor forståelse for andre specialers problemer.
»Det giver betydelige driftsmæssige problemer, og det anerkender jeg til fulde. Vi har også voldsomme rekrutterings- og dermed driftsproblemer i psykiatrien. Men en KBU på 3 x 4 måneder er en dårlig ide. Vi ved, at enhver form for kulturmæssigt skifte hæmmer læring. I forvejen er 2 x 6 måneder helt i starten af lægekarrieren ikke optimalt«, siger hun.
Hvad med en forlænget KBU?
»Atten måneder kan være en vej at gå, eller to år som i England. Man kan forestille sig så meget, også helt at fjerne KBU'en – det har de f.eks. gjort i Norge. Så starter man direkte i speciallægeuddannelse«.
I det hele taget synes Berit Bjerre Handberg, at området kunne trænge til en gennemgående analyse.
»Det er min personlige mening, at man burde nedsætte en ny speciallægekommission. Sundhedsvæsenet har ændret sig rigtig meget siden år 2000, hvor den sidste betænkning udkom, og gad vide, om der ikke var mange ting, vi kunne gøre anderledes, så vi eksempelvis kunne få mere fleksibilitet og adaptivitet i den lægelige arbejdsstyrke. Arbejdsmarkedet og sundhedsvæsenet er hele tiden i forandring, og det er sært at tro, at vi nu kan regne ud, hvilken slags læger der er er brug for om 40 år«.
Fra fagligt hold er der klar opbakning til 18 måneders KBU med tre forskellige ophold.
»Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har talt meget for, at vi fik 3 x 6 igen og aldrig har kunnet se noget fornuftigt i, at vi skulle have 2 x 6 måneder i den tro, at man kunne opnå det samme. Ønsker man, at speciallægerne skal blive lidt bredere i det hele taget, så tæller det i den retning, at man også laver en lidt bredere KBU«, siger Roar Maagaard, der repræsenterer Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse.
Faktaboks
Lægeforeningen er mere forbeholden.
»Umiddelbart er det min holdning, at det er lidt sent at komme med det, nu hvor arbejdsgruppen om KBU-målbeskrivelsen, hvor længden af KBU og,så blev drøftet, netop har afsluttet sit arbejde«, siger Mads Skipper, formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning og ligeledes medlem i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse.
»Jeg kan godt se, hvor det kommer fra. Men jeg synes ikke, vi skal tilrettelægge KBU'en ud fra rekrutteringshensyn, men ud fra hvad der giver uddannelsesmæssigt bedst mening«, siger han.
»Lægeforeningen støtter, at 100 pct. af KBU-lægerne skal i almen praksis, men vores argument er ikke lægedækningen, men fordi det er sund fornuft, at lægen lærer den konneks, der er mellem primær og sekundærsektoren«.
Er det ikke også fornuftigt med konneks mellem somatik og psykiatri?
»Samarbejde mellem de to sektorer er vores hovedsamarbejde – det er det system, alle vores patienter er i. Jeg anerkender naturligvis, at der også er behov for en indsats, der kan bidrage til rekruttering til psykiatri. Det er et vigtigt speciale, som skal styrkes. Men det kan gøres gennem mange andre og mere målrettede rekrutteringsinitiativer end via KBU'en, som har et helt andet formål«.
Sundhedsstyrelsen peger på, at høringsprocessen om lægedækningsudvalgets anbefaling er en bunden opgave, der handler om primærsektoren.
"Baggrunden for forslaget er ønsket om, at læger skal møde almen praksis flere gange under videreuddannelsen", siger overlæge i Sundhedsstyrelsen Susanne Vinther Nielsen.
Herfra lyder samme budskab som fra Lægeforeningen, hvad angår f.eks. psykiatrien. Den må ganske enkelt finde andre måder at gøre opmærksom på sig selv på over for unge læger.
"Introduktion til andre specialer (end almen medicin, red.) skal således ske på andre måder f.eks. ved klinikophold eller lign. under studiet", siger hun.
De indkomne høringssvar vil nu blive drøftet i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse.
