Det var i strid med Lægeforeningens kollegiale regler, når psykiateren Henrik Day Poulsen i en kronik i Berlingske og en efterfølgende tv-debat brugte udtrykkene ”paranoid” og ”paranoia” om lederen af Nordisk Cochrane Center, professor Peter C. Gøtzsche.
Udtrykkene er ”unødigt krænkende og nedsættende”, hedder det i en afgørelse fra Lægeforeningens Voldgiftsret, som hermed – på dette punkt – underkender en tidligere afgørelse fra Lægeetisk Nævn.
Hård ordveksling
Day Poulsens kronik, den 25. december 2013, handlede blandt andet om Peter Gøtzsches anklager mod medicinalindustrien i bogen ”Dødelig medicin og organiseret kriminalitet”. Heri skrev Henrik Day Poulsen blandt andet:
”På vanlig paranoid vis fører Gøtzsche sig frem med eksempler på, hvordan den fæle medicinalindustri snyder og bedrager både patienter og det offentlige”.
Kronikken taler desuden om ”Risikoen ved Gøtzsches proportionsforvrængende paranoia”
I en efterfølgende debat den 6. januar med Gøtzsche i TV2 sagde Day Poulsen: ”Jeg synes, den her kritik, og også den kronik, Peter Gøtzsche har skrevet i dag, næsten har et paranoidt præg”.
Allerede dagen forinden havde Peter Gøtzsche klaget til Lægeetisk Nævn over Day Poulsens første formulering i kronikken. Udtalelsen under tv-debatten blev nu føjet til klagen af Peter Gøtzsche, som ikke ville finde sig i at blive kaldt paranoid:
Gøtzsche fandt det ”meget alvorligt, at en psykiater misbruger sin stilling til at stille psykiatriske diagnoser på en kollega” frem for at forholde sig til det faglige indhold i debatten, skrev han til Lægeetisk Nævn.
Day overtrådte ikke etiske regler
Peter Gøtzsche indklagede desuden Henrik Day Poulsen for brud på Lægeforeningens etiske regler:
Dels mente han, at Henrik Day Poulsen ved sin omtale havde overtrådt § 1, st. 1 ved at forsøge at underminere Gøtzsches faglige troværdighed og dermed nedbryde det tillidsforhold, der skal herske mellem læge og patienter.
Og desuden mente Gøtzsche, at Day Poulsen overtrådte samme paragrafs stk. 2, når han i en kronik, der angriber Gøtzsches meget industrikritiske bog, ikke deklarerer som interessekonflikt, at han samarbejder med et meget stort antal medicinalvirksomheder. Derved ”forbryder han siig mod princippet om, at lægen skal fremstå som fri og uafhængig forsvarer af patientens rettigheder”, skrev Gøtzsche til Lægeetisk Nævn.
Nævnet afviste, at Henrik Day Poulsen havde overtrådte de etiske regler. Og det er Voldgiftsretten enig i.
… men forbrød sig mod de kollegiale
Men ifølge Nævnet havde Day Poulsen heller ikke forbrudt sig mod de kollegiale regler – og dén afgørelse har Voldgiftsretten nu omstødt.
Nævnet begrundede sin frifindelse af Day Poulsen med, at de famøse ord indgik i ”i en skarp debat, hvori begge parter har indvilliget i at deltage, og hvor Peter C. Gøtzsche selv har givet et emne en skarp og kontroversiel kant med udsagn, som kan virke provokerende”.
Nævnet fandt derfor, at Peter Gøtzsche ”må tåle”, at andre giver igen fra samme skuffe, og mente ikke, at Day Poulsen havde ”stillet en diagnose” på Gøtzsche ved at bruge udtrykkene ”på vanlig paranoid vis” og ”paranoidt præg”.
Nævnet indrømmede, at ”en psykiater skal være varsom med at bruge termer fra det psykiatriske diagnoseområde” over for andre i den offentlige debat - men mente ikke, at udtrykkene var møntet på Gøtzsches person så meget som på hans synspunkter og holdninger til brugen af antidepressiv medicin.
Peter Gøtzsche var helt uenig; han mente fortsat, at Henrik Day Poulsen havde overtrådt en række paragraffer i de etiske og kollegiale regler og ankede derfor afgørelsen til Lægeforeningens Voldgiftsret (se faktaboksen).
Og nu har Voldgiftsretten givet Peter Gøtzsche medhold i, at Henrik Day Poulsen med sine udtryk i Berlingske-kronikken overtrådte Lægeforeningens kollegiale regler, §3, st. 3.
Derimod understøtter Voldgiftsretten afgørelsen fra Lægeetisk Nævn, der ”frifinder” Henrik Day Poulsen for at overtræde de etiske regler.
Gøtzsche: ”Rigtig afgørelse”
”Det er en rigtig afgørelse, når Henrik Day Poulsen bliver ’dømt’, siger en tilfreds Peter Gøtzsche.
”For det er utilstedeligt at stille diagnoser på kolleger, man slet ikke kender og aldrig har mødt – især i medierne, og især, når det drejer sig om psykiatriske diagnoser”, siger han.
Klagen over Day Poulsens ’fjerndiagnose’ var det vigtigste for Peter Gøtzsche at få medhold i.
Så gør det ikke så meget, at Voldgiftsretten er enig med Lægeetisk Nævn i, at Henrik Day Poulsen ikke gjorde noget forkert, da han ikke vedhæftede Berlingske-kronikken oplysninger om, at han arbejder for en række medicinalvirksomheder.
”Men uanset, hvad afgørelsen siger, synes jeg stadigvæk ikke, at det er en ordentlig måde at gøre det på. Og jeg er ikke den eneste, der gerne vil kunne se, hvilken kasket, folk har på, når de udtaler sig”, siger Peter Gøtzsche.
Day Poulsen: ”Trist for ytringsfriheden”
”Jeg er meget rystet over afgørelsen”, siger Henrik Day Poulsen og tilføjer: ”Det er meget ulykkeligt for den offentlige debat”.
”Principielt handler det jo om lægers ytringsfrihed, og jeg synes, det er meget trist, at Voldgiftsretten er nået til en anden konklusion end Lægeetisk Nævn”, siger Henrik Day Poulsen.
”Der er tale om en endelig afgørelse, så jeg er nødt til at tage den til efterretning. Men jeg er fuldstændig uforstående over for Voldgiftsrettens konklusion – især, når der er tale om to kendte personer, som deltager meget markant i debatten”.
(OPDATERES)
Læs hele Voldgiftsrettens afgørelse her (pdf)
