Skip to main content

Yngre læge: Drop de upassende spørgsmål til LGBT-kolleger

Det er trættende og opslidende konstant at skulle forklare, hvem man er, eller svare på upassende spørgsmål om sex og privatliv, når man er læge med LGBT-baggrund, fortæller yngre læge. Det piller ved lægeidentiteten at blive defineret ved sin seksualitet.
”Jeg vil hellere have, at de kender mig for at være en dygtig læge eller en god kollega,” siger Cæcilie Trier Sønderskov, læge og panseksuel.
”Jeg vil hellere have, at de kender mig for at være en dygtig læge eller en god kollega,” siger Cæcilie Trier Sønderskov, læge og panseksuel.

Ditte Damsgaard, dd@dadl.dk

16. aug. 2019
8 min.

»Hvordan har I sex?« og »skal du så ikke have børn?«. Det var blot nogle af kollegernes spørgsmål, når læge Cæcilie Trier Sønderskov fortalte, at hun var kæreste med en kvinde.

Derfor valgte hun ofte at holde sin kærestes køn hemmeligt. Primært for ikke at blive stemplet, fordi der er meget sladder på hospitalerne, blandt både læger og andre faggrupper.

»Jeg vil hellere have, at de kender mig for at være en dygtig læge eller en god kollega«, siger hun og opfordrer læger til at droppe de mange spørgsmål om LGBT-lægers privatliv.

Cæcilie Trier Sønderskov er i hoveduddannelse til pædiater. Hun arbejder lige nu på Rigshospitalets børneafdeling, sidder i Yngre Lægers bestyrelse og er formand for Yngre Lægers uddannelsesudvalg.

Lyt til Ugeskriftets podcast 'LGBT-læge i sundhedsvæsenet'

Hun uddyber, at de mange spørgsmål piller ved hendes lægeidentitet. Hendes seksualitet kommer til at fylde unødigt meget i forhold til hendes faglige virke, føler hun.

Seksualiteten kommer nogle gange til at fylde så meget, at der bliver refereret til lægens seksualitet frem for til »hoveduddannelseslægen«.

»Identiteten som læge fylder meget for læger. Det er det, man er, når man går på arbejde. Jeg er ikke først og fremmest mor, jeg er først og fremmest kommende børnelæge, når jeg er på arbejde. Og det er jeg også over for mine kolleger. Over for sygeplejerskerne og de andre læger har jeg lyst til først og fremmest at være hoveduddannelseslæge«, siger hun og fortsætter:

»Det tilsidesætter den måde, jeg opfatter mig selv på. For jeg opfatter mig selv som læge. Det andet er en del af mit privatliv og er ikke en måde, jeg plejer at karakterisere mig selv på, når jeg beskriver, hvem jeg er«.

De mange spørgsmål gør det sværere bare at være lægen. Man er oftere tvunget til at tale om sit privatliv, sine relationer og sine følelsesmæssige overvejelser, som man gerne vil holde for sig selv og sine venner, siger hun.

Læger mener, at de har forstået sandheden om, hvordan det meste fungerer med biologi og det, der grænser op til biologien. Men mange læger ligger under for de samme fordomme som alle andre på det her område. Cæcilie Trier Sønderskov, hoveduddannelseslæge i pædiatri.

Påvirker arbejdsmiljøet

Cæcilie Trier Sønderskov er panseksuel. At være panseksuel betyder, at man kan blive tiltrukket af en person uanset deres køn eller kønsidentitet, forklarer Cæcilie Trier Sønderskov.

»At være biseksuel begrænser sig til, at man er tiltrukket af både mænd og kvinder. Panseksuel er mere flydende. Det kan være svært at forklare, så tit siger jeg bare, at jeg biseksuel«, siger hun.

Hendes oplevelse er, at mange LGBT-læger slipper udenom de mange spørgsmål ved at holde deres seksualitet hemmelig.

En ny rapport fra Ligestillingsministeriet om LGBT-personers trivsel på arbejdsmarkedet konkluderer, at over en fjerdedel af de adspurgte LGBT-personer kun i nogen grad, i ringe grad eller slet ikke føler, at de kan være åbne om deres seksuelle orientering på deres arbejdsplads.

Undersøgelsen viser, at »manglende åbenhed på arbejdspladsen hænger sammen med markant forhøjet risiko for mistrivsel i form af depression og stressbelastning«, lyder det i en pressemeddelelse.

Men konsekvenserne af at holde seksualiteten hemmelig er et dårligt psykisk arbejdsmiljø, hvor man aldrig rigtigt lærer sine kolleger at kende, siger Cæcilie Trier Sønderskov.

Cæcilie Trier Sønderskov mener, at åbenhed om seksualitet på arbejdspladsen er vigtig, så LGBT-personer kan lære deres kolleger rigtigt at kende, og så de ikke går og holder noget så vigtigt hemmeligt. Foto: Claus Boesen.

»Hvis man skal gå og holde ting hemmeligt om sig selv, får man ikke den samme relation til sine kolleger, man føler sig ikke lige så veltilpas, man kommer ikke til at falde lige så godt til på arbejdspladsen, og man føler ubehag ved at være på arbejde«, siger hun.

Åbenhed nødvendigt

Cæcilie Trier Sønderskov vil gerne fortælle om sine oplevelser som LGBT-læge for at sætte fokus på LGBT-personer i sundhedsvæsenet generelt. Både lægerne og patienterne.

Cæcilie Trier Sønderskov uddyber, hvorfor hun som læge og LGBT-person har behov for at være åben om sin seksualitet på sin arbejdsplads.

»Hvis jeg ikke siger det, føler jeg, at jeg lyver om mig selv. Det er svært at gå på arbejde igennem længere tid og aldrig nævne noget om sit personliv til sine kolleger. Hvis man hver gang, man skal nævne noget om sit personliv, skal tale udenom, eller man hver gang skal bruge kønsneutrale pronominer til at beskrive sin partner, så føler man, at man lyver.«

Hun forklarer, at især yngre læger under uddannelse konstant oplever at skulle springe ud og blive konfronteret med spørgsmål, fordi de ofte skifter afdeling og arbejdsplads.

»Det kræver en del tankevirksomhed og følelser at springe ud, og hvis man skal det igen og igen, bliver det en del mere belastende, end det er for andre at skifte job«.

Hvad er problemet i bare at fortælle, at du har en kvindekæreste?

»Hvis der ikke kommer flere spørgsmål, er der ikke noget problem. Ofte er der ikke noget problem. Jeg har oplevet mange kolleger, som bare snakker videre, og som ikke stiller de upassende spørgsmål. Men der er også bare de andre kommentarer. De små lumre, diskriminerende kommentarer sætter sig hos en. Folk sætter spørgsmålstegn ved, om jeg ved, hvem jeg selv er. Og det er ubehageligt. Jeg ved godt, hvem jeg er. Det har jeg brugt mange tanker og tid på at finde ud af. Mere end de fleste. Men det er svært for folk at forstå, at nogen kan være anderledes end dem selv«.

Taler udenom

Cæcilie Trier Sønderskov har igennem sit liv haft både mandekærester og kvindekærester, og hun er i dag gift med en mand. De har sammen et barn på to år og et sammenbragt barn.

Inden hun fandt sin nuværende partner, har hun oplevet forskellige former for direkte eller indirekte diskrimination eller dårlige jokes og udtalt heteronormativitet, siger hun.

»Jeg har oplevet kolleger stille nogle personlige og grænseoverskridende kommentarer, som man ikke ville stille sine heteroseksuelle kolleger. F.eks. om man så ikke skal have børn, når nu man har en kvindekæreste. Det kan godt være, at jeg skal have børn, men det kommer ikke folk ved. Der er også de lidt mere lumre spørgsmål om, hvordan vi har sex. Det er helt vildt grænseoverskridende. Der er forskel på folk, men det er ikke alle, der har lyst til at udlevere sit personliv, hver gang de møder nye mennesker. Og samtalen kommer hurtigt til at dreje sig om ens seksualitet mere end ens fritidsinteresser«.

Hvad sker der, hvis du siger, at du ikke har lyst til at svare på det?

»Det har jeg ikke prøvet, men jeg har prøvet at tale udenom, og det tror jeg, at rigtig mange - hvis ikke alle - LGBT-personer har forsøgt. Jeg er blevet god til at tale om min partner i kønsneutrale former, så det hedder 'min kæreste'. Og når de spørger, hvor 'han' kommer fra, svarer jeg igen, hvor 'min kæreste' kommer fra. Jeg siger ikke 'hun'«.

der findes en hemmelig facebookgruppe for 60-70 LGBT-læger, som deler oplevelser med hinanden. Det er blandet, hvor meget folk har oplevet fordommene, siger Cæcilie Trier Sønderskov. Foto: Claus Boesen.

Er læger særligt fordomsfulde?

»Nej, det tror jeg ikke. Men jeg tror, at læger føler sig særligt lidt fordomsfulde. Og de er mere fordomsfulde, end de regner med«.

Hvorfor tror du det?

»Læger mener, at de har forstået sandheden om, hvordan det meste fungerer med biologi og det, der grænser op til biologien. Men mange læger ligger under for de samme fordomme som alle andre på det her område. Det kan jeg se, også fra mine LGBT-kolleger. Selvom man mange steder oplever gode forhold og helt uproblematisk kan snakke om sig selv, sker det her flere steder, end folk vil vide af«.

Kan du forstå, hvis nogen læger undrer sig over, hvorfor det her er så vigtigt?

»Jeg kan godt forstå, at det er svært at forstå et problem, man aldrig selv har oplevet. Og hvis man ikke selv har oplevet det, ved man ikke, hvor meget det fylder, og hvor invaliderende det kan være at skulle passe så meget på sig selv, som nogle LGBT-personer har skullet igennem tiden. Folk skal acceptere, at hvis nogen giver udtryk for at have et behov for noget, så har de nok et behov«..

Faktaboks

Fakta