Yngre læger har et stort ansvar for fremtidens sundhedsvæsen, sagde Yngre Lægers formand Camilla Rathcke på årets repræsentantskabsmøde og kom også ind på lægernes work-life-balance og den forhadte femårsfrist.
Landets over 11.000 læger organiseret i Yngre Læger er rygraden i fremtidens danske sundhedsvæsen, og lægerne bærer derfor på et stort ansvar.
Det sagde Yngre Lægers formand Camilla Rathcke i sin mundtlige beretning, som hun tirsdag aflagde på repræsentantskabsmødet på Hotel Koldingfjord.
”Vi yngre læger kan ikke undværes. Det er os, der skal bære fagligheden videre. Det er os, der skal forbedre uddannelserne, og det er os, der skal lede og organisere sundhedsvæsenet fremadrettet. Og vi har et fælles ansvar for, at fremtiden bliver ligeså god, som vi i dag forestiller os, den skal være,” sagde Camilla Rathcke fra talerstolen foran de ca. 130 repræsentanter og gæster i salen.
Fremtiden handler i høj grad om, hvorvidt der vil komme mangel på læger, og den debat har Yngre Læger også blandet sig i med den såkaldte efterspørgselsprognose.
”Vi har et ansvar for at få klarlagt, hvor mange læger, vi bør være i dette land for at kunne løfte de sundhedsopgaver, der påhviler os, og det ansvar har vi løftet. Prognosen viser, at vi risikerer at mangle cirka 5.500 læger i 2035. Det betyder indlysende nok, at vi som en ansvarlig fagforening må åbne for en diskussion af et større indtag på universiteterne. Vel at mærke uden at kvaliteten af uddannelsen på nogen måde forringes,” sagde Camilla Rathcke.
Læger arbejder meget – det ved vi vist alle sammen – men vi skal ikke arbejde så meget, at vi mister balancen. Camilla Rathcke, formand for Yngre Læger
Som en del af Yngre Lægers kampagne om ”det gode patientforløb” understregede Camilla Rathcke, at Yngre Læger er ”patientens partner”. Men det betyder ikke, at yngre læger ikke skal passe på sig selv.
”På nudansk hedder det work-life-balance. Læger arbejder meget – det ved vi vist alle sammen – men vi skal ikke arbejde så meget, at vi mister balancen,” sagde Camilla Rathcke.
Men hensynet til både patienterne og sig selv hænger faktisk fint sammen, sagde formanden.
”Gør vi det bedre for patienterne, gør vi det også bedre for lægerne. Mange undersøgelser har nemlig vist, at når et patientforløb lykkes, når patienten er tilfreds, og man som læge føler, man fik gjort alt, hvad der skulle til med den enkelte patient – og måske endda selv har indflydelse på, hvorledes man kan påvirke sit arbejde positivt – så stiger arbejdsglæden,” sagde Camilla Rathcke.
Selv om Yngre Lægers kamp med fireårsreglen er overstået, da reglen nu er lavet om til femårsfristen, så er fokus bestemt ikke taget væk fra området, påpegede formanden.
”Yngre Læger er stadig imod definitive tidsgrænser. Men hvis vi fremadrettet skal kunne fastholde den indflydelse, vi trods alt fik med Folketingets beslutning om en arbejdsgruppe, så er vi nødt til at lægge en smule luft til tidligere tiders retorik og se fremad,” sagde Camilla Rathcke.
Yngre Læger holder stadig øje med, hvor mange der falder for den nye tidsfrist og med andre konsekvenser. Og en af disse er udskydelse af KBU - en såkaldt præ-KBU’er - og som ifølge formanden er en mulighed, som flere benytter sig af.
”Aktuelt forsøger vi at danne os et indtryk af omfanget af, hvor mange der udskyder deres KBU. Vi har altså aktuelt flere helt nyuddannede end nogensinde før gående rundt i uklassificerede stillinger uden ret til supervision eller sikkerhed for uddannelse. Tendensen kan komme til at give os nogle uønskede problemstillinger og spænde ben for den indsats, vi lægger for dagen med at komme af med definitive tidsgrænser,” sagde Camilla Rathcke.
