Yngre læger havde størst lønfremgang

Den gode nyhed på efterårets repræsentantskabsmøde i FAYL var, at yngre læger får lige løn for lige arbejde. Den mindre gode, at mandlige læger tjener flere penge end de kvindelige kolleger.

Kvinder har mindst overarbejde

»Der er forskel på den løn, mænd og kvinder får«, sagde Mette Worsøe, da hun redegjorde for yngre lægers lønudvikling i de sidste to år.

»Men forskellen skyldes, at mænd har mere vagt og mere overarbejde«, forklarede Mette Worsøe.

Hun er især glad over, at tendensen fra Sverige, hvor kvinder ikke får andel i Ny Løn-tillæggene, ikke kan genfindes i de danske tal.

»Kvindelønnen«, som Mette Worsøe foretrækker at kalde den, udgør i gennemsnit ca. 94 pct. af »mandelønnen«.

»Og vi er nødt til at tale om kvindeløn og mandeløn. Vi er nødt til at fokusere på ligestillingsproblematikken for at undgå et skred i den retning, vi har set i Sverige«.

Tallene, der stammer fra arbejdsgiverne og er offentlige, viser også, at læger i Jylland tjener mere end læger i hovedstaden - betydeligt mere, endda. Forskellen er størst blandt 1. reservelæger, som i Jylland tjener hele 31 pct. mere end i hovedstaden, svarende til gennem- snitligt 157.000 kroner mere pr. år.

Den gennemsnitlige løn er 12,5 pct. højere i Jylland end i hovedstaden.

Også her skyldes lønforskellen vagt og merarbejde. Tallene viser nemlig, at grundlønnen faktisk er højest i hovedstaden.

Uanset om lægerne bor i København eller Kolding, kan alle dog glæde sig over den anden gode nyhed: de er nemlig en af de AC-grupper, der har haft den største lønfremgang: På to år, fra 1999 til 2001, steg de yngre læger som helhed 12,4 pct. efter inflation.

Dette resultat er så meget desto mere bemærkelsesværdigt, som sundhedssektoren generelt har oplevet en meget beskeden lønstigning i perioden. Det hører dog med til billedet, at sektoren i de to foregående år havde oplevet pæne stigninger, som især skyldtes sygeplejerskernes lønfremgang.

Tager man som eksempel gennemsnitslønnen for en 1. reservelæge - i alt 592.029 kr. inkl. pension og feriegodtgørelse - udgør grundløn plus tillæg den største del, nemlig 64 pct. Merarbejde (overarbejde) tegner sig for 12 pct., mens aften- og weekendtillæg udgør 4 pct. De sidste 20 pct. er pensionen.

Når kvindelige læger tjener 5-6 pct. mindre end mandlige, skyldes forskellen ikke afvigelser i grundløn eller tillæg. Den skyldes, at mændene tager mere overarbejde og flere vagter, forklarede Mette Worsøe, mens mændene i salen - især de jyske - nikkede betydningsfuldt til hinanden.

Elendigt talmateriale

Mette Worsøe tog forbehold for det statistiske materiale fra det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD), som på nogle punkter var yderst mangelfuldt. Fx fremgår det af statistikken, at mens antallet af 1. reservelæger i 1996 var knap 600, faldt det i 1999 til under 300 for så at stige til 1.500 i 2000.

»Det er naturligvis ikke korrekt. Og der er flere fejl i tallene. Derfor har vi valgt at se bort fra perioden før 1999.

Vi bliver nødt til at have nogle ordentlige lønstatistikker, som vi kan arbejde med ved de decentrale forhandlinger«, sagde Mette Worsøe. »Det må blive et af vore store overenskomstkrav: At arbejdsgiverne skal præstere tal, der er bedre end det, vi har set hidtil. Det er dem, der indberetter vores løn hver måned og bør sørge for den korrekte udbetaling. Det statistiske grundlag findes derfor i amterne og H:S. Det skal vi selvfølgelig have adgang til, og det skal være af en kvalitet, så man kan bruge det decentralt. Hvis man vil den Ny Løn - og det vil amterne og H:S - må de også lave et lønstatistikgrundlag, som reelt kan bruges til noget«.

Mette Worsøe lovede at fremlægge nye - og forhåbentlig mere valide - tal på repræsentantskabsmødet om et år.

På vagt mod ulighedstendens

Der er altså grundlæggende ligeløn for mandlige og kvindelige yngre læger. Men alligevel tjener mændene mere end kvinderne. Skal man slå sig til tåls med, at det er, fordi mændene arbejder mere og tager flere vagter?

»Nej, selvfølgelig skal vi fokusere kraftigt på det«, siger Mette Worsøe.

»Tendensen andre steder er jo, at kvinder sakker bagud i Ny Løn. Det, som tallene her viser, er at der ikke er sket noget skred fra 2000 til 2001. Det er positivt, at forskellen skyldes merarbejde og vagter, mens der ikke er forskel, hvis man udelukkende ser på grundløn og tillæg. Det er acceptabelt, fordi det er udtryk for en prioritering. Men det må ikke få os til fremover at acceptere en større lønforskel på grund af merarbejde og vagt, for det vil føre til en skævdeling, som ikke er acceptabel. Der må ikke ske et skred i takt med, at lønnen bliver mere individuel«.

Hvorfor er det statistiske materiale, I får fra FLD, så elendigt?

»Aner det ikke. Måske fordi, arbejdsgiverne har valgt, ikke at bruge penge på det. Det er jo en omkostning, og amterne har åbenbart ikke følt det nødvendigt at have oplysninger ud over samlet lønsum, ferie og pension. Og så med den indrømmelse til os, at de har delt det op på køn. Men vi har brug for en mere detaljeret indberetning«.

Men man kan altså konkludere, at forskellene foreløbig skyldes merarbejde, vagt og geografi?

»Ja. Og kvinder i Jylland tjener i øvrigt mere end kvinder i H:S, fordi de arbejder mere over og tager flere vagter«.

Er det i orden, at en så stor del af lønnen skyldes overarbejde og vagtbelastning?

»Vores udgangspunkt er, at vi skal bruge den nuværende merarbejdspukkel til at få manifesteret, at tingene skal gives som faste tillæg, så det bliver en fast, beregnet del af lønnen«, siger Mette Worsøe.

»Og vi vil gerne have indgået lokale arbejdstidsaftaler, som afspejler de faktiske forhold på arbejdspladserne. Dvs., at på afdelinger med store vakanceproblemer, og derfor mere overarbejde, opfordrer vi til at indgå aftaler om, hvordan det generelt skal honoreres. Det vil være bedre for afdelingskulturen og for arbejdsmiljøet, hvis man faktisk får afklaret, hvordan forholdene er, hvordan problemer-ne skal løses, og hvordan man sikrer arbejdsmiljøet.

Hvis man bare fortsætter ad glidebanen ,mere overarbejde, flere penge`, ender man i Tarzan-syndromet, hvor nogle læger påtager sig alt merarbejde, får pengene, men også står med et dårligt arbejdsmiljø.

Derfor vil FAYL overvåge, hvor stor en del af lønsummen, der skyldes merarbejde, så vi kan sætte ind for at optimere arbejdsforholdene de steder, hvor der er meget merarbejde. Det hænger nemlig sammen: De steder, hvor der er store merarbejdspukler, hører vi ofte om store arbejdsmiljøproblemer og dårlige uddannelsesforhold«, siger Mette Worsøe.