Skip to main content

Yngre Læger kræver flere ændringer af fireårsreglen

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

20. apr. 2012
6 min.

Foto: Claus Boesen

Den 1. august udløber tidsfristen.

Dermed falder de første ofre for den stærkt omdiskuterede og i yngre lægers univers stærkt udskældte fireårsregel. En regel, der betyder, at læger skal starte deres hoveduddannelsesforløb senest fire år efter, at de er påbegyndt den kliniske basisuddannelse (KBU).

Ingen aner endnu, hvordan Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse vil forholde sig, når dyrt uddannede læger ganske snart vil blive forhindret i at blive speciallæger i Danmark, fordi de ikke overholder kravet fra § 9 i bekendtgørelsen om uddannelse af speciallæger.

Flere aktører, som Ugeskrift for Læger har talt med, mener, at netop antallet af yngre læger, der i de kommende måneder vil kunne blive ramt af fireårsreglen, er helt afgørende for deres skæbne.

Er det nogle ganske få læger, der ikke når at starte i et hoveduddannelsesforløb, inden de overskrider tidsfristen, kan ministeriet vælge at ofre dem og dermed sende et utvetydigt signal til vægelsindede yngre læger om, at en regel er en regel. Og den gælder. Og dermed få læger, der ikke kan blive pædiatere i København, til måske at overveje en stilling i psykiatrien i Aalborg i stedet.

Er der derimod tale om en fjerdedel af den årgang, der blev kandidater i sommeren 2008 - den første årgang, som fireårsreglen omfatter - kan meget tyde på, at ministeriets hånd måske vil ryste med sværdet.

I påsken skrev dagbladet Politiken på baggrund af tal fra De Regionale Videreuddannelsesråd, at 80, eller cirka en fjerdedel af det første hold, ser ud til at falde for fireårsreglen.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) betvivlede tallenes validitet i Ugeskriftet som en af de første gerninger efter endt barselsorlov. Hun har nu bedt Sundhedsstyrelsen tilvejebringe nye præcise tal for, hvor mange læger der aktuelt ser ud til at vil falde for fireårsreglen. Tallene kom Sundhedsstyrelsen i hænde torsdag eftermiddag i sidste uge - efter Ugeskriftets deadline.

Ministeriet skal derfor ganske snart overveje fireårsreglens fremtidige skæbne og dermed yngre lægers fremtidige handlemuligheder.

Yngre Læger er arge modstandere af fireårsreglen. Og foreningen vil aktivt kæmpe imod reglen uanset antallet af læger, der ser ud til at falde for tidsfristen:

»Både for Yngre Læger og for det enkelte medlem er det jo fuldstændig ligegyldigt, om det er ti eller 80, der nu vil blive ramt. For nogle vil blive ramt. Og dem vil vi gøre alt for at hjælpe gennem junglen, så alle har mulighed for at søge og få en hoveduddannelse og blive speciallæger«, siger Mads Skipper, medlem af Yngre Lægers bestyrelse og tovholder på Team Uddannelse, og fortsætter:

»Vi har i lang tid arbejdet for, at fireårsreglen skal afskaffes helt. Men den er der fortsat og nyder fortsat opbakning både blandt sundhedspolitikerne i Folketinget og i ministeriet. Men hverken den enkelte læge eller det danske samfund er tjent med, at en læge bliver dømt ude på grund af denne rigide regel«.

Yngre Læger offentliggør derfor i dag i en kronik i Ugeskriftet fire ændringsforslag, der vil gøre reglen »mere spiselig«, hvis ikke det kan lykkes at få den lagt i graven.

Yngre Læger ønsker:

  • At give videreuddannelsessekretariaterne mulighed for at besætte ledige hoveduddannelsesforløb med læger, der har overskredet fireårsreglen.

  • At give videreuddannelsessekretariaterne lov til at opslå flere hoveduddannelsesforløb, når regionerne vurderer, at der er behov for det.

  • At kombinere introduktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb i samlede forløb i de mindre søgte specialer og geografier. Forløb, som kan søges bl.a. af de fireårsramte læger, også efter fristens udløb.

  • En overgangsordning, der udskyder fireårsreglens ikrafttræden, indtil alle de »gamle« turnuslæger har fået et hoveduddannelsesforløb, og de nye KBU-læger har kunnet søge hoveduddannelse uden konkurrence fra de læger, som ikke er underlagt fireårsreglen.

Ifølge kilder i Sundhedsstyrelsen betyder det reelt, at Yngre Læger ønsker at sætte den politisk vedtagede fireårsregel ud af kraft, ligesom dimensioneringsplanen, der skal sikre, at der uddannes det rette antal læger inden for de forskellige specialer, ophæves.

Derfor har det ikke været muligt at få en kommentar fra hverken Sundhedsstyrelsen, der administrerer reglen, eller formanden for det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse, Lone Winther Jensen.

I Sundhedsministeriet oplyser kontorchef John Erik Pedersen på vegne af ministeren, at man sammen med partnere vil vurdere sagen, når der er et ordentligt grundlag med de nye tal.

»På den baggrund har hverken jeg eller ministeren yderligere kommentarer til sagen lige nu«, siger han.

Formand for Danske Regioners sundhedsudvalg og regionsrådsformand i Region Nordjylland, Ulla Astman, fastslår, at regionerne »aldrig har knuselsket fireårsreglen, og den er ikke opfundet af os«.

Alligevel understreger hun, at der skal være en form for »styringsredskab«, der sikrer læger til alle specialer i hele landet.

»Vi må sige, at reglen har haft en gavnlig effekt. Måske er det ikke den allerbedste løsning, der blev opfundet i sin tid, men den giver yngre læger et kærligt spark hen, hvor sygehuse og patienterne er. Og så må læger ligesom mange andre akademikere acceptere, at man ikke kan få drømmejobbet i første omgang«, siger Ulla Astman.

Hun ønsker ikke at kommentere direkte på ændringsforslagene fra Yngre Læger, men henviser til Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen:

»De ansvarlige for reglen bør komme med gode bud på, hvad der kan stå i stedet. For vi er villige til at diskutere ændringer, så vi får et moderniseret styringsredskab«, siger hun.

Yngre Læger ønsker ikke, at nogen læge skal være dømt ude - om fireårsreglen så er overtrådt eller ej. De fire ændringsforslag skal kort sagt trække et sikkerhedsnet ud under de yngre læger, så de uanset valg, fravalg, uheldige dispositioner og en overskreden tidsfrist fortsat kan få et hoveduddannelsesforløb og dermed blive speciallæger. Ikke med valgfrihed på alle hylder, men dog speciallæger.

Fireårsreglen blev aftalt mellem daværende indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Lægeforeningen i 2007.

Så mange kan blive berørt

58 pct. af kandidaterne fra 2008, der er underlagt fireårsreglen, har ikke endnu ikke et hoveduddannelsesforløb. Det viser den seneste opgørelse, som Lægeforeningen har foretaget i marts måned i år.

Lad din fagforening hjælpe

Yngre Læger og Lægeforeningen har oprettet en netportal med tilbud om hjælp til læger, der bliver ramt af fireårsreglen. Læger kan få hjælp til at søge dispensationsansøgning, ligesom de kan booke tid til møde i Domus Medica personligt eller telefonisk med en karrierevejleder eller uddannelseskonsulent.

Læs mere på www.laeger.dk

Hva d er fireårsreglen

Fireårsreglen betyder, at der maksimalt må gå fire år, fra du starter din KBU, til du er i gang med et hoveduddannelsesforløb. Ventetid og andre udsættelser før KBU tæller ikke med i de fire år.

Du kan få dispensation fra fristen, hvis du er på barselsorlov, afleverer en ph.d.-afhandling, arbejder på deltid i din KBU/introstilling, er ansat i forsvaret eller laver »humanitær lægevirksomhed«, f.eks. er ude med Læger uden Grænser.

Reglerne for at få dispensation for de ovennævnte ting er forskellige, så undersøg reglerne grundigt - og på forhånd, så du ikke risikerer at komme i klemme.

Bekendtgørelse nr. 1257 om uddannelse af speciallæger blev udstedt 25. oktober 2007, og fireårsreglen blev indført året efter.

Kilde: Lægeforeningen

Læs også kronikken »Fireårsreglen - når fortiden straffer fremtiden« på s. 1180