FOLKEMØDE - Ny undersøgelse viser, at læger i ringe grad bruger deres ytringsfrihed. Generelt er udviklingen i ytringsfriheden gået fra slemt til værre, siger sociologen Rasmus Willig, der mener, at Folketinget bør sikre ansattes ytringsfrihed med nye initiativer.
Det er hverdagskost for mange læger (42 pct.) at opleve kritisable forhold, som de mener, at offentligheden bør have kendskab til. Men kun forsvindende få (4 pct.) har gået ud i offentligheden med det.
Tallene stammer fra en ny undersøgelse, som Yngre Læger (YL) har fået foretaget blandt 2041 læger op til et debatmøde på Folkemødet på Bornholm.
Blandt argumenterne for ikke at ytre sig er de mest udtalte, at en fjerdedel ikke kender til reglerne om at ytre sig offentligt, 10 pct. siger, at de har oplevet, at ledelsen på arbejdspladsen har kritiseret medarbejdere, der har ytret sig offentligt. En femtedel mener ikke, at det hjælper noget inden for de nuværende rammer.
Camilla Rathcke, formand for YL, sagde:
”Vi har en stor gruppe af ansvarlige medarbejdere, som har oplevet sanktioner på grund af uklarhed om ytringsfrihed, hvilket giver en strukturel begrænsning. Og en anden stor gruppe har resigneret og mener ikke, at det kan nytte at gøre noget. Det viser, at ytringsfriheden er under pres.”
Sociologen Rasmus Willig, der er leder af Center for Offentligt og Privatansattes Ytringsfrihed sagde, at undersøgelsen bekræfter en tendens som undersøgelser har vist i de seneste 10-15 år, nemlig at det går fra slemt til værre med ytringsfriheden.
Frygten for konsekvenserne ved at gå frem og kritisere forhold offentligt er en væsentlig hindring. Det kan være decideret karrierehæmmende lød det fra Camilla Rathcke, som også pegede på, at det sker jævnligt, at en medarbejder, der har optrådt i medierne med kritik, efterfølgende er blevet indkaldt til kammeratlig samtale, en samtale, hvor der er stillet spørgsmål ved medarbejderens fremtidige arbejdstilhørsforhold på stedet.
Netop det punkt, at det – på trods af at der er en grundlovssikret ytringsfrihed – kan skade karrieren og true arbejdestilhørsforholdet, er så graverende, at centrale politikere må træde til og sikre den grundlovssikrede rettighed, mener han:
”Der er behov for, at folketingspolitikerne træder i karakter på området. De bør lave regler, der dels sikrer medarbejdernes ansættelse, når de ytrer sig, dels sanktionerer ledere, der truer ansættelsen i forbindelse med den ansattes offentlige ytringer.”
Han mener desuden, at det er et problem, at hvis man prøver at sætte sig ind i vejledningen til ytringsfriheden, så står begrænsninger, som fylder meget, først. Det kan i sige selv virke begrænsende, mener han.
Men i virkeligheden handler ytringsfriheden i høj grad om, hvad der sker før et problem vokser sig så stort, at nogen påtaler nogle problemer offentligt,
”Det handler om, hvordan vi skaber en sund kultur, hvor man har rum til en faglig diskussion af de problemer, vi oplever i hverdagen. Det kan typisk være, hvor vi ikke lever op til afdelingens regler om god patientbehandling. Og hvor det også er ledelsens dagsorden, at vi diskuterer det,” sagde formanden for Dansk Sygeplejeråd, Grethe Christensen.
Netop det tager man op i Region Hovedstaden, der i en årrække har haft problemer med ytringsfriheden. Der har været flere eksempler på en sanktionerende adfærd over for medarbejdere, der offentligt kritiserende forhold.
Her i foråret har regionen vedtaget en åbenhedspolitik, der skal skifte kursen. Der er tre hovedingredienser i strategien, forklarede regionsformand Sophie Hæstorp Andersen; Involvering, gennemsigtighed og ytringsfrihed. Og budskaber et:
”Du har retten til at ytre dig. Punktum”, sagde hun. En vigtig pointe er, at lederne er på det rene med det.
Derfor er en del af politikken også, at det kommer med i uddannelsen af regionens ledere, sagde hun.
Camilla Rathcke, der selv er ansat i Region Hovedstaden sagde:
”Det er ikke et mål i sig selv at komme i pressen. Problemerne skal løses internt, længe inden vi når dertil. Det håber jeg, at åbenhedspolitikken vil føre til.”
