Skip to main content

Boganmeldelse: Børne- og ungdomspsykiatri. 4. udg.

Foto: FADL's Forlag
Foto: FADL's Forlag

Torben Isager, speciallæge i børne- 
og ungdomspsykiatri, lektor emeritus

20. maj 2019
2 min.

Bogen er en opdateret udgave af den danske lærebog i specialet, stort set nyskrevet. Den overordnede struktur er uændret fra tidligere: indledende almene kapitler (undersøgelse, diagnostik og årsagsforhold), kapitler om de forskellige diagnosegrupper og kapitler om behandling. Bogen refererer stadig til ICD-10. ICD-11 er kendt, men kommer måske ikke i brug i Danmark.

Kapitlet om årsagsforhold er opdateret med vægt på den omfattende epidemiologiske forskning. Her betones den almene bio-psyko-sociale forståelsesmodel, som igennem bogen gentages til næsten hudløshed. Epidemiologiske data viser biologisk arvs betydning for ikke kun neuroudviklingsforstyrrelser som autisme og ADHD, men også f.eks. adfærds- og personlighedsforstyrrelser. Men når det gælder viden om »mekanismen« i arv-miljø-interaktionsprocesserne, har vi kun skrabet i overfladen trods mange neurogenetiske luftkasteller.

Jeg vil fremhæve kapitlet om funktionelle lidelser, som aktuelt er så omstridte. De er terminologisk en jungle, som kalder på seriøse forsøg på begrebsafklaring, hvilket jeg synes lykkes godt. Der argumenteres klogt for, at børn og unge med somatisk uforklarlige syndromer vil være bedst hjulpne med en trinvist opbygget, familieorienteret behandling i samarbejde med somatikken. Der er også fine opdaterede oversigter over akut psykiatri og tidlig intervention.

Vægtningen af biologisk forståelse af psykisk lidelse afspejles i, at psykofarmakologi har førsteplads i behandlingsafsnittet. Det finder jeg tendentiøst i betragtning af, at psykosocial behandling altid skal være basisbehandlingen og ofte er tilstrækkelig med solid evidens for mange former for psykoterapi, forældrerådgivning etc., som det udmærket gennemgås i kapitlet derom.

Specialet er vokset markant i kapacitet i de senere år, med afkortede ventetider, men på bekostning af mulighederne for behandling og langsigtet opfølgning. Her er det tværsektorielle samarbejde med kommunerne helt afgørende. Kunsten er at få vores viden om effektiv behandling formidlet og sat i spil via netværksarbejde. Det kunne jeg godt have ønsket større fokus på. Jeg savner også et kapitel om indvandrer- og flygtningepsykiatri.

Men alt i alt får vi en solid opdatering om fagets udvikling, både som lærebog for studerende og som opslagsbog for mange andre. Fagets tilpasning til det voksende behov og denne dokumentation af den faglige udvikling gør mig stolt som speciallæge.

Fakta

Fakta