Jeg og mine lægevagtskolleger har forsøgt at udlede en rød tråd af afgørelser fra Styrelsen eller Disciplinærnævnet og har udfærdiget en minimanual til visiterende læger.
Som læge med tilknytning til sundhedsvæsenet gennem 40 år med en pletfri karriere uden påtaler, som stadig forsøger at holde sig ajour fagligt, herunder med et snarligt opdateringskursus ved Harvard Medical School, burde jeg være tryg i mine kliniske funktioner som overlæge ved en akutklinik i 18 år og som lægevagt gennem 24 år.
Desværre må jeg i lighed med stort set alle mine kolleger konstatere, at dette ikke længere er tilfældet.
Styrelsen for Patientsikkerheds (STPS) fremfærd i de seneste par år har mindsket min arbejdsglæde, og jeg har næret en frygt for at blive virksomhedsindskrænket, ikke fordi jeg på nogen måde føler mig fagligt inkompetent, men alene på grund af en oplevelse af tilfældighed i påtalerne og en total mangel på retssikkerhed i forhold til STPS.
Den nylige udmelding om, at STPS skulle have mere fokus på læringsprocesser, lader desværre vente på sig.
Jeg og mine lægevagtskolleger vil gerne hjælpe Styrelsen på vej og har derfor forsøgt at udlede en rød tråd i forhold til de påtaler/afgørelser, der er foretaget af STPS/Disciplinærnævnet, og har udfærdiget en minimanual til visiterende læger, herunder 1813, lægevagt og praksis.
Vi vil meget gerne høre, om STPS er enige i forholdsreglerne, og vi vil meget gerne suppleres, hvis der er nogle tilstande, vi har udeladt/overset.
Generelle forhold
1. Glem gatekeeperrollen, den får ingen opbakning, tværtimod.
2. Gør det, der er bedst for patienten og mest sikkert for visitator, glem systemet.
3. Lav altid en “deal” med patienten, hvis det ikke er muligt så tilbyd indlæggelse med henblik på afklaring uanset tidspunkt på døgnet.
4. Patienter med flere henvendelser om potentielt alvorligt problem: indlæg akut.
5. Hvis der er aftalt besøgsvurdering så lad højst patienten rykke for besøg en gang, ved anden rykker, indlæg med kørsel 1.
6. Generelt ved telefoniske indlæggelser: rekvirer kørsel 1 eller 2, bestiller du kørsel 3 (kan tage flere timer), og der sker noget i ventetiden, er det dit ansvar.
7. Gængs opfattelse af diagnosticering i forhold til, hvad der statistisk er mest sandsynligt, holder ikke, når STPS ser i bakspejlet, tænk derfor “worst case scenario” i forhold til diagnoser.
8. Belastning af akutmodtagelser og AMK-kørsler er ikke dit ansvar, glem alt herom, STPS tager i deres vurdering af din ageren udgangspunkt i optimale forhold i dagtid; ved klagesager nytter det ikke at argumentere med begrænsede ressourcer på grund af døgntidspunkt etc.; hvis du får påtaler ved klagesager, bør du overveje at trække dig væk fra akutarbejde; ved anden påtale er du formentlig færdig uanset om du finder sagerne urimelige; der kan ikke forhandles eller argumenteres i forhold til STPS; vagtchefer eller Lægeforeningen kan ikke hjælpe, du er alene; der tages ikke hensyn til dit renommé herunder langvarig upåklagelig klinisk erfaring etc.
9. Husk at ingen læge er bedre end sin næste klagesag.
Belastning af akutmodtagelser og AMK-kørsler er ikke dit ansvar, glem alt herom.
Specifikke tilstande
Send kørsel 1 (udrykning) til følgende tilstande, anvend kun sjældent kørsel 2 og aldrig kørsel 3 (kan tage flere timer).
Lad ikke patienten afgøre dette (se STPS-sag, du har ansvaret, selvom patienten ikke vil have kørsel 1).
1. Generelt alle tilstande, hvor der kan være mistanke om iskæmisk skade, er irreversible efter seks timer, kørsel 1.
2. Apopleksi obs. selv ved vage symptomer, kørsel 1.
3. Svær/moderat bevidsthedspåvirkning, kørsel 1.
4. Mistanke om alvorlig intoksikation, kørsel 1.
5. Stridor, kørsel 1.
6. Quincke-ødem med tungeinvolvering, kørsel 1.
7. AKS-mistanke, uanset alder, kvinder har ofte uspecifikke, atypiske symptomer, kørsel 1.
8. Mistanke om alvorlige hjerterytmeforstyrrelser, kørsel 1.
9. Svær/udtalt dyspnø, kørsel 1.
10. KOL-undersøgelse med desaturering, kørsel 1.
11. Abdominalia af enhver art med svære smerter: undgå at konferere med sygehusafdeling, du risikerer at blive kastebold mellem karkirurger, thoraxkirurger, abdominalkirurger, urologer og gynækologer; du kan i telefon ikke skelne mellem nyrestensanfald, aortadissektion, aortaaneurisme, perforeret hulorgan etc., undlad at anvende statistik til at differentere, kørsel 1.
12. Torsio-testis, epididymit er en eksklusionsdiagnose, glem den, ved hævelse, smerter, indlæg uanset alder, kørsel 1.
13. Gravide, ved mindste tegn til ekstrauterin graviditet samt ved tegn til komplikationer, specielt med levedygtigt foster, kørsel 1.
14. Abort med svær blødning eller svære smerter, kørsel 1.
15. Mistanke om sepsis, kørsel 1.
16. Meningealia, selv ved vage symptomer, husk det manifesterer sig meget forskelligt, tænk Herlev-, Hvidovre- og 1813-sag, kørsel 1.
17. Gastroenteritis med udtalt almenpåvirkning, glem gammelt dogme om at maveinfektioner helst skal holdes væk fra sygehus, tænk Haslev-sag, kørsel 1.
18. Alvorlige blødninger, specielt ved AK-behandling, kørsel 1.
19. Børn under seks måneder med feber, som ikke kan tilses inden for to timer, indlæg, hvis forældrene er trygge herved, kan de selv køre, gælder også pseudocroup, der ikke responderer på køling.
20. Patienter, som ikke kan forklare sig, men blot oplyser, at de føler sig meget utilpasse og er bange for, at de er ved at dø, kørsel 1.
21. Tegn til emboli af enhver art, kørsel 1.
22. Kontakt fra hjemmesygeplejerske, som er bekymret for patientens almentilstand og ikke helt tryg ved at afvente besøgsvurdering, kørsel 1, også selvom patienten er dement.
23. Traumer sendes til akutklinik/skadestue, arranger transport hvis patienten har behov, glem kørselsregler om hvem der har ret til fri transport.
24. Akut psykiatri, arrangerer transport til PAM, inden for rimelig tid, glem alt om regionernes regler om hvem der har ret til fri transport.
25. Udtalte diffuse smertetilstande, som ikke kan tilses inden for rimelig tid, kørsel 1 eller 2.
26. Tolkning af hvornår der er tale om ovenstående tilstande kan være meget vanskelig, lad enhver tvivl komme patienten til gode, indlæg med kørsel 1, fejlfortolkning er lægefejl og dit ansvar og udløser STPS-påtale hvis det involveres.
Hvis STPS er enig i ovenstående fortolkninger, vil vi bede om, at de videreformidles til akutafdelingerne og AMK, således at unødige diskussioner undgås, da ovenstående ikke afspejler den traditionelle håndtering. Der hersker fortsat en udbredt opfattelse på sygehusene om, at størsteparten af patienter, der indlægges, bør være tilset forinden af læge, hvilket er i diskrepans med mange af påtalerne.
Vi modtager meget gerne kommentarer eller korrektion af ovenstående, da vores mål er konsensus og afklaring af, hvilken håndtering som findes mest hensigtsmæssig i forhold til ressourcer/system samtidig med, at lægernes håndtering ensrettes og retssikres.
