”Ay, ay, a scratch, a scratch!”
Dommen i Svendborg faldt som en granat blandt alle læger, yngre som ældre. Der kan være et potentielt paradigmeskift på vej – udsprunget af mistillid til kolleger, frygt for repressalier og dødsfald på samvittigheden.
Dommen i Svendborg faldt som en granat blandt alle læger, yngre som ældre. Der kan være et potentielt paradigmeskift på vej – udsprunget af mistillid til kolleger, frygt for repressalier og dødsfald på samvittigheden.
”Ay, ay, a scratch, a scratch!”
... lød det fra Mercutio i let opløftet og optimistisk toneleje i Shakespeares tragedie Romeo og Julie med reference til sit dødelige sår i brystkassen. Udtrykket har sidenhen været anvendt om den, der vælger at ignorere et fatalt problem og omfavner fornægtelsen.
Ledende overlæge på Svendborg FAM, Claus Vinther, genkender ikke de yngre lægers oplevelser fra 2013 – det maligne arbejdsmiljø, det overbelastede vagtlag og den manglende patientsikkerhed. Ledelsens forsøg på at gendrive, argumentere imod og annullere de yngre lægers synspunkter er et glimrende taktisk forsøg på at uskadeliggøre sin modstander og fralægge sig alt ansvar for ”en læge med selvstændigt virke”. Konsekvensen af ledelsens stædige fastholdelse af selvbedraget og ansvarsfralæggelse? En ung læge er dømt, en ung læge stod alene i retten og modtog sin dom for grov forsømmelse efter at have anvendt et udbredt arbejdsredskab: en mundtlig ordination.
Dommen er faldet som en granat blandt alle læger, yngre som ældre
Dommen er faldet som en granat blandt alle læger, yngre som ældre. Systemet har ikke vores ryg. Og da sagen vil danne præcedens for fremtidigt virke, kan der være et potentielt paradigmeskift på vej – udsprunget af mistillid til kolleger, frygt for repressalier og dødsfald på samvittigheden. Den historiske fordring, om at vi konstant skal undervurdere os selv, modelleret af Aksel Sandemose i form af Jante, er åbenbart stadig aktuel i 2017's sundhedsvæsen i verdensklasse og vinder frem under nuværende arbejdsvilkår.
Den yngre læge fra Svendborg FAM står ikke længere alene. Tusindvis af læger fra alle lag viser deres sympati og støtte på sociale medier i form af fotos behæftet med #DetKuHaVæretMig. Men det krater, som granaten har efterladt, bliver aldrig helt pænt at se på igen. For hvor var ledelsen? Der er noget helt galt.
Man får lyst til at spørge samtlige ledende overlæger på landets hospitaler: ”Er du ledelsens medarbejder, eller er du medarbejderens leder?”. Hvor ligger loyaliteten? I Svendborg er spørgsmålet overflødigt, men det ekkoer i landets afdelinger, at vi som ansatte kan ofres og er i risiko for at nedbløde uden støtte fra dem, der bør træde i karakter, komprimere og suturere og hjælpe med at redde os i et system, der nærmer sig et kollektivt kollaps. Kløften mellem ledelse og medarbejdere er vokset, og sagen fra Svendborg har medført, at der ikke kan slås en bro over den afgrund lige foreløbigt.
Ledelsen i Svenborg FAM svigtede den yngre læge. Siden 2013 er næsten fire år med rungende stilhed forløbet, men opstandelsen og sammenholdet mellem yngre og ældre læger på alle landets hospitaler viser, at når man forsøger at bure noget inde, så rusker det i tremmerne.
Læs også:
Få overblikket: Ugeskriftet guider dig igennem Svendborgsagen