Lægeforeningen bakker op om en yngre læge, der for nylig blev dømt ved Østre Landsret i Svendborg-sagen og nu forsøger at få den prøvet ved Højesteret.
Efter opfordring fra bl.a. Lægeforeningen har den yngre læge, der er blevet dømt i Svendborg-sagen, igennem sin advokat netop sendt en ansøgning til Procesbevillingsnævnet, der skal give tilladelse til, at sagen kommer for Højesteret.
Og det skridt støtter Lægeforeningen fuldt ud, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.
”Der er tale om en dybt ulykkeligt sag. Først og fremmest for patienterne og de pårørende, naturligvis. Der er sket fejl, men det er efter Lægeforeningens vurdering ude af proportion at dømme hende for grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed. Dommen er urimelig hård og kan få store konsekvenser for andre læger i lignende situationer. Mange læger vil med rette tænke, at ’det kunne have været mig’. Ingen af dem går på arbejde for at lave fejl, men de ved, at det kan ske. Det er derfor afgørende for lægestanden at få en entydig juridisk vurdering af, om fejl af denne karakter virkelig kan takseres som grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed”, udtaler Andreas Rudkjøbing.
Mange læger vil med rette tænke, at ’det kunne have været mig’. Det er derfor afgørende for lægestanden at få en entydig juridisk vurdering af, om fejl af denne karakter virkelig kan takseres som grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed. Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen
Han peger på, at sagen også rejser spørgsmålet om, hvem der har ansvaret, når det går galt i sager som disse.
”Her lægger retten hele ansvaret over på den unge læge, som tager imod patienten, mens ledelsens ansvar for klare instrukser og for, at alle kender dem, fortoner sig fuldstændigt. I stedet gøres systemfejl, som mangelfuld kommunikation og uklarhed om ansvar på en arbejdsplads, hvor der skal tages mange hurtige afgørelser, til en sag om én læges handlinger”, siger Andreas Rudkjøbing.
Baggrunden er, at en patient med mavesmerter i 2013 blev indlagt til observation. Der var tale om en patient med diabetes, og ved ankomsten bad lægen mundtligt en sygeplejerske måle hans blodsukker, hvilket ikke skete. Næste morgen var han ikke kontaktbar, fik svære hjerneskader og døde efter en lille måned. Anklagemyndigheden har ikke på noget tidspunkt anklaget lægen for at være ansvarlig for dødsfaldet.
Men Østre Landsret har som grundlag for at dømme lægen for grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed lagt til grund, at forvagten ved indlæggelsen ikke journalførte instruksen eller en plan for kontrol af diabetes, og at hun ikke på anden vis sikrede, at hendes mundtlige instruks blev fulgt.
Forudsætningen for, at en sag kan føres for Højesteret, er, at Procesbevillingsnævnet giver tilladelse til det. Lægeforeningen støtter lægen med advokatbistand under hele processen.
Læs mere:
Få overblikket: Ugeskriftet guider dig igennem Svendborg-sagen
