Hvilke faktorer påvirker forskeres valg af problemstilling? Kvalitativ forskning i historie og sociologi tyder på, at valget står i spændingsfeltet mellem den sikre produktive traditionelle forskning og så den risikable innovative ”ud-af-boksen” forskning.
Hvilke faktorer påvirker forskeres valg af problemstilling? Kvalitativ forskning i historie og sociologi tyder på, at valget står i spændingsfeltet mellem den sikre produktive traditionelle forskning og så den risikable innovative ”ud-af-boksen” forskning.
Forskere kan introducere nye kemiske forbindelser, receptorer eller immunologiske pathways eller kæde mekanismer sammen til helt ny indsigt (innovation), eller de kan dykke dybere ned i kendte mekanismer, bekræfte tidligere fund eller forfine viden om kendte pathways (tradition).
Med tiden er forskere blevet vænnet til at fokusere mere og mere på eksisterede viden og mindre og mindre på at finde nye veje.
De kan konsolidere viden indenfor deres egen forskningsklynge eller bygge bro mellem kendte klynger af forskertemaer, eller de kan springe til helt nye måder at se verden på…..og der ér en verden til forskel.
For at få indblik i udviklingen i forskningsstrategier valgte en forskergruppe at analysere 6,4 millioner (!) naturvidenskabelige peer reviewede artikler fra 1938-2008. (I parentes bemærket er der noget paradoksalt, i at et så stort bibliometrisk studie, der påviser hvorfor flertallet af videnskabelige biomedicinsk (og biokemisk-) orienterede artikler hverken citeres eller åbner nye forskningsveje, helt har undgået forskningsfondenes, videnskabelige tidsskrifters eller mediernes interesse).
I studiet anvendte man fem validerede forskningsstrategier: spring, ny konsolidering, ny brobygning, gentagen konsolidering og gentagen brobygning. Forskerne analyserede, om hver enkelt publikation bygger på eksisterende opdagelser, eller om den skaber nye forbindelser jfr. de fem strategier – med andre ord så skaber de et kort over edderkoppenettet af voksende videnskabelig viden og hvordan nettet spreder sig.
Endelig har de korreleret hver af de to overordnede strategier (innovation og tradition) med de to typer af belønning i forskningsverdenen: hyppighed af citation i de efterfølgende forskningsartikler og den mere omfattende anerkendelse gennem én af 137 forskellige videnskabelige priser, der findes globalt
Til deres overraskelse havde mere end 60% af artiklerne ikke nogen nye forbindelser, hvilket betyder, at de primært bygger på tradition og undviger innovation. Analysen viste også, at risikofyldte innovative studier, selv efter publikation, havde betydeligt sværere end traditionelle studier ved at blive citeret – ca. 75% færre citationer.
Fordelingen mellem de innovative og traditionelle forskningsstrategier (bedømt på publicerede artikler over tid) er tilsyneladende meget stabil over tid: konsoliderende (konservative/traditionelle) studier var 6 (seks) gange så hyppige i 2008 end i 1938, mens nye konsolideringer var 8 gange så hyppige som spring. Selvom den biomedicinske viden er eksploderet, har den ikke ført til flere innovative højrisiko-studier.
Højrisiko-innovationsstrategier er og bliver sjældne og afspejler et mere og mere dominerende fokus på allerede etableret viden og konsolidering af eksisterende viden på bekostning af nye ”vilde” ideer.
Med tiden er forskere blevet vænnet til at fokusere mere og mere på eksisterede viden og mindre og mindre på at finde nye veje.
Faktaboks
En innovativ publikation opnår med betydeligt større sandsynlighed en høj gennemslagskraft end en konservativ artikel, men den ekstra belønning kompenserer i virkeligheden ikke for risikoen for ikke at have sikkerhed for at kunne få sit ”vilde” fund offentliggjort.
Ved at studere prismodtagerne i biomedicin og kemi kan man se, at deres succes, selvom den er meget sjældent forekommende, ofte er et resultat af bevidst gambling netop med den hensigt at få en ekstraordinær gennemslagskraft udenfor den traditionelle forskning indenfor deres klynge. Men, viser forskningen også, prisen er meget høj med en stor risiko for at tabe på vejen, og så kan det have ganske alvorlige konsekvenser. Forskningsfonde bryder sig ikke om, at deres penge klattes væk på gambling – men måske burde de alligevel spille lidt mere? Ved at studere (forske!) i tilblivelsesprocessen bag de mest innovative/vilde fund kan forskningsfonde måske blive bedre til at støtte de vilde ideer med størst afkast.
De fandt også, at forskere, der begrænser deres fokus til at besvare etablerede forskningsspørgsmål, har lettere ved at få deres resultater publiceret - kerneydelsen i den akademiske verden.
Omvendt er forskere, der stiller flere originale, vilde spørgsmål og søger at skabe nye forbindelser i edderkoppenettet af viden, mere tilbøjelige til at snuble på vejen til en publikation, og de synes derfor mere uproduktive end deres vældigt aktive, traditionelle, kolleger. Det er en lille trøst, at - hvis det lykkes de vilde forskere at få offentliggjort deres innovative forskningsprojekter - bliver de i langt højere grad belønnet med citater i efterfølgende artikler.
Og endelig, er det tydeligt, at forskere, der vinder priser - især store priser som Nobelprisen - har langt flere af disse innovative strategiske moves i deres forskningsportefølje. De går benhårdt efter paradigmeskifte, de gør det flere gange i deres karriere, og de stiller konstant sig selv pinagtige spørgsmål som tvinger til ud-af-boksen vinkler.
(fortsættes i næste blog).
Læs også: Morten Sodemann: Fonde presser forskere ind i blindgyder (1)
