"Afvikling eller udvikling" var overskriften på Line Soots seneste blog. Hun opfordrer til, at man stiller spørgsmål til kandidaterne til det kommende repræsentantskabsvalg i PLO. Det kan jeg kun tilslutte mig, at mange gør, og jeg opfordrer alle til at stemme.
"Afvikling eller udvikling" var overskriften på Line Soots seneste blog. Hun opfordrer til, at man stiller spørgsmål til kandidater til det kommende repræsentantskabs valg i PLO. Det kan jeg kun tilslutte mig, at mange gør, og jeg opfordrer alle til at stemme.
Lines opfordring bliver motiveret med en utilfredshed om den politik, der er ført i PLO i den seneste repræsentantskabsperiode. Og det er ingen hemmelighed, at der har været uenighed om centrale temaer. I alle organisationer vil der til tider opstå større eller mindre konflikter, det er naturligt. Organisationernes demokratiske modenhed vises ved den måde , man håndterer disse konflikter på.
Er den aktuelle politik så ringe? Det synes jeg ikke. Jeg mener, den har sikret, at almen praksis' grundstruktur er bevaret, og at almen praksis fortsat er en integreret del af det offentlige sundhedsvæsen.
Sundhedsloven blev ændret sidste år. Der er ingen praktiserende læge, der er glad for de ændringer, der er kommet, men vi må anerkende, at et stort flertal i Folketinget ønskede disse ændringer.
Vi kan spekulere over, om der ligger en langsigtet strategi fra regioner og centraladministrationen bag forløbet.
Det blev indlysende, at vi ikke kunne mobilisere tilstrækkelig opbakning i det politiske system, hos andre organisationer og i befolkningen til at imødegå lovændringen. Trods et stort arbejde af PLOs ledelse og sekretariat og en imponerende indsats af mange individuelle medlemmer, blev loven vedtaget. Det store arbejde resulterede dog i, at lovforslaget blev justeret i en hensigtsmæssig retning.
Det antydes, at den politik, der er ført i de seneste 1½ år er det samme som afvikling af almen praksis. At der er indgået aftaler, der afgørende forringer vores arbejdsforhold.
Line Soot skriver, at man ved valget har to muligheder: at fortsætte den aktuelle strategi eller stemme på repræsentanter, der ønsker en anden udvikling af vores faglige organisation. Det, der mangler, er bare, hvad den anden udvikling egentlig er.
Det lyder positivt, at man kun skal sige ja til tiltag, der forbedrer vores arbejdsforhold og økonomi. Jeg savner et bud på, hvilke arbejdsforhold der ønskes, og hvordan man kan opnå dette. Jeg savner et bud på, hvordan vi kan forbedre vores økonomiske situation.
Jeg skal i den forbindelse minde om, at omsætningsloftet blev aftalt ved den forrige overenskomst, uden opgaveloft. De, der følger med i PLO-debat og andre fora, vil kunne se, at kritikerne af den nuværende linje er gode til at lede efter fejl og forudse worst case scenarier men sjældent kommer med alternative forslag.
Er den aktuelle politik så ringe? Det synes jeg ikke. Jeg mener, den har sikret, at almen praksis' grundstruktur er bevaret, og at almen praksis fortsat er en integreret del af det offentlige sundhedsvæsen. At der fortsat er noget, der kan udvikles.
Med grundstrukturen mener jeg selvstyrende små enheder, som vores praksis er. Ejerskab og ledelse forankret hos praktiserende læger, hvorved der sikres, at vi har stor indflydelse på tilrettelæggelsen af det daglige arbejde og frihed til at bestemme, hvordan et overskud kan anvendes.
Det er min overbevisning, at almen praksis i den form, som vi kender den, kun kan fungere som en integreret del af det offentlige sundhedsvæsen. Og det kan i et politisk styret sundhedsvæsen som det danske kun lade sig gøre, når samarbejdet er struktureret gennem reguleringer og aftaler. Vi må søge indflydelse, hvor det kan lade sig gøre. Og vi må bidrage til løsninger, hvor vi kan. Det gør vi bedst i en positiv dialog og ved se på muligheder. Det gør vi ikke ved at sige nej til dialog.
Jeg kan kun tilslutte mig opfordringen til at stemme på de kandidater, der har en klar holdning til, hvordan vores fag udvikles bedst. (Og jeg kender ingen, der ønsker afvikling!).
