Hvad er en behandlerlæge?

Kære Michael Hansen-Nord, Niels Dieter Röck, Mette Worsøe, Christian Christiansen, Michael Dall og Bjarne Dahler-Eriksen.

For det første vil jeg gerne takke for jeres interesse i de akutte patientforløb, som det fremgår af jeres kronik i Ugeskrift for Læger. At der er et stort behov for forbedring, er vi ganske enige om. Indtil nu har alle organisatoriske enheder været nødt til at opfinde den berømte ”dybe tallerken” selv, og alle har gjort en stor indsats for at løse problemerne. Og jeg vil også takke jer for at læse Dansk Selskab for Akutmedicins rapport.

Patientbehandlingen bliver mere og mere specialiseret, og centralisering betyder, at afdelinger flytter sammen – hvilket efterlader mange sygehuse uden alle ønskelige specialer. Inden for de enkelte specialer bliver lægerne også mere og mere specialiserede – hvilket er til gavn for patienten med den rigtige, specialiserede sygdom men til ulempe i vagter, weekender og akutfunktioner.

Dernæst efterspørger kronikken et ”førsteklasses tilbud” og den rigtige speciallæge for den akutte patient. Svaret for mig er en speciallæge i akutmedicin.

I kronikken er der også flere udsagn, der trænger til en kommentar:

”Akutmedicin er kun et forsinkende led”: Kig på vente- og behandlingstid i de enheder, som har valgt at ansætte ”akutlæger”. De er landets korteste, med høj patienttilfredshed.

”Lægevagten løser opgaven”: Nej, flere og flere akutte patienter vælger at ringe 112 – uden om vagtlægen [1].

”Bibehold intern medicin”: Det er nok lidt for sent. Intern medicin er blevet afskaffet for ca. ti år siden [2], men allerede nu med mærkbare konsekvenser [3].

Arbejdsmiljøbelastninger? Det er en udfordring for hele sundhedsvæsenet. For nuværende tvinges grenspecialister mange steder til at se alle mulige akutpatienter på alle mulige skæve tider af døgnet, hvilket ikke nødvendigvis bidrager til deres arbejdstilfredshed.

De fleste akutafdelinger har allerede ansat et antal speciallæger, langtfra alle dog uddannet i akutmedicin. I andre dele af landet har man valgt den klassiske model med en fælles medicinsk modtagelse, som bemandes med den ”gamle/brede” internmediciner – og kører på lånt tid. Det efterlader de kirurgiske og skadepatienter uden nogen som helst form for hjælp og synergi.

Jeg har været fastansæt som speciallæge i en akutafdeling gennem de sidste seks år. Jeg har en baggrund som bred internmediciner med fagområde akut medicin som overbygning. Jeg ser mange patienter pr. vagt, uanset om de har ondt det ene eller andet sted. Jeg er højtspecialiseret i at finde ud af, hvad mine patienter fejler, og jeg finder – ved behov – den rigtige specialist til dem. Den bekymring er fejlplaceret.

Mine kernekompetencer er at se akutte patienter, stabilisere dem, diagnosticere dem, finde ud af, hvad deres behov er – og jeg elsker det. Jeg styrer som flowmaster en travl akutafdeling – også ved beredskabssituationer, jeg har ansvar for 12 KBU-læger, som superviseres, og jeg tager mig af patientsikkerhed. Hvis ”behandlerlæge” dækker alt det, har vi brug for flere …

Jeg glæder mig at deltage i den kommende debat, gerne sagligt og i en respektfuld tone.